15-årige Sivert er lige så dansk som alle andre børn, men han risikerer ar få færre rettigheder

15-årige Sivert risikerer at få færre rettigheder end andre danske børn, fordi hans far var udsendt for Røde Kors. Det skyldes et nyt lovforslag, der vil gøre forskel på offentligt og privat udsendte og efterlade børn som Sivert dårligere. Dansk Erhverv opfordrer til, at politikerne stemmer nej til forslaget.

 “Er jeg så ikke rigtig dansk?” spurgte Cecilie Melins 15-årige søn.

“Er jeg ikke lige så dansk som min lillesøster og mine klassekammerater?”

Cecilies søn Sivert går i 9. klasse. I sin fritid spiller han tennis, er aktiv i ungdomspolitik og arbejder på et plejehjem.

Med morens ord er han et barn af Danmark.

Men han er også et barn af to forældre, der i 2010 boede i Cambodia, fordi Cecilies mand var udsendt gennem Røde Kors.

Dengang var familien helt uvidende om, hvilke konsekvenser det kunne få.

Men nu risikerer deres søn Sivert at falde i en gruppe med dårligere velfærdsrettigheder. 

Nyt lovforslag stiller børn af privatansatte dårligere
Onsdag den 11. juni skal Folketinget 3. behandle et lovforslag, der undtager adopterede fra den nye arbejdspligt og optjeningsregler for kontanthjælp. Aftalepartierne er desuden blevet enige om at udvide undtagelsen til at omfatte statsudsendte, deres børn og medfølgende ægtefæller.

Men børn af forældre, der er udsendt af en privat virksomhed eller organisation – som netop Røde Kors – bliver ikke omfattet af undtagelsen. Dermed placeres børn som Sivert i en gruppe, der er dårligere stillet end børn af eksempelvis diplomater og offentligt udsendte.

For familien Melin var det et chok, da det gik op for dem, hvad lovforslaget kan betyde.

“Det var så vildt at skulle sige til min søn: ‘Nu skal du høre, der er nogle i Folketinget, der har bestemt, at du er en del af den her gruppe, som er dårligere stillet end andre’. Han kan ikke engang huske, at han har boet i udlandet."

Cecilie Melin og familien føler sig dybt uretfærdigt behandlet over, at man fritager diplomater, men ikke andre personer, som har været ude i verden og gøre en forskel for danske interesser og mennesker i nød.

“Min mand arbejdede med at nedbringe mødre- og børnedødelighed i forbindelse med graviditet og fødsler og med at lave brønde for at sikre tilgang til drikkevand i de små landsbyer. Du tager jo ud for at gøre en forskel, og de forhold, vi levede under - også med et lille barn - var ikke risikofrie. Valget om at være udsendt har store konsekvenser, og så er det her takken,” siger Cecilie Melin.

Det, der særligt skræmmer Cecilie, er hvordan det her lovforslag åbner op for en glidebane.

Hvilke andre stramninger og rettigheder kan ellers blive indskrænket for hendes søn, nu hvor han falder i en gruppe af ‘ikke rigtige danskere’, som hun kalder det.

Derfor har familien også besluttet, at de ikke skal udsendes igen. Det tør de ikke. For hvem ved, hvilken betydning det kan få?

Dansk Erhverv: En degradering af den private sektor
Dansk Erhverv bakker op om intentionen bag arbejdspligten, nemlig at styrke arbejdsmarkedstilknytningen og gøre op med passiv forsørgelse.

“Vi er dog kritiske over for den måde, undtagelserne i lovforslaget er blevet udformet på. Undtagelserne bør baseres på objektive kriterier, fremfor om man arbejder i det offentlige eller det private. Selvom intentionen om at beskytte adopterede og statsudsendte kan være forståelig, skaber den nuværende model en urimelig skævvridning mellem ansatte i det offentlige og det private,” siger Sofie Findling, underdirektør i Dansk Erhverv og uddyber:

“Privatansatte og deres familier skal ikke behandles dårligere end offentligt ansatte. Det er ikke rimeligt.”

Dansk Erhverv mener, at undtagelsen skal gælde alle. Danmark er en åben økonomi, der er dybt afhængig af eksport og internationale samarbejder. Det kræver, at private virksomheder kan sende medarbejdere ud i verden uden at være nervøs for, om det kan stille deres børn dårligere:

“Disse personer, som vi alle har glæde af tager en periode i et andet land, fortjener ikke at blive mindre værdsat end offentligt ansatte, som gør det samme.”

Opdatering 12. juni 2025: Lovforslaget blev stemt igennem den 11. juni og træder i kraft 1. juli.