Dansk Erhverv: Vild opjustering af råderum bør bruges på at lempe selskabsskatten

Med den seneste opjustering på 58 milliarder kr. er råderummet blevet opjusteret seks gange siden valget i 2022 med i alt over 100 milliarder kr. En stor del af de nye indtægter kommer fra selskabsskatten, og det er på høje tid at få sænket den og dermed investere i rammevilkår, lyder det fra Dansk Erhverv.  

Det er gået godt i Danmark de senere år. Så godt, at råderummet er blevet opjusteret adskillige gange siden valget i 2022. En stor del af indtægterne kommer fra virksomhederne, og det er på tide, at nogle af de penge bliver investeret i at forstærke Danmarks konkurrenceevne i en urolig verden.

Finansministeriet har mandag præsenteret en ny opskrivning af skønnet for det økonomiske råderum. Råderummet vil i 2030 være hele 58 milliarder kr. større, end det hidtil har været forventet.

Dermed er råderummet sammenlagt blevet opjusteret med over 100 milliarder kr. siden valget i 2022.

”Det er en vild og historisk opjustering fra Finansministeriet. Det store økonomiske råderum er i høj grad sikret af virksomhederne gennem blandt andet selskabsskatten, international arbejdskraft og seniorer, der er længere tid på arbejdsmarkedet. Derfor bør man nu bruge nogle af de mange milliarder på at lempe selskabsskatten og investere i de danske virksomheders rammevilkår,” siger Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv:

”Forudsætningen for vækst og velfærd i Danmark er, at vi har et stærkt dansk erhvervsliv. Virksomhederne har i høj grad bidraget til vores økonomi og velstand, men vi kan ikke være sikre på, at det varer ved. For vi lever i urolige tider med stor usikkerhed, lige som den grønne og digitale omstilling kræver opmærksomhed og investeringer. Derfor er det vigtigt for alle i Danmark, at vi sikrer bedre rammevilkår for danske virksomheder, så der kan tjenes penge nok til alle de opgaver og udfordringer, der venter Danmark.”

Nu er det erhvervslivets tur
Brian Mikkelsen peger på, at Danmark i dag har en selskabsskatteprocent på 22 procent. Den bør sænkes til 19 procent, lyder opfordringen. På den måde reinvesterer man i virksomhederne, så de kan tjene endnu flere penge til Danmark.

Og samtidig bør man fjerne top-topskatten.

”Vi ser lige nu, at lande som Tyskland, Finland og Sverige vil sænke deres selskabsskat, og det stiller alt andet lige Danmark i en mindre gunstig konkurrencemæssig position. Så i Dansk Erhverv siger vi, at nu er det erhvervslivets tur. Ved at sænke at sænke selskabsskatten til 19 procent får vores virksomheder bedre muligheder for at skabe vækst og værdi til gavn for alle danskere,” siger Brian Mikkelsen:

”Top-topskatten er en misundelsesskat, der i værste fald kan få de skarpeste hjerner til at søge mod udlandet. Samtidig giver den langt færre penge, end regeringen sagde oprindeligt. Top-topskatten gavner ingen.”

Det vil koste i omegnen af syv-otte milliarder kroner at sænke selskabsskatten til 19 procent, men det vil ifølge beregninger, som Dansk Erhverv har lavet på baggrund af tal fra Skatteministeriet, øge Danmarks velstand målt på BNP med godt 39 milliarder kroner.

”Der er altså store, gavnlige effekter ved at sænke selskabsskatten. Og helt overordnet handler det om, at hvis Danmark udviser handlekraft nu og sænker selskabsskatten, så gør det en stor forskel i forhold til at styrke og dermed fremtidssikre dansk erhvervslivs konkurrenceevne, hvilket igen styrer og fremtidssikrer Danmark,” siger Brian Mikkelsen.