Nu træder producentansvaret for emballage snart i kraft: Se priserne for VANA
Kollektivordningen VANA har netop meldt ud, hvad prisen bliver for de forskellige fraktioner, når producentansvaret for emballage træder i kraft den 1. oktober 2025. Er din virksomhed medlem af VANA? Så læs med her.
Er du en af de 41.000 danske virksomheder, der bliver omfattet af udvidet producentansvar for emballage den 1. oktober 2025?
Så er du muligvis medlem af kollektivordningen VANA, som håndterer dit producentansvar – juridisk, økonomisk og praktisk.
Og nu har VANA meldt sine priser ud for de forskellige fraktioner.
Priserne er opgjort i kroner pr. kilo. Miljøgradueringen udgør 35 % af de operationelle omkostninger og tager udgangspunkt i bonus/malus-modellen. Det vil sige, at virksomheder, der tilgængeliggør emballager med høj genanvendelighed (grøn), belønnes med en bonus, der afgøres af fordelingen mellem grønne og røde rapporteringer.
Som medlem af VANA kan du tilgå priserne på VANAs lukkede medlemsside her.
Baggrund for priserne
Som virksomhed er du underlagt de priser, som den kollektivordning, du er medlem af, har udmeldt.
Priserne er beregnet ud fra følgende:
- kommunernes omkostninger til indsamling af husholdningsaffald (udgør ca. 75 % af den samlede pris)
- omkostninger forbundet med transport og behandling af emballageaffald fordelt på materialekategorier (behandlingsaftaler for alle fraktioner samt transport er på plads)
- omkostninger til udbetaling af kompensation for erhvervsemballageaffald.
- administrative og finansielle omkostninger forbundet med håndtering af emballageaffald.
Bliv klogere på VANA og producentansvar
FAQ
VANA har samlet en række spørgsmål og svar om priser og betaling, som du finder her.
Webinarer
Der afholdes også to medlemswebinarer med en gennemgang VANAs priser og mulighed for at stille spørgsmål til VANAs CEO, Marianne Roed Jakobsen og CFO, Jakob Thomas Lange.
Webinarerne finder sted tirsdag 1. juli kl. 10.30-11.30 og torsdag 3. juli kl. 10.30-11.30.
Du tilmelder dig webinarerne her.
Har du specifikke spørgsmål, som vedrører din virksomhed, kan du kontakte VANAs medlemsservice på medlemsservice@vana.dk eller 5353 3244.

Nyhed
Video på 1 minut: Se, om udvidet producentansvar gælder din virksomhed
Udvidet producentansvar betyder, at virksomheden, der sætter et produkt på markedet, bliver ansvarlig for affaldshåndteringen, når produktet bliver til affald. Se en 1-minuts video og lær, hvad udvidet producentansvar betyder, og om kravene gælder for jer.
Kontakt

Miljø
Andreas Hastrup Clemmensen
Fagchef for Cirkulære materialer, produkter og emballager