Et bredt flertal i Folketinget har indgået en ny aftale, der skal gøre Dankortet mere attraktivt for butikker og forbrugere. Læs her, hvad aftalen betyder for dig som betalingsmodtager.

Fremover skal det være mere attraktivt for forbrugerne at vælge Dankortet, når de handler.

Det er målet i en ny politisk aftale mellem regeringen, SF, Konservative, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti, som blev præsenteret torsdag. Men aftalen ønsker forligskredsen at øge antallet af transaktioner for at fremtidssikre Dankortet.

I første omgang får aftalen ingen betydning for dig som betalingsmodtager.

I 2025 fortsætter alt som hidtil – dog er forventningen, at der løbende vil komme flere Dankort-transaktioner qua bankernes indrullering af Dankort i Apple Pay.

Fra 2026 vil Nets kunne opkræve et højere gebyr for transaktionerne i fysisk betjent salg – det må dog fortsat alene dække de reelle driftsudgifter.

Fra 2027 øges Nets’ rammebeløb til Dankort fysisk betjent salg. Rammen skal godkendes af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, men den kan blive op til 598 mio. kroner, som er det beløb, Nets har skønnet omkostningerne kan løbe op i efter otte år, når antallet af transaktioner er kommet op, og udviklingsomkostningerne og driftsomkostningerne er øget, som følge af nye investeringer.

Samtidig ændres lovgivningen, så der kan opkræves omkostninger for udviklingen, og ikke kun for driften, som er sådan reglerne fortolkes i dag.

Fra 2027 vil det desuden blive muligt for Nets at fastsætte priser i fysisk betjent salg mere fleksibelt inden for reguleringens rammer, så det fx vil blive muligt at tilbyde koncernaftaler.

Bliver det dyrere at tage imod Dankort?
For at øge antallet af transaktioner, skal der flere kort i markedet, hvilket kræver udvikling og dermed nye investeringer.

Udviklingen af Dankort skal medføre, at der kommer markant flere Dankort i markedet og dermed også markant flere transaktioner, som udgifterne kan fordeles ud over. Så det er ikke nødvendigvis sådan, at udviklingen af nye funktioner i sig selv vil føre til markant højere indløsningspriser på den lange bane.

Det kan endda være, at prisen i fysisk betjent salg på sigt kommer til at stå stille eller blive lavere end i dag, fordi antallet af transaktioner stiger.

Størst betydning for fysisk salg
Aftalen har først og fremmest betydning for Dankort fysisk betjent salg, som er den del af Dankort der er omfattet af reguleringen, men udviklingen af Dankort har naturligvis også betydning for online-salg og ubetjent salg, som med udviklingen også kan opleve yderligere transaktioner.

Forudsætningen for at aftalen kan udmøntes er bl.a., at der fremsættes lovforslag, og at disse vedtages af Folketinget, samt at ministeren derudover udsteder nye bekendtgørelser.

Aftalens elementer
Aftalen indeholder følgende fire elementer:

1. Der skal skabes rum for investeringer i Dankort allerede i 2026 og 2027. Derfor ændres prisreguleringen, så den aktuelle indtægtsramme for Dankort forlænges med to år og opskrives på baggrund af en fremskrivning af driftsomkostninger.
2. Der skal gives mulighed for at øge indtægtsrammen yderligere, så den kan dække de involverede aktørers omkostninger til de nødvendige udvidelser af Dankorts funktionalitet. Derfor ændres lovhjemlen for prisreguleringen.
3. For at understøtte lovforslaget om præcisering af reglerne om adgang til betalingssystemer, der skal styrke konkurrencen på det danske marked for detailbetalinger, fritages indløsere af Dankort-betalinger med en svagere markedsposition for prisregulering.
4. Den nye prisregulering skal afspejle et mere konkurrenceudsat marked i forlængelse af regeringens lovforslag om adgang til betalingssystemer. Derfor gøres prissætningen inden for rammen mere fleksibel, så individuelle forretninger eller forretningskoncerner kan tilbydes lavere (men ikke højere) priser end de med reguleringen fastsatte priser