Spring til indhold

Nye tal fra netbutikkerne: Salget vokser, og optimismen stiger

03. juni 2025

Selvom forbrugertilliden er i bund, og Trump rasler med toldsablen, fortsætter dansk e-handel fremgangen i omsætningen. Det får netbutikkerne til at øge troen på fremtiden, viser nye tal fra Dansk Erhverv.

netbutik-kvinde

Googler du forbrugertilliden i Danmark, vil du hurtigt se, at den har været helt i kulkælderen i begyndelsen af 2025.

Det kan dog ikke ses i Dansk Erhvervs E-handelsbarometer for 1. kvartal 2025.

Her svarer 44 procent af netbutikkerne, at de oplevede fremgang i omsætningen sammenlignet med samme kvartal i 2024. Udviklingen stemmer overens med tal fra Danmarks Statistik, der viser, at omsætningen i e-handlen voksede med 7 procent i 1. kvartal.

graf-omsætning

Det er sjette kvartal i træk, at cirka halvdelen af e-handlerne oplever fremgang i omsætningen, og det glæder selvsagt Niels Ralund, e-handelsdirektør i Dansk Erhverv:

”I den nuværende situation, hvor forbrugertilliden virkelig lider, så er det yderst positivt.”

Det gik relativt bedre for omnichannel end for pureplayers i første kvartal, mens små butikker også havde en mindre stærk positiv udvikling end de store i analysen.

Flere dropper bekymringerne
Undersøgelsen viser også, at flere netbutikker dropper bekymringerne. I hvert fald er andelen, der har negative forventninger til omsætningen, faldet fra 23 procent til 13 procent.

graf-forventninger

Det er en positiv udvikling, der også er en smule overraskende, fordi Donald Trump i samme periode har truet med (og indført) told og sat verden på kanten af en handelskrig.

”Det glæder mig, for siden Trump tiltrådte, er usikkerheden blevet den eneste sikkerhed, og usikkerhed fører ofte til øgede bekymringer,” siger Niels Ralund og uddyber:

”Forklaringen er formentlig den lange periode med fremgang, samt at det stadig er et fåtal af netbutikker, der forventer at blive ramt af Trumps mulige øgede told.”

Fik du læst?

Nyhed

”En af årets mest interessante undersøgelser”: Disse teknologiområder vil netbutikkerne investere i

Netbutikkerne vil igen i år bruge ressourcer på at styrke deres e-mailmarketing, men de vil også skrue gevaldigt op for brugen af AI og investere i nye platforme. Det viser Dansk Erhvervs undersøgelse over netbutikkernes fokusområder.

Nyhed

Er du også i tvivl om din eksport til USA? Vi har netværket til dig

Dansk Erhverv har oprettet et nyt netværk for e-handlere, der eksporterer til USA. Der er allerede knap 20 virksomheder med, men der er også plads til dig, der har spørgsmål og vil bidrage.

Kontakt

Digital Handel

Niels Ralund

E-handelsdirektør

Kommunikation & Presse

Søren Willemoes Poulsen

Kommunikationskonsulent

Sidste nyt fra Dansk Erhverv i din indbakke

Få seneste nyt om digital handel

Når du tilmelder dig nyheder fra Dansk Erhverv, giver du samtykke til at modtage faglige og politiske nyheder og analyser, samt efter omstændighederne tilbud om kurser, netværk, konferencer og andre events, der i nogle tilfælde leveres af eller i samarbejde med vores partnere. Du vil også kunne modtage information om rabat på produkter og services i vores medlemsfordelsprogram.

Indtast dit fornavn
Indtast dit efternavn
Indtast en gyldig email

Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet. Læs mere om vores persondatapolitik her.