{{title}}
{{body}}
;
{{tagline}}
{{body}}
| {{tag}}
{{body}}
{{body}}
{{item.label}}
{{f.label}}
{{Body}}
{{receiptRedirectText}}
Fejlkode: {{resetErrorCode}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{data.labels.body}}
{{data.labels.body}}
Her kan der kun vælges en:
Her kan der vælges flere:
Bemærk: ved valg af flere bliver søgningen smallere!
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{scrollHint}}
{{textLabels.successBody}}
{{data.qrText}}
{{Description}}
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{errorBody}}
{{noResultsBody}}
Her kan du som firmaadministrator ændre de 5 primære kontaktpersoner i jeres firma.
Følgende er nu registreret og vil danne grundlag for kontingentopkrævningen.
Samlet lønsum: {{formattedPayrollFunction}}
Antal ansatte: {{payrollRegistration.numberOfEmployees}}
Antal ansatte d. 30/9: {{payrollRegistration.numberOfEmployees309}}
Vi har sendt dig en kvittering pr. mail.
Har du rettelser, bedes du besvare den mail, vi har sendt dig eller kontakte os per telefon på {{MemberDepartmentPhonenumber}}.
Med venlig hilsen
Økonomisekretariatet
{{headerSubText}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{headerSubText}}
{{additionalInformation.sustainability.subtitle}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionFocus}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionPotential}}
{{additionalInformation.investors.subtitle}}
{{additionalInformation.investors.businessModel.label}}
{{additionalInformation.companyStatus.label}}
{{additionalInformation.companyOtherArtifacts.label}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{eventCard.text}}
30. maj 2025
Af USA-chef i Dansk Erhverv Søren Friis Larsen
USA’s Court of International Trade nåede sent onsdag 27/5 enstemmigt frem til den konklusion, at Trump ikke havde mandat til at indføre den lange række af unilaterale toldforhøjelser som i den grad har formet den internationale handel siden hans indtrædelse, og som har hvirvlet både EU, Kina og en lang række andre vigtige handelspartnere ind i en potentielt eskalerende handelskrig. Trumps advokater har omgående appelleret afgørelsen, og det må forventes at sagen vil fortsætte først i US Court of Appeals og derefter den amerikanske Højesteret. Indtil da betyder afgørelsen endnu større usikkerhed omkring vilkårene for international handel på længere sigt. Afgørelsen må også forvente at forsinke de stort anlagte handelsforhandlinger mellem USA og Kina og mellem USA og EU – for med afgørelsen er der sat et midlertidigt spørgsmålstegn ved, hvor meget ”leverage” USA’s præsident reelt har.
Retsligt for- og efterspil
Retten er nået frem til, at de juridiske begrundelser bag størstedelen af Trumps tolddekreter ikke er gyldige og at han dermed ikke kan påberåbe sig den kompetence til at indføre toldsatser, som lovgiverne i Kongressen gradvist har delegeret til præsidentembedet. Den påståede nødretssituation i forhold til grænsen og handelsbalanceunderskuddet holder simpelthen ikke vand ifølge dommerne. Sagen er rejst af en række importører og delstater, bl.a. New York, hvor domstolen har hovedsæde. Det principielle spørgsmål om præsidentens beføjelser og nærmere mandat vil nu blive bedømt af de videre instanser og sandsynligvis i sidste ende i USA’s Højesteret, der vel nærmest har det som sit kerneområde at fortolke spillereglerne og magtfordelingen mellem den udøvende og lovgivende magt. Allerede torsdag nåede den Føderale Appeldomstol, der skal behandle sagen i næste instans, frem til, at Regeringen må fastholde toldsatserne mens sagen kører. Dermed består toldforhøjelserne indtil videre, men der er sat et spørgsmålstegn ved, om de har en juridisk udløbsdato. Afhængig af udfaldet, vil vi sandsynligvis også se en række andre retssager fx med krav om tilbagebetaling af allerede opkrævet told.
Hvad betyder afgørelsen for danske virksomheder?
Isoleret set er udkommet af retssagen godt nyt for verdensøkonomien, international handel, USA’s egen økonomi og de danske virksomheder, der er afhængige af at kunne importere frit til det amerikanske marked. Men med den væsentlige malurt, at vi med afgørelsen har endnu et markant kursskifte i hvad der allerede må betegnes som en absolut frustrerende politisk zig-zag-vaklen – for hvad nu? Udover at appellere afgørelsen kan man allerede nu fornemme, hvordan det knager i hjernetrusten omkring Trump for at finde et nyt og offensivt svar for at bevare initiativet og søge en ny styrkeposition overfor USA’s handelspartnere i fald næste instans også når til samme konklusion. Told er kun ét værktøj i forhold til international handel, og man må frygte, at Trump-administrationen ikke bare strækker våben. Jeg frygter, vi står med et såret rovdyr – der vel at mærke har et kolossalt overlevelses- og vinderinstinkt.
Endelig skal vi huske, at det ikke er alle toldsatser, som domstolen har underkendt. Told på stål, aluminium, tømmer og halvledere er fx ikke berørt af afgørelsen. Det er for tidligt at kippe med flaget – slaget om frihandel er langt fra vundet, og der findes stadig danske virksomheder, der lider under handelskrigen.
Fornyet usikkerhed
Selvom markedet tager godt imod afgørelsen, lever vi stadig under en væsentlig usikkerhed og uklarhed omkring den fremtidige kurs. Kommer Trump til at søge et stærkere mandat fra Kongressen? Forsøger han sig med nye dekreter med andre, juridiske begrundelser? Finder han andre og mere uforudsigelige måder at sætte tommeskruerne på USA’s handelspartnere på? De seneste måneder har vi set en markant dalende forbrugeroptimisme i USA og også virksomhedernes investeringer er faldet. Den seneste udvikling har ikke gjort erhvervslivets risikovurderinger nemmere de kommende uger og måneder, tværtimod.