;
Gemt

Se, om dine varekoder er på listen: Langt flere varer fra USA kan blive pålagt ekstra told af EU

13. maj 2025

Europa-Kommissionen har kraftigt udvidet listen over varer fra USA, der potentielt kan blive pålagt gengældelsestold af EU fra og med den 10. juli. Her kan du se listen over varekoder og gøre indsigelse, hvis du ønsker varekoder slettet fra listen. Dette skal ske til Europa-Kommissionen senest den 10. juni.

Handelskrigen mellem USA og resten af verden bevæger sig to skridt frem og et tilbage i øjeblikket.

Præsident Trumps såkaldt reciprokke toldsatser, som han lancerede den 2. april for så at suspendere dem igen den 9. april, risikerer atter at træde i kraft efter den 9. juli med mindre, at det forinden lykkes EU og USA at indgå en aftale.

Aktuelt ligger den amerikanske toldsats overfor udlandet, med undtagelse af Kina, på 10 pct. med visse undtagelser såsom lægemidler, kobber, halvledere m.m.

EU har i det lys drastisk udvidet listen over varegrupper fra USA, som kan blive pålagt en gengældelsestold af EU efter den 9. juli fra oprindeligt en eksportværdi på 26 mia. euro til nu 95 mia. euro.

Det betyder, at mange flere af Dansk Erhvervs medlemmer nu bør kigge på listen, som der linkes til nedenfor, for at se, om deres varekoder står nævnt på listen og således risikerer at blive ramt af gengældelsestold.

Hvis det måtte være tilfældet, er der på ny mulighed for at gøre indsigelse overfor EU-Kommissionen og anmode om, at varekoderne bliver taget af listen. Fristen for at gøre indsigelse er den 10. juni og måden, som man kan gøre indsigelse på overfor EU-Kommissionen, findes her: Information gathering notice under Regulation (EU) No 654/2014 on new US tariffs on imports originating in or from the EU, and possible EU measures in response - European Commission

Se listen her
Listen over varegrupper fra USA, som risikerer at blive pålagt en forhøjet gengældelsestold af EU efter den 9. juli, kan ses her: Liste over produkter fra USA, der kan få pålagt told

List of products which could be subject to possible commercial policy measures

pdf

Download

Flere artikler om USA

Kontakt

EU & Internationalt

Michael Bremerskov Jensen

Fagchef for Global Markedsudvikling
Medarbejderprofil