Spring til indhold

Nyt udspil fra Dansk Erhverv og TEKNIQ: Fleksible husholdninger skal styrke Danmarks forsyningssikkerhed

26. maj 2025

Dansk Erhverv og TEKNIQ har i dag lanceret et nyt fælles udspil, der sætter fokus på fleksibilitet i energiforbruget hos de små forbrugere. Med fem anbefalinger lægger Dansk Erhverv og TEKNIQ op til, at det skal være både lettere og mere attraktivt for husholdninger og bygninger at bruge strømmen, når den er rigelig, billig og grøn – og samtidig aflaste elnettet, når det er presset.

I de kommende år skal en endnu større del af Danmarks energiforbrug dækkes af grøn strøm.

Men som vicedirektør i Dansk Erhverv, Ulrich Bang, påpeger i en artikel fra ENERGIWATCH er Danmark og Europa fortsat alt for afhængige af importeret energi, og det gør os sårbare i en verden præget af geopolitisk uro og ustabile energipriser. I fremtiden skal vores energisystem i højere grad baseres på egenproduceret grøn strøm. Derfor er det ikke nok kun at udbygge elproduktionen. Vi skal også blive bedre til at bruge strømmen klogt.

Udspillet bygger på en ambition om at gøre op med forestillingen om, at forbrugeren bare er en passiv modtager af strøm. I fremtidens energisystem skal forbrugeren være en aktiv medspiller, der kan tilpasse sit forbrug efter priserne og sende strøm tilbage til elnettet, når det er presset. Teknologierne findes allerede – nu handler det om at skabe de rette rammevilkår.

De fem anbefalinger:

  1. Omlæg energirenoveringspuljen til et fradrag og samtænk den med det grønne håndværkerfradrag. Udvid samtidig ordningen så fleksibilitetsløsninger som husstandsbatterier og intelligente styringssystemet omfattes.
  2. Etabler et fleksibiltetsmarked på distributionsniveau, hvor også husholdninger og andre små forbrugere kan få betaling for at stille fleksibilitet til rådighed via teknologier som husstandsbatterier, intelligente varmepumper og vehicle-to-grid.
  3. Fasthold den politiske ambition om fuld udfasning af gas til rumvarme inden 2035 og lav en plan for kontrolleret nedlukning af gasnettet til boligopvarmning.
  4. Løft kvaliteten i erhvervsuddannelserne og invester i nyt udstyr, bedre teknologi og stærkere lærerkompetencer.
  5. Integrerer digitalisering og tekniske installationer i energimærkningsordningen, når den næste gang skal opdateres.

Udspillet blev præsenteret på et morgenmøde den 26. maj, hvor anbefalingerne blev overrakt til klima, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard. Ministeren fortalte efterfølgende i sin keynote om regeringens vision for et grønt og fleksibelt energiforbrug i Danmark.

De tre virksomheder Emaldo, AB-ELCO og Schneider Electric bidrog med konkrete erfaringer fra den virkelige verden. De tre caseoplæg viste, hvordan teknologier som husstandsbatterier, intelligente varmepumper, elbiler og bygningsautomatik allerede i dag kan gøre husstande og bygninger til aktive aktører i energisystemet.

Fleksibilitet i husholdninger og bygninger skal styrke Danmarks forsyningssikkerhed

Hent og læs anbefalingerne fra Dansk Erhverv og TEKNIQ her

Kontakt

Klima & Energi

Thøger Lautrup Knøss

Politisk konsulent

Klima & Energi

Esben Thietje Mortensen

Energipolitisk chef

Sidste nyt fra Dansk Erhverv i din indbakke

Tilmeld dig nyheder om Klima, Energi & Miljø

Når du tilmelder dig nyheder fra Dansk Erhverv, giver du samtykke til at modtage faglige og politiske nyheder og analyser, samt efter omstændighederne tilbud om kurser, netværk, konferencer og andre events, der i nogle tilfælde leveres af eller i samarbejde med vores partnere. Du vil også kunne modtage information om rabat på produkter og services i vores medlemsfordelsprogram.

Indtast dit fornavn
Indtast dit efternavn
Indtast en gyldig email

Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet. Læs mere om vores persondatapolitik her.