EU’s Clean Industrial Deal: Få overblikket her

Nye EU-initiativer skal gøre energien billigere, styrke den grønne omstilling og forbedre konkurrencen – få overblikket over planen her.

I slutningen af februar fremlagde EU-Kommissionen den såkaldte Clean Industrial Deal og Affordable Energy Action Plan.

Formålet med Clean Industrial Deal er at forbedre EU’s konkurrenceevne, levere på de europæiske klimaambitioner og styrke EU’s uafhængighed.

Udspillet kommer på et tidspunkt, hvor EU står over for markante udfordringer, når det kommer til konkurrenceevnen. Europæiske virksomheder betaler balndt andet i gennemsnit dobbelt så meget for strøm og over fire gange så meget for gas som virksomheder i USA. Det fremgår af en analyse lavet af Dansk Erhverv. Samtidig peger Kommissionen på, at de europæiske virksomheder er underlagt unødvendigt store regulatoriske byrder, der holder dem tilbage i den globale konkurrence.

Konkret identificeres der i Clean Industrial Deal seks faktorer, som definerer den grønne konkurrenceevne i EU. Herunder kan du læse mere om faktorerne.

1. Lavere energipriser
Med den nye ’Action Plan on Affordable Energy’ vil Kommissionen sænke energiomkostningerne og øge konkurrenceevnen. Planen sigter blandt mod at fremme mere grænseoverskridende energiinfrastruktur i EU, så arbejdet med at etablere Energiunionen kan realiseres.

Desuden skal godkendelsestiderne for vedvarende energi forkortes ved at reducere bureaukratiet og udbrede de fleksible godkendelsesprocedurer, der allerede er indført i EU’s VE-direktiv. I dag har kun syv medlemslande implementeret de fleksible godkendelsesregler fra det nye VE-direktiv. Kommissionen vil sikre, at flere lande følger trop, så projekter kan realiseres hurtigere.

Derudover vil Kommissionen fremme langsigtede elindkøbsaftaler (PPA’er) for både SMV’er og energitunge industrier. Ved at opgradere elnetsforbindelser mellem medlemslandene skal det europæiske energisystem styrkes, så der kommer en bedre udnyttelse af energien på tværs af grænserne.

Yderligere skal EU’s afhængighed af fossile brændsler mindskes, samtidig med at det gøres billigere at bruge elektricitet – blandt andet gennem lavere elafgifter og mere effektive og integrerede energimarkeder på tværs af EU.

2. Større efterspørgsel efter grønne produkter
For at øge efterspørgslen efter bæredygtige produkter og services vil Kommissionen sikre, at offentlige indkøb i højere grad belønner klima- og miljøvenlige produkter, når der skal vælges leverandør. Konkret vil Kommissionen i 2026 revidere udbudsreglerne og tilføje kriterier, der vægter bæredygtige og europæiske produkter.

Samtidig planlægger Kommissionen et nyt frivilligt klimamærke for industriprodukter, der skal vise, hvor stort CO₂-aftryk en vare har.

3. Flere investeringer i grøn teknologi
Kommissionen vil mobilisere over 100 mia. euro til at støtte produktionen af grøn teknologi og fastlægge nye statsstøtteregler på det grønne område kaldet ’Clean Tech State Aid’. De nye statsstøtteregler skal forenkle og fremskynde godkendelser af statsstøtte til grønne projekter og industrier.

Desuden opfordrer Kommissionen medlemslandene til at indføre skatteincitamenter for grønne investeringer og udfase subsidier til fossile brændsler. Det kan for eksempel være skattekreditter eller hurtigere afskrivninger for virksomheder, der investerer i klimavenlige løsninger.

Tiltagene skal gøre det mere rentabelt for europæiske og danske virksomheder på tværs af brancher at investere i grøn teknologi og grøn omstilling.

4. Cirkulær økonomi og kritiske råmaterialer
Kommissionen har et ambitiøst mål om, at EU skal være ledende inden for cirkulær økonomi i 2030. Man har forslået en ny KPI for cirkulært materialeforbrug på 24 pct. i 2030, som er højere end de 11,8 pct., der aktuelt er gældende.

Derfor skal EU gøre sig mindre afhængige af importerede ressourcer og maksimere brugen – og genanvendelsen af egne, begrænsede ressourcer.

For at styrke EU’s forsyningssikkerhed af kritiske råstoffer vil Kommissionen bl.a. etablere et ’EU Critical Raw Materials Center’, som skal muliggøre fælles indkøb af kritiske råstoffer. Samtidig vil EU fremskynde overgangen til en mere cirkulær økonomi med den kommende ’Circular Economy Act’, som skal gøre det nemmere at genanvende knappe ressourcer og reducere affald.

Tiltagene skal styrke forsyningssikkerheden af kritiske råstoffer for både europæiske og danske virksomheder.

5. Fair handel og global indsats
Kommissionen vil beskytte europæiske industrier mod unfair konkurrence gennem en styrket handelspolitik og ved at forsvare det indre marked. Blandt andet vil Kommissionen styrke og forenkle reglerne for CBAM. CBAM har til formål at ligestille europæiske virksomheder med deres globale konkurrenter ved at pålægge importerede produkter fra tredjelande en CO₂-afgift, som modsvarer CO2-kvotebetalingen for varer produceret indenfor EU.

Målet er, at europæiske importører og industrivirksomheder skal opleve mindre papirarbejde og større gennemsigtighed i arbejdet med at implementere CBAM.

Derudover vil EU lancere de første ’Clean Trade and Investment Partnerships’ og øge brugen af såkaldte ’Trade Defence Instruments’ (TDI). Tiltagene skal diversificere forsyningskæderne samt beskytte integriteten af det indre marked.

6. Kvalificeret arbejdsstyrke
Kommissionen vil også fremme uddannelse og opkvalificering af medarbejdere til den grønne omstilling. Initiativer som en ’Union of Skills’ og øget støtte gennem Erasmus+ skal sikre, at flere får de kompetencer, virksomhederne efterspørger. For danske arbejdspladser kan disse tiltag være med til at gøre det lettere at finde kvalificerede medarbejdere, især inden for energi, teknologi og grøn produktion.

Godt nyt for erhvervslivet i Europa og Danmark
Ifølge Dansk Erhverv er de foreslåede tiltag i Clean Industrial Deal et vigtigt skridt i retning af at styrke både EU’s konkurrenceevne og den grønne omstilling. Det er positivt, at Kommissionen har valgt en helhedsorienteret tilgang, hvor man både forbedrer de generelle rammevilkår for erhvervslivet og lancerer målrettede initiativer for cleantech-sektoren.