Godt nyt: Flere danskere går på museum og til koncert

Fremgangen glæder Dansk Erhverv, da danskernes deltagelse i kulturlivet både styrker samfundsøkonomien og bidrager til danskernes dannelse og robusthed i usikre tider. Det er dog vigtigt, at regler og myndighedskrav fortsat understøtter balancen mellem det kommercielle og almennyttige særkende i kulturlivet, påpeger Dansk Erhverv.

En større andel af danskerne gæster museer og går til koncert. Det viser nye tal fra Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse, som dokumenterer danskernes kulturadfærd i de seneste 12 måneder.  

63 pct. af danskerne har været på museum i løbet af året, viser den nye måling, som er foretaget i slutningen af 2024. Det er 6 procentpoint mere sammenlignet med en tilsvarende måling i starten af året.

Når det gælder koncerter, så er andelen af danskerne, der har været til koncert i det forgangne år også steget med 6 procentpoint, til nu at udgøre en andel på 64 pct. 

Den positive udvikling og stigende andel af danskere, der vælger kulturlivet til, synes bemærkelsesværdig og glæder Dansk Erhverv.  

"Kulturen og kulturlivet har en vigtig dobbelt funktion. Kulturlivet er på samme tid et værdiskabende erhverv og et område, der bidrager til dannelse, fællesskaber, livsglæde og demokratisk forståelse. Derfor er danskernes deltagelse i kulturlivet vigtig, og vi glæder os over stigningen" siger Michael Folmer Wessman, fagchef for kultur i Dansk Erhverv.    

Tallene viser også at en større andel af danskerne har været tilskuere til sportsbegivenheder i den seneste måling. Også de danske biografer havde godt fat i danskerne i 2024, hvor 2 ud af 3 danskere var i biografen mindst en gang i løbet af det sidste år.  

Den positive udvikling skal understøttes med gode rammevilkår 
Fremgangen i danskernes kulturforbrug skyldes blandt andet, at kulturerhvervet er gode til at følge med tiden og leverer attraktive kvalitetsoplevelser til danskerne, mener Dansk Erhverv. 

Men der er fortsat er en række konkrete udfordringer, som gør det svært at drive kulturvirksomhed i Danmark, forklarer Michael Folmer Wessman.

"Kulturen har mange bundlinjer og der stilles stadig flere krav til kulturlivet indenfor ledelse, forretningsudvikling, grøn og digital omstilling. Det gør de godt mange steder. Men det er også oplevelsen, at regler og rammevilkår ikke nødvendigvis følger med og understøtter den særlige balance mellem det almennyttige og kommercielle på kulturområdet.”

Skattesag på museumsområdet bør løses 
Et eksempel på et mismatch er sagen om skatfritagelse på museumsområdet. Her har Skattestyrelsens nylige afgørelse omkring Vikingeskibsmuseet i praksis suspenderet den gængse mulighed for skattefritagelse for en række selvejende museer.  

Det vurderer Dansk Erhverv, der også mener, at skattemyndighederne går for langt, når de går ind og vurderer hvor museernes indtægter kommer fra, frem for at holde sig til, hvad midlerne anvendes til, som loven foreskriver.  

”Museerne har i sin tid fået en skattefritagelse for at understøtte deres almennyttige virke, og det underminerer afgørelsen fra Skattestyrelsen desværre. Læser man loven, står det tydeligt, at et eventuelt overskud fra museernes kommercielle aktiviteter jo ikke bare kan trækkes ud som i en almindelig virksomhed, men netop skal bruges til de vedtægtsbestemte formål. Til gengæld står der intet i loven om, at styrelsen skal gå ind og vurdere, hvor indtægterne kommer fra. Skal museerne fastholde deres skattefritagelse, er der behov for at finde en løsning.” siger Michael Folmer Wessman.