Spring til indhold

Nye tal fra netbutikkerne: Omsætningen vokser i dansk e-handel, men usikkerheden spøger

18. marts 2025

I 4. kvartal 2024 voksede både omsætningen og troen på fremtiden i dansk e-handel. Det viser Dansk Erhvervs E-handelsbarometer, som du kan bruge til at sammenligne dine egne tal med resten af branchen.

mand-og-dame-sender-pakker

Det går den rigtige vej for dansk e-handel.

Det er konklusionen i Dansk Erhvervs nyeste E-handelsbarometer, der hvert kvartal taget temperaturen på dansk e-handel.

E-handelsbarometeret for 4. kvartal 2024 viser, at andelen af netbutikker, der havde en bedre omsætning end samme periode i 2023, steg. 51 procent har haft en positiv udvikling i forhold til året før, mens 22 procent har set en negativ udvikling.

Samlet giver det (positive minus negative) et positivt barometer på 29. I kvartaler før var det 17.

graf-udvikling

Udviklingen glæder Carsten Rose Lundberg, som er branchedirektør for Digital Handel i Dansk Erhverv:

”Jeg hæfter mig ved to ting i analysen. Det er efterhånden en god og langvarig tendens, hvilket underbygger, at vi bevæger os i den rigtige retning. Og så er det især positivt med fremgang i fjerde kvartal, der er ekstremt vigtigt for e-handlerne.”

Analysen indikerer, at det gik mere positivt i de mellemstore samt store butikker end i de små, men uden særlige forskelle mellem B2B/B2C eller omnichannel/pureplayers.

Optimismen vokser, men ikke ind i himlen
Den langvarige fremgang i omsætningen har fået flere e-handlere til at hæve forventningerne til fremtiden.

I fjerde kvartal havde 52 procent således positive forventninger til omsætningen i første kvartal 2025, hvor andelen var 48 procent i det foregående kvartal. Det er den højeste andel siden 2. kvartal 2021:

”Det er bemærkelsesværdigt og et tydeligt udtryk for, at optimismen er tilbage i danske e-handel,” siger Carsten Rose Lundberg.

graf-udvikling-ehandel

Der er dog et men i tallene, uddyber han; andelen med negative forventninger stiger marginalt fra 20 til 23 procent.

”Det er en lille stigning, som formentlig hænger sammen med, at verden er mere usikker med blandt andet krig og mulige handelskrige, der hurtigt kan påvirke forbrugerne, priserne og leveringsruterne. Det, tror jeg, smitter af på e-handlerne og tager brodden af optimismen – hvilket jeg godt kan forstå.”

Store virksomheder (57 procent netto positive) er mere optimistiske end de mellemstore (38 procent) og de små i analysen (netto 5 procent positive). Forskellen mellem segmenterne skal dog kun ses som tendenser stikprøvestørrelsen taget i betragtning. 

E-handelsbarometer Q4 2024: Extra fokus: Marketingbudget og teknologifokus 2025
pdf

Kontakt

Digital Handel

Carsten Rose Lundberg

Branchedirektør for digital handel

Kommunikation & Presse

Søren Willemoes Poulsen

Kommunikationskonsulent

Sidste nyt fra Dansk Erhverv i din indbakke

Få seneste nyt om digital handel

Når du tilmelder dig nyheder fra Dansk Erhverv, giver du samtykke til at modtage faglige og politiske nyheder og analyser, samt efter omstændighederne tilbud om kurser, netværk, konferencer og andre events, der i nogle tilfælde leveres af eller i samarbejde med vores partnere. Du vil også kunne modtage information om rabat på produkter og services i vores medlemsfordelsprogram.

Indtast dit fornavn
Indtast dit efternavn
Indtast en gyldig email

Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet. Læs mere om vores persondatapolitik her.