Spring til indhold

Nye tal: Rekordmange folkepensionister fortsætter i jobbet

23. november 2025

Knap hver tredje mand fortsætter med at arbejde, selv om han krydser folkepensionsalderen, viser en ny analyse fra Dansk Erhverv. For kvinderne er andelen knap hver femte. ”En meget markant udvikling,” mener Dansk Erhverv-topchef Brian Mikkelsen.

Folkepensionist i arbejde
Vi ser en stille revolution med store stigninger i andelen af folkepensionister, der fortsætter med at arbejde, selvom de har adgang til folkepension, pensionsopsparing og måske friværdi i ejerboligen.

Folkepensionister har ikke længere travlt med at forlade arbejdsmarkedet.

På tre år er andelen af 67-årige, der fortsætter i jobbet ved siden af folkepensionen fordoblet.

Det viser en analyse fra Dansk Erhverv på baggrund af tal fra Beskæftigelsesministeriet.

I dag fortsætter næsten hver tredje 67-årig mand – 31 pct. -på arbejdsmarkedet, selv om han krydser folkepensionsalderen. For tre år siden var andelen på 14 pct.

For kvindernes vedkommende er andelen af 67-årige, der fortsætter i beskæftigelse steget fra 9 til 18 pct. på tre år.

”Det er en meget markant udvikling. Der bliver længere og længere imellem seniorer, som benytter overgangen til en tilværelse som folkepensionist til at forlade arbejdsmarkedet, selv om folkepension, pensionsopsparing og friværdi måske gør dem økonomisk uafhængige. Det er glædeligt for den enkelte og for Danmark, at vi ser dette enorme bidrag på de mange virksomheder, der er udfordrede af mangel på arbejdskraft,” siger Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv.

Ser man på udviklingen i de seneste tre år, er det tydeligt, at økonomiske incitamenter trækker beskæftigelsen blandt seniorer op, påpeger Dansk Erhverv-topchefen.

”Udover en generel stigende interesse blandt seniorer for at fortsætte længere tid med at arbejde, er det entydigt, at politiske beslutninger om at afskaffe modregningen af arbejdsindkomst i folkepensionen og seniorpræmien, der er en bonus for at fortsætte i job, gør en positiv forskel,” siger Brian Mikkelsen.

Aftalte forhøjelser af satserne for seniorpræmien frem mod 2029 forventes at få endnu flere nye folkepensionister til at fortsætte i jobbet i de kommende år.

”Der er grund til at rose disse tiltag, der bidrager til Danmarks vækst. Står det til os i Dansk Erhverv bør satserne i seniorpræmieordningen hæves til 60.000 kroner om året, og ordningen bør udvides til at omfatte pensionister de første tre år efter folkepensionsalderen,” siger Brian Mikkelsen.

En stille revolution
Fortsætter udviklingen med samme tempo i de kommende år, er der udsigt til, at hver anden 67-årig mand og hver fjerde 67-årig kvinde vil være aktive på arbejdsmarkedet inden 2030, hvor pensionsalderen sættes op til 68 år, viser beregninger fra Dansk Erhverv.

”Vi ser en stille revolution med store stigninger i andelen af folkepensionister, der fortsætter med at arbejde, selvom de har adgang til folkepension, pensionsopsparing og måske friværdi i ejerboligen. Det fortæller en anden historie end den fra visse politikere om, at det er uholdbart at hæve folkepensionsalderen. Tværtimod understreger udviklingen, at der er rum for fortsatte stigninger i folkepensionsalderen,” siger Brian Mikkelsen.

Tallene viser også, at mere end hver femte 69-årig mand og godt hver tiende 69-årig kvinde fortsat er aktive på arbejdsmarkedet.

Læs hele Dansk Erhvervs analyse nedenfor. 

For yderligere information kontakt Dansk Erhvervs presseafdeling på telefon 7022 8010.

Rekordmange folkepensionister fortsætter på jobbet
pdf

Kurser og events

Deltidsloven og tidsbegrænset ansættelse

Flere og flere virksomheder gør i stigende grad brug af deltids- og tidsbegrænset ansættelser. Deltag i Dansk Erhvervs online kursus og få styr på de juridiske faldgruber for deltidsansatte og medarbejdere i en tidsbegrænset ansættelse.
3 dage til tilmeldingsfrist
Online
  • Medlemmer
    0 kr.
  • Ikke-medlemmer
    990 kr.
  • No show gebyr
    550 kr.
Ekskl. moms
Godmorgen-møde

Fra landechef til yoga lærer - hvordan man bryder med forventningerne

Hvad får en mand til at sige sit job op, uden at have et andet linet op, uddanne sig til yogalærer, udleje sit hus og rejse om på den anden side af jorden, for så at vende tilbage og blive brand manager? Og hvad kan vi andre lære af det? Hvad sker der, når man nulstiller og rekalibrerer? Kan nye indsigter gøre dig til en bedre leder?
1215 København
  • Medlemmer
    0 kr.
  • Ikke-medlemmer
    990 kr.
  • No show gebyr
    500 kr.
Ekskl. moms
Kursus

Rekrutteringsprocessen fra A -Z

Hvad er den gode rekrutteringsproces, når man både skal finde den helt rigtige medarbejder og samtidig fremstå professionelt? Og hvilke juridiske rammer skal man navigere indenfor? På denne workshop sætter vi fokus på rekrutteringsprocessen fra A-Z.
Venteliste
1215 København
  • Medlemmer
    550 kr.
  • Ikke-medlemmer
    1.495 kr.
  • No show gebyr
    500 kr.
Ekskl. moms

Kontakt

Sidste nyt fra Dansk Erhverv i din indbakke

Tilmeld nyhedsbrev

Når du tilmelder dig nyheder fra Dansk Erhverv, giver du samtykke til at modtage faglige og politiske nyheder og analyser, samt efter omstændighederne tilbud om kurser, netværk, konferencer og andre events, der i nogle tilfælde leveres af eller i samarbejde med vores partnere. Du vil også kunne modtage information om rabat på produkter og services i vores medlemsfordelsprogram.

Indtast dit fornavn
Indtast dit efternavn
Indtast en gyldig email

Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet. Læs mere om vores persondatapolitik her.