Nye tærskelværdier for offentlige udbud i 2026 og 2027: Se dem her
EU-Kommissionen har offentliggjort nye tærskelværdier for offentlige udbud, som træder i kraft 1. januar 2026. Ændringerne har betydning for alle virksomheder, der ønsker at byde på offentlige kontrakter – både inden for varer, tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejder.

Tærskelværdierne afgør, om en offentlig kontrakt skal i EU-udbud, eller om kontrakten kan tildeles under mere lempelige rammer. Overskrides tærskelværdien, skal ordregiver som udgangspunkt følge de mere omfattende procedurer, der følger af udbudsreglerne.
De væsentligste ændringer
Fra 2026 gælder følgende nye tærskelværdier:
- Almindelige tjenesteydelser:
- Statslige myndigheder: 1.044.400 kr.
- Regionale/kommunale myndigheder og offentligretlige organer: 1.611.360 kr.
- Vareindkøb:
- Statslige myndigheder: 1.044.400 kr.
- Regionale/kommunale myndigheder og offentligretlige organer: 1.611.360 kr.
- Bygge- og anlægsarbejder: 40.313.840 kr.
- Sociale og andre specifikke tjenesteydelser (light-regimet): 5.595.000 kr.
- Forsyningsvirksomhedsdirektivet (varer og tjenesteydelser): 3.222.720 kr.
- Koncessionskontrakter: 40.313.840 kr.
Du kan læse mere om tærskelværdierne på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside.
Er du ny på udbudsområdet? Som en del af Dansk Erhvervs erhvervsjuridiske ”Kørekort” kan du blive klogere på rammerne for private virksomheders salg til det offentlige.
Kontakt
Offentlig-Privat Samarbejde
Christian Lund Hansen
Fagchef for udbudsret