Spring til indhold

Poul Cullura er købmand i MENY: Manglende p-pladser koster på bundlinjen

10. november 2025

Over 500 parkeringspladser er blevet nedlagt i den centrale del af København. Det mærker Poul Cullura, der driver MENY i Illum, på bundlinjen. Derfor er hans håb, at politikerne til kommunalvalget vil sætte fokus på tilgængeligheden i byen.

Poul Cullura, der driver MENY i Illum, kan se på bundlinjen, at der er blevet nedlagt 500 p-pladser i centrum af København.

Købmand Poul Cullura gør klar til at slå dørene op til MENY i Illum. Klokken nærmer sig 10, og varerne står stringent på hylderne. I stor kontrast til gaderne udenfor, hvor et sammensurium af kaos udspiller sig.

Roden til kaosset er ifølge købmanden stensikker: Manglende P-pladser. 

Over 500 parkeringspladser er blevet nedlagt i Middelalderbyen, som er den helt centrale del af København, hvor MENY i Illum ligger.

Det kan Poul Cullura, der driver MENY i Illum, se og mærke på to helt konkrete områder.

For det første er parkeringspladserne, der plejede at være i gaderne omkring Illum, bl.a. blevet erstattet af stativer til cykelparkering og bænke.

Det andet og mest foruroligende sted. Bundlinjen.

Så vi tager et kig på bundlinjen. Poul sammenligner en tilfældig novemberdag med samme dag sidste år. Den samlede omsætningen er vækstet. Men indekset for kolonialvarer - som tæller alt fra konserves til husholdningsvarer - ligger kun på indeks 82 i forhold til samme dag sidste år.

Det viser altså de varer, der vejer ekstra tungt i bæreposen, som butikken lige nu taber omsætning på.

Ikke overraskende, mener Poul Cullura.

Det er jo utopisk at forestille sig, at du skal handle ind til en stor middag en lørdag med vin, champagne og mad - og så skal transportere det hjem på en cykel. Der skal man altså bruge en bil, der holder i en rimelig afstand fra butikken, siger han og fortsætter:

Det svarer til, at du fjernede parkeringspladsen foran et stort supermarked uden for byen. Så ville de jo heller ikke kunne sælge noget.

De nedlagte parkeringspladser har ifølge købmanden betydet, at parkeringshusene omkring MENY og Illum er propfyldte. Og derfor mangler butikken altså stadig parkeringsmuligheder til de handlende, hvilket de kan se på kundestrømmen. 

Derfor er hans håb, at politikerne til kommunalvalget vil sætte fokus på tilgængeligheden i byen, så det ikke går ud over hverken de handlende eller de erhvervsdrivende.

Det håb deler vi i Dansk Erhverv. Ikke kun i København, men i hele landet og særligt i landets store kommuner, hvor trængsel og mobilitet er højt på dagsordenen i kommunalvalgkampen.

Attraktive byer og bymidter er et strategisk redskab til bosætnings- og erhvervspolitik i kommunerne. Derfor har vi brug for helhedsløsninger, der sikrer byer, hvor vi både kan arbejde, men som vi også vælger til for det gode hverdagsliv med kultur, oplevelser, natur og fremkommelighed.

Kommunalvalg 2025: Hvordan styrker vi konkurrencekraften i din kommune?

Er du kommunalvalgskandidat, virksomhed eller blot nysgerrig på erhvervslivet i din kommune? Så kan du nu få et solidt indblik i de lokale erhvervsudfordringer og muligheder her.

Nyhed

Boliger og parkering fyldte debatten til erhvervspolitisk vælgermøde i København

Torsdag den 23. oktober inviterede Dansk Erhverv i samarbejde med KBH – Commerce & Culture (KCC), Sydbank og BDO til erhvervspolitisk vælgermøde i København i anledning af kommunalvalget 2025.

Nyhed

Kommunalvalg: Tak til alle kandidater for at holde demokratiet i gang

I tirsdags åbnede vi dørene til endnu et erhvervspolitisk møde i forbindelse med kommunalvalget 2025. Denne gang i Odense, hvor borgmesterkandidaterne debatterede, hvordan byen kan blive en endnu bedre kommune at drive virksomhed i.

Kontakt

Regionalt

Sharmili Rajagopal

Fagchef for Regional Politik

Sidste nyt fra Dansk Erhverv i din indbakke

Tilmeld nyhedsbrev

Når du tilmelder dig nyheder fra Dansk Erhverv, giver du samtykke til at modtage faglige og politiske nyheder og analyser, samt efter omstændighederne tilbud om kurser, netværk, konferencer og andre events, der i nogle tilfælde leveres af eller i samarbejde med vores partnere. Du vil også kunne modtage information om rabat på produkter og services i vores medlemsfordelsprogram.

Indtast dit fornavn
Indtast dit efternavn
Indtast en gyldig email

Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet. Læs mere om vores persondatapolitik her.