Dansk Erhverv om nyt trusselsbillede: Vi skal rykke sammen og finde de gode løsninger
Regeringen fremlagde i dag en ny trusselsvurdering på baggrund af den hybride trussel fra øst. Det tiltagende trusselsbillede kalder på fælles løsninger, videndeling og handling, mener Dansk Erhverv, der konkret peger på, at man skal rykke tættere sammen mellem den offentlige og private sektor for sammen at kunne analysere, forstå og forberede sig på nye trusler. Danske virksomheder har og deler allerede relevant teknisk viden og indsigt, der kan være med til at styrke Danmarks sikkerhed og modstandsdygtighed.
Forsvarets Efterretningstjeneste offentliggjorde den 3. oktober 2025 en ny vurdering af den hybride trussel mod Danmark. Rapporten indeholder en sammenfattende vurdering af fem trusselsvurderinger:
”Trusselsniveauet er steget, og det tager vi meget alvorligt. Mange danske virksomheder har dog – især i kritiske og mere udsatte sektorer – længe været i gang med at styrke relevante sikkerhedsforanstaltninger bl.a. via indkøb af overvågningssystemer, opdaterede beredskabsplaner og implementering af styrkede cybersikkerhedsforanstaltninger. Store dele af dansk erhvervsliv er med andre ord godt i gang med at løfte deres modstandsdygtighed set i lyset af trusselsbilledet,” siger vicedirektør i Dansk Erhverv, Jakob Ellemann-Jensen.
Dansk Erhverv anfører, at der dog er punkter, hvor vi kan styrke det danske samfunds og erhvervslivs robusthed. Især er samarbejde, dialog og udveksling af efterretninger og viden afgørende for, at virksomheder i dansk kritisk infrastruktur kan forstå, forebygge og reagere på det tiltagende trusselsbillede:
”Der er allerede et samarbejde med myndighederne i dag. Det er essentielt lige nu, at vi lige suger luft ind og rykker yderligere sammen for i fællesskab bedre at kunne stå imod det stigende trusselsbillede, der pga. både geopolitisk og teknologisk udvikling ugentligt og månedligt vil tage ny form. Det er afgørende, at Danmarks modstandsdygtighed styrkes markant. Nu.”
”Det har vi for nylig foreslået, at man gør ved i højere og hyppigere grad at dele tekniske, strategiske efterretninger og rapporter om udviklingen i angrebsbilledet og videndeling af danske og europæiske cases. Samtidig står danske virksomheder klar til at løfte deres del af ansvaret, og de kan med deres kompetencer, viden og løsninger bidrage aktivt til at sikre Danmark i en usikker tid,” siger Jakob Ellemann-Jensen.
Dansk Erhverv følger situationen: Se vores anbefalinger her
Læs mere om Dansk Erhvervs beredskab og nylig udkomne anbefalinger om en styrkelse af Danmarks digitale sikkerhed her
Læs mere: FE’s nye trusselsvurdering
FE har den 3. oktober 2025 udarbejdet en ikke-klassificeret vurdering af den hybride trussel mod Danmark.

Styrk Danmarks digitale sikkerhed
Global usikkerhed og konflikt. Teknologiske kvantespring. Et tiltagende sammenkog af det fysiske og det digitale domæne, der giver os fordele, men som også skaber nye sårbarheder i alle hverdagens gøremål. Og vi kan hverken være trygge, konkurrencedygtige eller værne om vores sikkerhed, hvis vi ikke kan dominere vores eget digitale rum. Her er Dansk Erhvervs anbefalinger til den danske regering.
Kontakt

Digitalisering, Teknologi, Tele & Tværgående Koordination
Joen Magieres
Chefkonsulent
