Spring til indhold

EU-Kommissionen offentliggør ny evaluering af udbudsdirektiver: Der er behov for enklere og mere fleksible udbudsregler

30. oktober 2025

Mens mange danskere holdt efterårsferie, offentliggjorde EU-Kommissionen sin omfattende evaluering af de europæiske udbudsdirektiver. Evalueringen, der er på knap 300 sider, giver et nuanceret billede, men bekræfter også mange af de udfordringer, som Dansk Erhverv har påpeget: Reglerne er blevet for komplekse, for ufleksible og understøtter ikke strategiske hensyn tilstrækkeligt.

Billede af EU flag

Et system præget af kompleksitet og administrativt bureaukrati
Kommissionen peger selv på, at udbudsprocesserne i dag er blevet tungere og mere tidskrævende, både for ordregivere og virksomheder. Transaktionsomkostningerne er vokset markant, og samtidig viser tallene, at hele 82 procent af udbuddene fortsat gennemføres som åbne procedurer, mens mere fleksible og dialogbaserede udbudsformer kun bruges i begrænset omfang. Det er problematisk at reglerne er så komplekse, at de mere innovative modeller fravælges.

Skæv konkurrence på tværs af EU
Kun omkring fire procent af de offentlige kontrakter i EU går til virksomheder fra andre medlemslande. Det viser, at det indre marked for offentlige indkøb stadig ikke fungerer optimalt. Nationale barrierer, forskellig praksis og varierende fortolkninger af reglerne skaber uens konkurrencevilkår og begrænser virksomhedernes muligheder for at byde ind på tværs af grænser.

Grønne og strategiske indkøb skal fremmes
Kommissionens evaluering peger også på, at grønne og strategiske hensyn endnu ikke er integreret systematisk i de offentlige indkøb. Kun omkring hver fjerde kontrakt indeholder grønne kriterier, og der er store forskelle mellem medlemslandene i, hvordan bæredygtighed vægtes og dokumenteres.

Hvis offentlige indkøb skal bidrage aktivt til den grønne og digitale omstilling, kræver det mere ensartede og praktisk anvendelige regler, der understøtter virksomhedernes muligheder for at levere bæredygtige løsninger.

Behov for en moderne og strategisk udbudspolitik
Evalueringen understreger behovet for bedre data, mere transparens og styrkede kompetencer. Dansk Erhverv deler denne vurdering og opfordrer til, at revisionen af direktiverne bliver startskuddet til en mere sammenhængende, effektiv og fremtidssikret regulering.

Der er brug for regler, der er enklere at anvende i praksis, og som giver plads til strategiske partnerskaber, innovation og konkurrence. Offentlige indkøb skal i højere grad være et redskab til at skabe værdi for både samfundet, erhvervslivet og borgerne.

“Revisionen skal adressere den svækkede europæiske konkurrenceevne og styrke konkurrencen om offentlige opgaver. Det kræver en simplificering og øget fleksibilitet,” siger Morten Jung, branchedirektør, Dansk Erhverv.

Nyhed

Rekordstor Udbudskonference samlede offentlige og private aktører: Se billeder fra dagen her

Rekordmange deltog i Udbudskonferencen 2025, hvor Dansk Erhverv og IKA satte fokus på offentlige indkøb i en tid med geopolitisk usikkerhed og forsyningsrisici. Læs mere om hovedpointerne fra konferencen og se billeder fra dagen her.

På agendaen

Udbudsdirektiverne skal fremme europæisk konkurrenceevne

En revision af udbudsdirektiverne er på vej i EU. Dansk Erhverv påpeger at en genåbning bør sikre, at reglerne forsat skaber lige og åben konkurrence om offentlige indkøb og sikrer europæisk konkurrenceevne.

Tilmeld dig et af vores mange kurser og events

Webinar

Udbudsret - Husk nu at læse kontrakten

Der er mange ting at være opmærksom på, når man som virksomhed deltager i offentlige udbud. Her spiller selve den udbudte kontrakt en afgørende rolle - desværre forholder flere virksomheder først for sent til, hvad det egentlig er, der står i den kontrakt, som de forsøger at vinde.
4 dage til tilmeldingsfrist
Online
  • Medlemmer
    0 kr.
  • Ikke-medlemmer
    990 kr.
  • No show gebyr
    0 kr.
Ekskl. moms
Kursus

Værd at vide som tilbudsgiver til det offentlige

Forstå de juridiske rammer og lær at navigere dem med succes – deltag i det praktiske kursus for tilbudsgivere.
Kattesundet 24, 9000 Aalborg
  • Medlemmer
    0 kr.
  • No show gebyr
    500 kr.
Ekskl. moms

Kontakt

Offentlig-Privat Samarbejde

Malene Jæpelt

Fagchef for offentlig-privat samarbejde