Spring til indhold

Ny støtteordning understøtter grøn omstilling i CO₂-tung industri

08. oktober 2025

Som en del af den grønne skattereform for industrien blev der afsat ca. 2 mia. kr. i støtte til at hjælpe de mest energi- og CO₂-intensive virksomheder med omstillingen til grønnere løsninger.

Støtten udmøntes gennem to ordninger: en investeringsstøtteordning, der administreres under den nuværende Erhvervspulje og en ny driftsstøtteordning, der konkurrenceudsættes under en ny støtteordning for omstilling af industrien.

Driftsstøtteordningen
Til driftsstøtte er der afsat 1 mia. kr. i perioden 2026-2035. Ordningen er målrettet de brancher, der rammes hårdest af CO₂-afgiften – herunder procesindustri (fx fiskeforarbejdning), raffinaderier, indenrigssøfart, mineralogiske processer og aktiviteter i Nordsøen.

Midlerne uddeles gennem en konkurrenceudsættelse, hvor virksomhederne byder ind med en pris pr. reduceret ton CO₂. De laveste bud vinder inden for den årlige budgetramme, dog med et loft på 1.500 kr. pr. ton.

Ansøgningsrunden åbner 16. oktober 2025 og løber til 17. december 2025. Resultaterne offentliggøres i 1. kvartal 2026, og støtten udbetales løbende i den 10-årige periode på baggrund af dokumenterede CO₂-reduktioner.

Investeringsstøtteordningen
Investeringsstøtten er lukket for ansøgninger i 2025 og åbner for nye ansøgninger i begyndelsen af 2026.

Event

Bio Inspire & Green Leap Challenge Awards

_________________________________________________________________________________________________
Axelborg Hall, Vesterbrogade 4, 1620 København
  • Medlemmer
    0 kr.
  • Ikke-medlemmer
    0 kr.
Ekskl. moms
Konference

Grand Launch of Biosolutions Forum +

We are kickstarting the Biosolutions Forum+. Come join us for an inspiring day where your biosolutions barriers, legal boundaries etc. are the main topic.
1215 København
  • Medlemmer
    0 kr.
  • Ikke-medlemmer
    0 kr.
Ekskl. moms

Kontakt

Klima & Energi

Thøger Lautrup Knøss

Politisk konsulent