Satser for beskatning af personalegoder i 2026: Se reglerne her
Få overblik over de gældende skatteregler for personalegoder i 2026. Vi gennemgår bagatelgrænser og giver eksempler på hvilke goder, der er skattefrie.

Som hovedregel beskattes medarbejdere af værdien af de personalegoder de modtager, men der er dog bagatelgrænser og visse undtagelser.
Bagatelgrænse for arbejdsrelaterede personalegoder
Bagatelgrænsen for beskatning af visse arbejdsrelaterede personalegoder udgør 7.600 kr. i 2026 (mod 7.300 kr. i 2025). Medarbejderen skal altså ikke beskattes af personalegoder med en samlet værdi af op til 7.600 kr., hvis de har en direkte sammenhæng med arbejdet.
Det gælder f.eks. personalegoder som:
• Gratis mad og drikke ved overarbejde
• Fri avis til brug for arbejdet
• Frikort til offentlig transport, som er ydet af hensyn til erhvervsmæssig transport
• Kørekort (delvist) betalt af arbejdsgiveren, som skal bruges som led i arbejdet
Bagatelgrænse for mindre personalegoder
Hvis der ikke er en konkret sammenhæng mellem personalegoderne og arbejdet, skal din medarbejder betale skat af goderne. Medarbejdere skal dog ikke betale skat af mindre personalegoder, hvis den samlede værdi ikke overstiger 1.400 kroner om året (2026-niveau, ligeledes 1.400 kr. i 2025).
Julegaver i 2026
Hvis virksomheden giver julegaver til medarbejderne, så skal medarbejderen ikke betale skat af gaven, hvis markedsværdien i 2025 ikke overstiger 1.000 kr. (uændret fra 2025), selvom det samlede beløb overstiger 1.400 kr. Julegaver i form af kontanter eller gavekort, der kan sidestilles med kontanter, skal dog altid beskattes.
Virksomheder kan trække udgifterne til julegaver fra som driftsomkostning.
Skattefri personalegoder
Medarbejdere skal ikke betale skat af visse personalegoder.
Det gælder f.eks. goder som:
• Uddannelsesudgifter, hvis de har arbejdsmæssig relevans
• Parkeringsplads som medarbejderen bruger i forbindelse med arbejde
• Enkeltstående firmafester og -arrangementer, frugtordninger og lignende
Årlig regulering af beløbsgrænser
Flere af de gældende beløbsgrænser i skatte- og afgiftsreglerne er oprindeligt fastsat som grundbeløb i 2010-niveau. Skatteministeriet regulerer hvert år disse beløb i henhold til personskattelovens § 20. Selve reguleringsprocenten fastlægges efter satsreguleringsloven og tager udgangspunkt i lønudviklingen for arbejdere og funktionærer (ekskl. bidrag til arbejdsmarkedspension og ATP) to år før det relevante finansår. For 2026 betyder det en regulering på 4,8 %. Find et samlet overblik på Skatteministeriets hjemmeside ved at klikke her.
Kontakt Dansk Erhverv, hvis du har spørgsmål til satserne for beskatning af personalegoder.
Andre læser også
Det kommer til at koste vækst og arbejdspladser i Danmarks landkommuner, hvis formueskatten bliver til virkelighed. Nye tal fra Dansk Erhverv viser, at halvdelen af danskerne, der kan blive omfattet af en formueskat, bor uden for de store byer. Dansk Erhverv opfordrer til at lægge planerne om den skadelige skat på danske virksomheder tilbage i skuffen.
De Radikales leder, Martin Lidegaard, slår med syvtommersøm fast, at partiet ikke bakker op om en formueskat, som han mener “nærmer sig landsskadelig virksomhed”. Dermed tegner der sig et billede af, at det kan blive vanskeligt at samle politisk opbakning til forslaget. Meldingen vækker begejstring hos Dansk Erhverv, som opfordrer til, at fokus i stedet rettes mod at gøre Danmark rigere – ikke fattigere.
11.03.2026 13.26.59
Husk frist for godkendelse som CBAM-klarerer senest den 31. marts 2026Ansøgningsfristen for godkendelse som CBAM-klarerer nærmer sig. Ansøg til tiden for at kunne fortsætte importen.
06.03.2026 11.56.29
Virksomheder kan nu se og betale offentlig gæld i én digital løsningGældsstyrelsens digitale løsning Mit gældsoverblik er nu åbnet for virksomheder. Det giver virksomheder med gæld til det offentlige et samlet overblik ét sted samt mulighed for at betale direkte i løsningen.
Kontakt