Snart skal du give nye oplysninger til forbrugerne: Her er alt, du skal vide
EU-Kommissionen har præsenteret deres endelige udgave af den harmoniserende meddelelse og det harmoniserede mærke, der skal benyttes ved salg til forbrugere. Reglerne træder i kraft den 27. september 2026. Læs med og bliv klogere på, hvad det betyder for dig og hent de nye mærker her.
Hvad er den harmoniserede meddelelse?
Den harmoniserede meddelelse skal give forbrugerne informationer om deres rettigheder, når de køber en vare eller tjenesteydelse hos dig. Den indeholder derfor oplysninger om reparation eller en ombytning, og at de i nogle tilfælde har krav på et forholdsmæssigt afslag eller at hæve købet og få hele købesummen tilbage.
Meddelelsen indeholder også oplysninger om, hvad forbrugerne skal gøre, hvis de oplever, at der er problemer med det, du har solgt dem.
Hvad skal du gøre?
Du skal senest den 27. september 2026 sørge for, at den harmoniserede meddelelse er sat op i din butik i minimum A4-størrelse. EU-Kommissionen skriver i deres direktiv, at meddelelsen bør fremvises på en fremtrædende måde. Det kan for eksempel være som en iøjnefaldende plakat på en væg i butikken eller ved siden af kasseskranken.
Hvis du sælger dine varer online, skal du ”placere” den harmoniserede meddelelse som en generel påmindelse på din hjemmeside. Det kan for eksempel være, at du i toppen eller bunden af hjemmesiden har en overskrift, der hedder ”reklamationsret” og her kan forbrugerne så se den harmoniserede meddelelse, når de trykker på overskriften.
Hvad er det harmoniserede mærke?
Det harmoniserede mærke skal bruges på de varer, hvor producenten giver en kommerciel garanti, der dækker hele produktet og gælder i mere end to år. Det er vigtigt, at garantien skal dække hele produktet. Hvis der er undtagelser til garantien, for eksempel en vaskemaskine, hvor der kun gives garanti på dele af maskinen, så skal det nye harmoniserede mærke IKKE benyttes.
Hvad skal du gøre?
Hvis du sælger varer, der er omfattet af en kommerciel garanti, der dækker hele produktet og gælder i mere end to år, skal du sørge for, at det harmoniserede mærke bliver vist på en måde, hvor det er let for forbrugerne at se det. I din butik kan du placere mærket direkte på emballagen – hvis dine varer står i emballagen – og ellers kan du sørge for, at mærket har en fremtrædende plads på hylden, hvor varen er udstillet.
Hvis du sælger varer online, skal du placere det harmoniserede mærke direkte ved siden af billedet af den pågældende vare.
Der må ikke ændres i hverken meddelelse eller mærke
Den harmoniserende meddelelse og det harmoniserede mærke kan findes via linket under denne tekst.
Du må ikke ændre i udseendet på hverken meddelelsen eller mærket.
Hvis du er medlem af Dansk Erhverv og har spørgsmål til den nye meddelelse og det nye mærke, er du altid velkommen til at kontakte vores erhvervsjurister. Vi forventer også at holde et webinar om de nye regler i foråret 2026, så hold øje med vores hjemmeside og nyhedsbreve.
Andre læser
Andre læser
Andre læser
I går 11.44
Se, om du bliver påvirket: EU offentliggør nye retningslinjer for destruktion af usolgte forbrugerprodukterDet endelige regelsæt for rapportering og håndtering af usolgte forbrugerprodukter er nu plads. Samtidig har EU fastlagt konkrete undtagelser fra forbuddet mod destruktion. Her er, hvad du skal vide.
16.02.2026 11.57.13
Nu bliver 50-kronesedlen sikkerhedsopgraderet: Det skal du videFra den 16. februar 2026 sendes nye, sikkerhedsopgraderede 50-kronesedler på gaden. Nedenfor gennemgår vi alt, du skal vide om de opgraderede sedler.
05.02.2026 11.09.59
Supertrends: Snart kan dine kunder betale med overskudsstrøm fra deres elbilNye betalingsmetoder betyder nye forretningsmodeller, skærpet konkurrence, større krav til nytænkning, men også flere dilemmaer. Det – og meget mere – udfolder Mikkel Trane fra Vipps MobilePay og Nicolaj Jeppesen fra Sydinvest i dette afsnit af Supertrends.
02.02.2026 08.05.31
Færre butikker – men flere ansatteDer er blevet længere mellem butikkerne over de seneste ti år, men beskæftigelsen i detailhandlen er omvendt steget. Færre butikker beskæftiger i dag flere ansatte. En logisk udvikling, lyder det fra Dansk Erhverv.
13.01.2026 21.17.03
Nyt oplæg fra Recycling Europe: Nu foreslås bindende minimumskrav for genanvendt indhold i tekstilerRecycling Europe Textiles foreslår nye EU-krav til genanvendt indhold i tekstiler. Kravene skal indføres gradvist frem mod 2035 og fokusere på brug af tekstilaffald fra EU. Formålet er at styrke genanvendelse og skabe bedre vilkår for den europæiske genanvendelsesbranche