{{title}}
{{body}}
{{tagline}}
{{title}}
{{lockedContentText}}
{{body}}
Gemt
Dansk Erhverv slår fast: Ny politisk aftale om herberger og krisecentre skal sikre kvalitet og kapacitet i indsatsen for de mest udsatte
10. september 2025
Tirsdag den 9. september satte Dansk Erhvervs branchedirektør Tony Bech i Socialmonitor fokus på den nye politiske aftale om herberger og krisecentre. Han roser aftalen for at fastholde selvmøderprincippet, men er bekymret for en udbudsmodel, der kan svække kvaliteten og kapaciteten i indsatsen for samfundets mest udsatte.
”Det er helt afgørende, at mennesker i akut krise kan møde op og få hjælp med det samme. Derfor glæder vi os over, at regeringen, SF og Konservative i den nye politiske aftale om herberger og krisecentre genbekræfter selvmøderprincippet – en hjørnesten i det sociale sikkerhedsnet, der fastholdes,” siger Tony Bech.
Fra kapacitetsstyring til kvalitetsstyring
I Dansk Erhverv ser vi med bekymring på, at aftalen indfører en udbudsmodel for de ikke-offentlige herbergspladser. Risikoen er, at kapaciteten låses fast, og at fleksibiliteten dermed går tabt. Dermed risikerer vi at svække en af herbergernes styrke – nemlig deres evne til hurtigt og fleksibelt at tilpasse sig behovet og levere hjælp her og nu.
Tallene taler tydeligt: Alene i 2022 blev over 2.000 borgere inden for målgruppen afvist på grund af manglende pladser. Derfor er det afgørende, at kapaciteten fastholdes og udbygges dér, hvor behovet er størst.
Derfor skal kapacitet og mangfoldighed sikres
Aftalen rummer også elementer, vi i Dansk Erhverv ser som positive. Vi glæder os over, at aftalepartierne anerkender behovet for en geografisk spredning af herbergerne og mangfoldigheden i, hvem der driver tilbuddene. Det er dog afgørende, at det sker på fair vilkår, hvor både offentlige og ikke-offentlige tilbud vurderes efter de samme regler og betingelser. Kun på den måde kan vi bevare den mangfoldighed og faglighed, som området er kendt for.
Hvad indeholder den nye politiske aftale om herberger og krisecentre?
- Fastholdelse af selvmøderprincippet: Borgere i akut krise kan fortsat møde op direkte på et herberg eller krisecenter og få hjælp.
- Kapacitetsstyring: En ny model, hvor antallet af herbergspladser reguleres og fastlægges, og de ikke-offentlige pladser sendes i udbud.
- Takstlofter: Økonomiske loft over takster på herberger og krisecentre.
- Undtagelser og tilpasninger: Veteranpladser undtages fra loftet på herbergsområdet, og loftet hæves for kvinder med tre eller flere børn på krisecenterområdet.
Særlige grupper kræver særlige løsninger
Dansk Erhverv finder det positivt, at herbergspladser målrettet veteraner fritages for takstloftet, der normalt sætter en grænse for, hvor meget man kan få dækket per plads. Veteraner har ofte komplekse behov, der kræver specialiserede indsatser. Det samme gælder borgere med dobbeltdiagnoser eller voldsramte kvinder med børn på krisecentre. Derfor har vi længe anbefalet differentierede takster, så ressourcerne følger behovet.
Den nye aftale indeholder et højere taksloft for kvinder med tre eller flere børn. Det er et skridt i den rigtige retning – men vi må nøje følge, om det er tilstrækkeligt. Vi må ikke ende i en situation, hvor børn bliver tabere, fordi økonomien ikke følger med.
Et samlet ansvar – på tværs af kommunegrænser
Hjemløshed og kriser stopper ikke ved kommunegrænsen. Derfor giver det ikke mening at tale om ”borgere i egen kommune”, når mennesker står i en akut situation og har brug for hjælp her og nu. I stedet skal vi løfte blikket og se på det samlede nationale behov. Det kræver fleksible rammer, der gør det muligt at hjælpe mennesker dér, hvor de befinder sig – uanset hvilken kommune de kommer fra.
Helhed frem for snæver styring
Med aftalen er vi kommet et stykke af vejen. Men indsatsen kræver, at vi fastholder en helhedsorienteret indsats, hvor kvalitet, mangfoldighed og samarbejde mellem offentlige og ikke-offentlige aktører går hånd i hånd.
Det handler ikke kun om økonomisk styring – men om, hvordan vi som samfund sikrer de rette tilbud i den rette kvalitet til de mennesker, der har allermest brug for os.
Kontakt
Samfund & Velfærd