Grøn indenrigsrute: Hvad skete der?
Danmark skal have en grøn indenrigsrute, men rammerne for den grønne indenrigsrute er blevet så udvandet, at branchen står tilbage med flere spørgsmål end svar. Sådan skriver Jesper Kronborg, branchedirektør i Dansk Erhverv Transport, i et debatindlæg.
Danmark skal have en grøn indenrigsrute i 2025 og 100 procent grøn indenrigsluftfart i 2030. Det var statsministerens ord i nytårstalen fra 2022. Ambitionerne skulle finansieres via en passagerafgift på flyrejser.
I Dansk Erhverv har vi hele tiden bakket op om ambitionerne, fordi det betyder, at Danmark kan indtage en førerposition, når det kommer til den grønne omstilling af luftfarten. Det kan dermed bane vejen for en dansk produktion af bæredygtige brændstoffer så som lav-aromat flybrændstof og e-fuels, som på sigt vil kunne udvikle sig til endnu et dansk eksporteventyr. Danmark har nemlig allerede en førerposition på grønne energiteknologier, som ville kunne udnyttes til netop udvikling af bæredygtige brændstoffer til fly.
Men når det kommer til den grønne indenrigsrute, står branchen i dag tilbage med flere spørgsmål end svar. Og skal vi i mål med den grønne omstilling af luftfarten, er der er brug for, at der bliver lyttet til branchen. Sådan skriver Jesper Kronborg, Dansk Erhvervs branchedirektør for transport, i et debatindlæg.
Læs meget mere om det i Dansk Erhvervs debatindlæg i branchemediet Check-in.dk.

Adm. direktør i Københavns Lufthavn: Vi kan flyve med et meget mindre CO2-aftryk i morgen, men...
Fra 2030 skal al indenrigsflyvning i Danmark være CO2-neutral. Det er teknisk muligt, men det kræver politisk hjælp at få luft under vingerne. Det mener topchefen for Københavns Lufthavn.
Kontakt

Transport
Jesper Kronborg
Branchedirektør for Dansk Erhverv Transport