Selskabsskat, administrative byrder og mangel på kvalificeret arbejdskraft var på dagsordenen, da partilederne traditionen tro skød den politiske sæson i gang til Dansk Erhvervs Årsdag. Alle var enige om, at erhvervslivet skal have bedre vilkår – men langt fra enige om, hvordan. 

Foto: Tariq Mikkel Khan

”Skal dansk erhvervsliv have bedre muligheder – hænderne op?” Med det spørgsmål indledte moderator Charlotte Beder partilederdebatten på Dansk Erhvervs Årsdag, som traditionen tro skyder den politiske sæson i gang.  

Og straks røg alle hænder i vejret. 

Her sluttede enigheden dog også. For hvordan sikrer vi bedre rammevilkår i praksis? 

Skal selskabsskatten ned? 

Dansk Erhvervs bud er blandt andet en stor skatteplan til 24 milliarder kroner, der blandt andet handler om at sænke selskabsskatten. Og en lettelse af selskabsskatten er den rigtige vej at gå, lød det fra De Konservatives formand, Mona Juul.  

”At sænke selskabsskatten er den hurtigste og nemmeste måde at styrke dansk erhvervslivs konkurrenceevne. Selskabsskatten er et af de bedste enkeltstående instrumenter vi har for at styrke konkurrenceevnen. Derfor mener vi selvfølgelig, at det skal ske.” 

Også Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, bakkede op: ”Vi har så stort et økonomisk råderum, at vi kan sænke selskabsskatten uden at skulle skære andre steder. Så det er bare at komme i gang.” 

Fra Venstre lød der også opbakning - dog i en mere dæmpet form: 
”Kommer vi til at levere en sænket selskabsskat i morgen? Nej, det tror jeg ikke. Men det betyder ikke, at der ikke er behov for at gøre det,” sagde Stephanie Lose, økonomiminister og næstformand for Venstre. 

At det ikke sker i morgen, hænger formentlig sammen med Morten Bødskovs svar på, om en lettelse af selskabskatten er et må for Socialdemokratiet:

"Det er ikke vores politik, nej."

Væk med byrderne 
Mens uenigheden om selskabsskatten stod klart frem, var tonen en anden, da spørgsmålet faldt på mængden af administrative regler og byrder, som danske virksomheder er underlagt. 

Ingen hænder røg op, da spørgsmålet lød: Hvem vil ikke lette byrderne for erhvervslivet? 

”Fjern alt det pis og papir,” lød det fra Morten Messerschmidt (DF), bakket op af Inger Støjberg (DD), der især pegede på, hvordan små og mellemstore virksomheder drukner i regler. 

Regeringspartierne (S, V, M) fremhævede, at de allerede har fjernet byrder – og at det er en mærkesag under Danmarks EU-formandskab.  

Hvor skal arbejdskraften komme fra? 
Ud over de mange administrative byrder, er mangel på kvalificeret arbejdskraft en betydelig bremseklods for dansk erhvervsliv. Og med demografisk modvind og udsigten til færre i den arbejdsdygtige alder, vil udfordringen kun vokse. 

Hvordan løser vi det, spurgte Charlotte Beder. 

Blandt andet ved at gøre det lettere at tiltrække udenlandske medarbejdere, som regeringen har gjort med certificeringsordningen, svarede Lars Løkke og varslede flere reformer på området. 

Morten Messerschmidt gjorde klart, at udlændinge er velkomne – bare udlændingepolitikken ikke udhules. Hans fokus var i stedet på potentialet i de 40.000 unge uden job eller uddannelse. 

”Det er en god idé at løfte de unge, men det er dog ikke nok. Vi skal også kigge på, hvordan vi får flere til at blive på arbejdsmarkedet,” mente Martin Lidegaard (R), der blandt andet opfordrede til at fjerne 'Arne-pensionen':  

”Vi har brug for færre, men målrettede tilbagetrækningsmuligheder,” pointerede han og fik opbakning fra De Konservative og Liberal Alliance. 

Hvem skal være statsminister? 
Debatten sluttede med det klassiske spørgsmål: Hvem skal være statsminister efter næste valg? 
Flere bud kom på bordet – men intet endeligt svar. Én ting er dog sikkert: Med debatten på Dansk Erhvervs Årsdag 2025 er den politiske sæson nu skudt i gang.