{{title}}
{{body}}
;
{{tagline}}
{{body}}
| {{tag}}
{{body}}
{{body}}
{{item.label}}
{{f.label}}
{{Body}}
{{receiptRedirectText}}
Fejlkode: {{resetErrorCode}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{data.labels.body}}
{{data.labels.body}}
Her kan der kun vælges en:
Her kan der vælges flere:
Bemærk: ved valg af flere bliver søgningen smallere!
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{scrollHint}}
{{textLabels.successBody}}
{{data.qrText}}
{{Description}}
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{errorBody}}
{{noResultsBody}}
Her kan du som firmaadministrator ændre de 5 primære kontaktpersoner i jeres firma.
Følgende er nu registreret og vil danne grundlag for kontingentopkrævningen.
Samlet lønsum: {{formattedPayrollFunction}}
Antal ansatte: {{payrollRegistration.numberOfEmployees}}
Antal ansatte d. 30/9: {{payrollRegistration.numberOfEmployees309}}
Vi har sendt dig en kvittering pr. mail.
Har du rettelser, bedes du besvare den mail, vi har sendt dig eller kontakte os per telefon på {{MemberDepartmentPhonenumber}}.
Med venlig hilsen
Økonomisekretariatet
{{headerSubText}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{headerSubText}}
{{additionalInformation.sustainability.subtitle}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionFocus}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionPotential}}
{{additionalInformation.investors.subtitle}}
{{additionalInformation.investors.businessModel.label}}
{{additionalInformation.companyStatus.label}}
{{additionalInformation.companyOtherArtifacts.label}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{eventCard.text}}
Dansk Erhvervs Årsdag 2025
Foto: Sarah Mølsted, Marcus Stoltze, Jakob Møller & Tariq Mikkel Khan
Velkommen til mulighedernes tid!"
Sådan lød det fra Dansk Erhvervs adm. direktør Brian Mikkelsen i sin åbningstale på Dansk Erhvervs Årsdag. For i en verden, der er i opbrud og præget af geopolitiske kriser, så tilhører fremtiden ikke dem, der tøver, tvivler og går baglæns. Nej, den tilhører dem, der handler. Det er derfor, vi i Dansk Erhverv i dag siger Velkommen til mulighedernes tid.
I talen præsenterede Brian Mikkelsen også Dansk Erhvervs nye paradigme i dansk erhvervspolitik: erhvervslivets skattegaranti.
Topchef Jens H. Lund står i spidsen for DSV, der har sat sig på tronen som global leder inden for transport og logistik. Men hvordan skaber man en succes af den kaliber? Svaret på dét spørgsmål har Jens H. Lund.
For halvandet år siden overtog han topposten i DSV efter at have kørt parløb med daværende adm. direktør, Jens Bjørn Andersen. Inden da havde han været i transportgiganten i 22 år med roller som finansdirektør og driftsdirektør. Og Jens H. Lund ved præcis, hvad succesen kan tilskrives:
DSV's tilgang til at drive forretning, fokusere på kunderne, omstille sig og skalere. Det handler om at have en plan og følge den. Læs også det store interview med Jens H. Lund i Dansk Erhverv Magasinet.
Direktør i Dansk Erhverv, Morten Langager, tager imod økonominister Stephanie Lose.
Morten Langager, direktør i Dansk Erhverv, byder velkommen til Jens Lund, adm. direktør i DSV – eller Miraklet fra Hedehusene, som virksomheden blev kaldt, da Jens Lund senere blev interviewet af Charlotte Beder på scenen.
Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv, følges med Jakob Riis, CEO i Falck, og Jens Mathiesen, CEO i Scandic Hotels Group og formand for Dansk Erhverv.
Jakob Stausholm har samarbejdet tæt med den amerikanske regering og siddet til møder i Det Hvide Hus. Torsdag sad den afgående CEO for et af verdens største mineselskaber Rio Tinto, på scenen til Dansk Erhvervs Årsdag.
Her var hans hovedbudskab, at erhvervspolitik er blevet geopolitik. Derfor skal man som virksomhedsleder sætte sig grundigt ind den politiske situation i det land, man ønsker at drive forretning: Hvad vil regeringen? Den debat, der i øjeblikket kører om vindmøller i USA, den oplevede Jakob Stausholm og Rio Tinto under Biden-regeringen i forhold til minedrift.
"Det er bare sådan, det er," sagde Jakob Stausholm, der også fortalte, at Rio Tinto før i tiden ikke havde et forhold til politikerne, men at virksomheden i dag ikke kunne eksistere uden at have tætte relationer til regeringerne i de lande, de opererer.
Økonomiminister Stephanie Lose talte bl.a. om mulighederne i den nye geopolitiske situation, hvor Europa stadig ikke har fundet ud af, hvilket ben det skal stå på: ‘Vi kan, og vi skal få det bedste ud af det. Vi kan handle, og vi skal handle’, sagde sagde hun. Senere kom hun også ind på afskaffelsen af chokolade- og kaffeafgiften:
‘Vi i Venstre er stadig ikke færdige med at fjerne bøvl og byrder for erhvervslivet, og vi er heller ikke færdige med at gøre det billigere at være dansker’.
Årsdagen er den største i Dansk Erhvervs historie med over 1.300 tilmeldte gæster.
Traditionen tro blev den politiske sæson skudt i gang med partilederdebatten på Dansk Erhvervs Årsdag.
Her blev partilederne blandt andet spurgt, om de er klar til at sænke selskabsskatten for at styrke danske virksomheders konkurrenceevne. Svaret var forskelligt på tværs af partier.
Fra Venstres næstformand Stephanie Lose lød det blandt andet: "Kommer vi til at levere en sænket selskabsskat i morgen? Nej, det tror jeg ikke. Men det betyder ikke, at der ikke er behov for at gøre det."
Anderledes kontant var svaret fra Konservatives formand, Mona Juul: "I Konservative vil vi gerne sænke selskabsskatten til 17 procent. Selskabsskatten er det bedste enkeltstående instrument vi har for at styrke konkurrenceevnen. Det er et værktøj, vi kan skrue på allerede i dag."
Tilsvarende lød det fra Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh: "Vi har så stort et råderum, at vi kan sænke selskabsskatten i dag uden at skulle skære andre steder."
Ifølge Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt er selskabsskatten ikke den største udfordring for små og mellemstore virksomheder. Det er tværtimod bureaukratiet. Men han ønsker at gøre noget ved begge dele: "Lad os nu skrotte det hele. Lav en selskabsskatteprocent, der er konkurrencedygtig, og ned med bureaukratiet."
Helle Østergaard Kristiansen, forhenværende CEO for Danske Commodities og tiltrædende SVP i Equinor og Henrik Andersen, Group President & CEO for Vestas Wind Systems, gjorde især én ting klart på scenen: Vi er nødt til at investere mere i energiproduktion i Europa og gøre os uafhængige af russisk gas. Og vi skal speede processen gevaldigt op, for vi er ved at blive efterladt på perronen.
John Bolton gav et sjældent indblik i beslutningsprocesserne bag kulisserne i Washington. Som en af verdens mest markante udenrigspolitiske stemmer og tidligere national sikkerhedsrådgiver i Det Hvide Hus under flere republikanske præsidenter har han et unikt indblik i forholdet mellem USA og EU.
Anders Fogh Rasmussen, forhenværende NATO-generalsekretær og dansk statsminister, var på scenen for at tale om NATO og Europas forsvar, og han havde et klart budskab til den danske regering: Der skal oprustes nu, så køb, køb, køb!
"Det er urealistisk at tro, at vi kan være uafhængige af USA, så vi skal gøre mere for at holde dem inde i varmen. Men skulle det gå sådan, at Trump-administrationen fortsætter sin USA-alene-politik, så må vi leve op til det. Mit forslag er, at vi skaber et D7 bestående af EU, Canada, Japan, New Zealand, Sydkorea, Australien og Storbritannien, hvor vi indgår frihandelsaftaler med hinanden. Men på forsvaret skal vi lære at stå på egne ben," sagde Anders Fogh Rasmussen.
Dansk Erhvervs Årsdag kulminerede med stående klapsalver, digital guldkonfetti og store smil, da vinderen af Dansk Erhverv-prisen 2025 blev afsløret: Softwarevirksomheden Milestone Systems vandt for at skabe en platform med en innovativ og ansvarlig anvendelse af AI. Prisen blev overrakt af digitaliseringsminister Caroline Stage.
Wow, hold nu op for en dag. Sådan lød det fra Dansk Erhvervs formand, Jens Mathiesen, da han holdt sin afslutningstale på Dansk Erhvervs Årsdag, hvor over 1.300 gæster var samlet for at diskutere det, vi er bedst til i Danmark, nemlig at gøre forhindringer til muligheder. Her kan du læse mere om formandens takketale.