Spring til indhold

Ny Airbnb-rekord kalder på politisk handling

01. april 2026

Helt nye tal fra Eurostat viser en svimlende stigning på 12,7 procent fra 2024 til 2025 i udlejningen af privatpersoners bolig, som i særlig høj grad sker via Airbnb. Det blinker nu i neon, at der er tale om en voldsom vækst, som vidner om manglende regulering, lyder det fra Dansk Erhverv. 

”Hvis det skal batte noget, er vi er nødt til at gøre lige som andre EU-lande. Effektiv bekæmpelse af ulovlig udlejning af helårsboliger til turister kræver, at vi implementerer EU's Short Term Rental-forordning, så der bliver registreringspligt,” siger Lars Ramme Nielsen, branchedirektør i Dansk Erhverv.

Udlejningsplatforme som Airbnb har haft en eksplosiv vækst de senere år. Nye tal fra Eurostat for udlejning af privatpersoners bolig viser, at også 2025 bød på stor vækst. Antallet af overnatninger via Airbnb mv. er steget med 12,7 procent, mens hotelovernatningerne til sammenligning kun er steget med 5,1 procent.

”Problemet for fair konkurrence og boligsøgende opstår når Airbnb-fænomenet eksploderer i byerne. Det vidner om manglende regulering, der giver platforme som Airbnb en stor og unfair konkurrencefordel. Når helårsboliger bliver til ferieboliger, skader det boligsituationen i byerne og den etablerede turistbranche, som har orden i penalhuset og skaber job og vækst,” siger Lars Ramme Nielsen, branchedirektør i Dansk Erhverv.

Registreringspligt afgørende
Der har også været talrige eksempler på ulovlig udlejning af helårsboliger, og her er det afgørende med en registreringspligt.

”Hvis det skal batte noget, er vi er nødt til at gøre lige som andre EU-lande. Effektiv bekæmpelse af ulovlig udlejning af helårsboliger til turister kræver, at vi implementerer EU's Short Term Rental-forordning, så der bliver registreringspligt,” siger Lars Ramme Nielsen.

Rammer særligt de store byer
Den regionale fordeling for 2025 er endnu ikke offentliggjort, men 33 pct. af udlejningen i 2024 via Airbnb og lignende foregik i landsdelene København by og omegn, og omfatter derfor primært boliger. I resten af landet forekommer også udlejning af ferieboliger.

”Platforme som Airbnb bliver brugt over hele landet, men det er særligt et storbyfænomen. Det er også det mønster, vi ser i resten af Europa. Byer som Amsterdam og Barcelona har i visse områder indført forbud mod korttidsudlejning, sidstnævnte er i gang med en udfasning. For det er vigtigt at slå fast, at fænomenet skaber pres på lokalområderne i højsæsonen. Det handler ikke kun om fair konkurrence i forhold til hoteller og den øvrige turismebranche, selv om det også er vigtigt,” siger Lars Ramme Nielsen.

Se de nyeste tal fra Eurostat ved at trykke her

Kurser og events

Kursus

Hoteloverenskomsten og Restaurantoverenskomsten

Kom og hør om reglerne i Hoteloverenskomsten og Restaurantoverenskomsten med 3F Privat Service, Hotel og Restauration, så du bliver i stand til at navigere i overenskomsterne og håndtere hverdagens praktiske problemstillinger.
1560 København V
  • Medlemmer
    0 kr.
  • Ikke-medlemmer
    2.995 kr.
  • No show gebyr
    500 kr.
Ekskl. moms

Kontakt

Turisme, Kultur & Oplevelse

Lars Ramme Nielsen

Branchedirektør

Sidste nyt fra Dansk Erhverv i din indbakke

Tilmeld dig nyheder om Turisme, Kultur & Oplevelse

Når du tilmelder dig nyheder fra Dansk Erhverv, giver du samtykke til at modtage faglige og politiske nyheder og analyser, samt efter omstændighederne tilbud om kurser, netværk, konferencer og andre events, der i nogle tilfælde leveres af eller i samarbejde med vores partnere. Du vil også kunne modtage information om rabat på produkter og services i vores medlemsfordelsprogram.

Indtast dit fornavn
Indtast dit efternavn
Indtast en gyldig email

Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet. Læs mere om vores persondatapolitik her.