Danmark har i årtier prioriteret lave medicinpriser. Det har givet besparelser, men under MFN bliver det en ulempe. USA står for over halvdelen af det globale marked for receptpligtig medicin, mens Danmark udgør 0,3 procent. Hvis en lav dansk pris automatisk presser den amerikanske pris, bliver det mindre attraktivt at lancere nye lægemidler her.

Det betyder, at Danmark risikerer at miste tidlig adgang til ny medicin. Virksomheder kan udskyde lanceringer eller helt vælge Danmark fra. For patienterne kan det betyde længere ventetid – eller manglende adgang – til behandlinger mod kræft og sjældne sygdomme.

 

Konsekvenserne rækker ud over sundhedsvæsenet. Life science stod i 2025 for næsten en femtedel af dansk eksport. Når Danmark fremstår mindre attraktivt som marked, påvirker det også kliniske forsøg, investeringer og arbejdspladser. Virksomheder investerer dér, hvor vilkårene er stabile og forudsigelige – og MFN skaber det modsatte.

 

MFN er besluttet i USA, men Danmark kan reagere. Hvis vi vil fastholde tidlig adgang til ny medicin og bevare vores position som life science-nation, kræver det politisk handling.

Vi må investere i sundhed, modernisere pris- og tilskudssystemerne og engagere os stærkere i de europæiske drøftelser. Regeringens MFN-taskforce er et vigtigt skridt, men tiden er afgørende.

MFN er ikke et fjernt handelsprincip. Det er en konkret risiko for danske patienter – og for en af Danmarks stærkeste eksportsektorer.