Dansk Erhverv: Arbejdskraft er fortsat den vigtigste valuta
Nu kommer Dansk Erhverv med et opråb forud for regeringens økonomiske plan og folketingsvalget, hvor vi minder om, at arbejdskraft fortsat er den vigtigste valuta. For netop arbejdskraft er afgørende for at kunne opretholde vores vækst og velfærd i det kommende årti.
Vi står i et valgår, og regeringen er på vej med en ny økonomisk plan.
Derfor kommer Dansk Erhverv nu med et opråb, hvor vi minder regeringen og partierne på Christiansborg om, at arbejdskraft er den vigtigste valuta. For det er ikke penge, der skal løse samfundets udfordringer, det er arbejdskraft.
Danmark og Europa står overfor massiv demografisk modvind, og i de næste mange år kommer både den private og offentlige sektor til at mangle hænder og hoveder. Det gælder alt fra håndværkere og industriarbejdere til it-specialister, ingeniører og sygeplejersker.
Derfor bør regeringen adressere mangel på arbejdskraft i sin kommende økonomiske plan, og Folketingets partier skal kridte skoene og komme med konkrete, konstruktive forslag, der kan styrke konkurrenceevnen og øge arbejdsudbuddet frem mod dannelsen af en ny regering, lyder det fra Dansk Erhvervs direktør Morten Langager:
”Mangel på arbejdskraft er den største udfordring i det kommende årti. Det handler ikke alene om at udfylde ledige stillinger, men om at sikre vækst, innovation og velfærd i fremtidens Danmark. Og må jeg så i al stilfærdighed minde om, at statsministeren selv har fremhævet arbejdskraft som den vigtigste valuta.”
I 2023 lød det således fra Mette Frederiksen til dr.dk:
”Den nye tids valuta i dansk politik er ikke penge, for dem har vi mange af. Det er, at vi ikke kan bruge pengene, hvis der ikke er tilstrækkeligt med medarbejdere, Det er det spørgsmål, som alle andre politiske temaer – fra forsvar over sundhed og klima – vender tilbage til.”
Sådan er det fortsat. Og derfor bør arbejdskraft være hovedfokus i regeringens økonomiske plan og i det kommende regeringsgrundlag, mener Dansk Erhverv.
”Adgangen til de nødvendige hænder og kompetencer bliver en afgørende forudsætning for at løfte de udfordringer, der ligger foran os,” siger Morten Langager.
Ny 2035-plan
Dansk Erhverv har netop præsenteret en ambitiøs økonomisk 2035-plan, der blandt andet vil øge Danmarks BNP med knap 70 mia. kr. årligt og beskæftigelsen med omkring 34.000 personer i 2035.
2035-planen bygger på konkrete 39 forslag i fem centrale spor, der vil lægge skinnerne til et reformspor for Danmark i 2035, og som tilsammen vil styrke Danmarks konkurrenceevne og gøre os bedre rustet til en mere usikker verden.
|
De 5 hovedspor er: Et stærkt og konkurrencedygtigt erhvervsliv Flere og dygtigere kolleger Bedre velfærd og en mere produktiv offentlig sektor Et forsvar til fremtiden En ambitiøs grøn omstilling |
Kurser og events
Bliv klogere på den nye CBAM-forordning
-
Medlemmer0 kr.
-
Ikke-medlemmer990 kr.
Kom med til eksportfremstød til Estland med fokus på forsvar og dual-use den 28-29 april 2026
-
Medlemmer0 kr.
-
Ikke-medlemmer0 kr.