Dansk Erhverv: Totalberedskab kræver et stærkt samspil mellem stat og erhvervsliv
Regeringens udmelding om at ruste Danmark til et styrket totalberedskab er et alvorligt, men også nødvendigt skridt i en stadig mere usikker tid. Danske virksomheder bidrager allerede i dag til at øge den danske robusthed, men det er rettidig omhu at se nærmere på, hvordan rammerne for og finansieringen af et styrket dansk totalberedskab bør se ud, lyder det fra Dansk Erhverv.
Under den kolde krig var store dele af det danske samfund indrettet med sikkerhedspolitiske hensyn for øje. I dag er samfundet organiseret anderledes – men trusselsbilledet er igen blevet mere komplekst og uforudsigeligt. Derfor er det rettidig omhu at forholde sig til, hvordan Danmark bedst står rustet i tilfælde af krise eller konflikt.
“Danmark skal kunne fungere, også når verden omkring os ikke gør det. Det kræver, at vi i fredstid får rammerne på plads for, hvordan samfundets ressourcer bringes i spil i en krise. Det handler ikke om alarmisme, men om ansvarlighed, forudseenhed og finansiering,” siger Jakob Ellemann-Jensen, vicedirektør i Dansk Erhverv.
Dansk Erhverv understreger, at klare juridiske rammer, tydelig forventningsafstemning og tæt dialog med erhvervslivet om løsningerne er afgørende for, at virksomheder kan planlægge og agere ansvarligt, hvis de bliver en del af et samlet nationalt beredskab. Erfaringerne fra coronapandemien viste, hvor hurtigt virkelighedens forhold kan påvirke samfund og erhvervsliv. Derfor er det fornuftigt at få skabt så megen klarhed om vilkår for offentlige og private aktører i krisetid, mens der er fred og ro.
Erhvervslivet er allerede i gang: Virksomhedsberedskabet
Dansk erhvervsliv spiller allerede en aktiv rolle i at styrke Danmarks robusthed. Et konkret eksempel er Falcks initiativ Virksomhedsberedskabet, som Dansk Erhverv har støttet siden etableringen, der samler virksomheder om styrkede kriseberedskaber i samspil med lokalaktører og evne til at opretholde drift under ekstraordinære forhold.
“Virksomhederne er en del af samfundets kritiske infrastruktur, uanset om det handler om transport, energi, sundhed eller forsyning. Initiativer som Virksomhedsberedskabet viser, at erhvervslivet tager medansvar og allerede bidrager aktivt til Danmarks samlede robusthed,” siger Jakob Ellemann-Jensen.
Dansk Erhverv opfordrer til, at regeringens arbejde med totalberedskabet sker i tæt dialog med erhvervslivet, så løsningerne bliver både realistiske og effektive.
Beskyttelse af Danmark er mere end krudt og kugler
Et moderne totalberedskab må imidlertid række videre end det militære forsvar. Truslerne mod Danmark er i dag også hybride og digitale.
Cyberangreb, desinformation, økonomisk pres og angreb på kritisk infrastruktur kan have lige så alvorlige konsekvenser som fysiske angreb. Derfor skal beskyttelsen af Danmark også omfatte cybersikkerhed, datasikkerhed og forsyningssikkerhed.
“At beskytte Danmark handler ikke kun om kampvogne og soldater. Det handler også om at sikre vores digitale infrastruktur, vores forsyningskæder og vores virksomheder mod hybride og cyberbaserede trusler. Robusthed i det 21. århundrede er både fysisk og digital. Danmark er et at de mest digitaliserede samfund i verden – det giver en masse fordele, men gør os også sårbare,” siger Jakob Ellemann-Jensen.
Dansk Erhverv fremhæver samtidig, at opgaven skal løftes i fællesskab.
”Vi ved, at virksomhederne og forsyningslinjerne er i frontlinjen, når statsaktører udfører cyberangreb mod Danmark. Men når angreb på én virksomhed har kollektive konsekvenser, så kræver det også, at der tages et kollektivt ansvar. Derfor er det nødvendigt at få en grundig drøftelse af, hvordan det danske totalberedskab skal finansieres,” siger Jakob Ellemann-Jensen.
Dansk Erhverv ser frem til at bidrage konstruktivt til arbejdet med at styrke Danmarks samlede modstandskraft i et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem myndigheder og erhvervsliv.
andre læser
Alle virksomheder har noget på hylderne, der kan hjælpe Danmark i en krise
Geo- og sikkerhedspolitiske spændinger og klimaforandringer stiller det nationale beredskab over for en ny og uforudsigelig virkelighed. Vores beredskab skal være bedre forberedt og koordineret, hvis vores infrastruktur og forsyningskæder rammes. Formålet med non-profit organisationen, Virksomhedsberedskabet, er at skabe en formaliseret bro mellem det nationale beredskab og de ressourcer af materiel og ekspertise, der findes i dansk erhvervsliv. Ifølge initiativtager og Falck-CEO Jakob Riis, er det første, simple bidrag fra en virksomhed at blive medlem og dele, hvilke ressourcer og kapaciteter, man har på hylderne.
Dansk Erhverv lancerer 2035-plan – og kommer med klar opfordring til politikerne: Kridt skoene og lav reformer
Midt i en tid med geopolitisk uro og pres på Danmarks og Europas konkurrenceevne kommer Dansk Erhverv nu med en ambitiøs 2035-plan, der vil øge velstanden og sikre bedre velfærd. Med 39 konkrete forslag efterlyser planen reformer af både skat, tilbagetrækningsordninger og international arbejdskraft. ”Vi skal skabe de bedst mulige rammer for Danmarks fremtid,” lyder det fra Dansk Erhverv.
Dansk Erhverv: Gør Danmark til foregangsland med nyt nationalt program for ansvarlig AI-ledelse
Kunstig intelligens forandrer virkeligheden for landets rådgiverbranche og dansk erhvervsliv. Med sin særlige rolle skal rådgiverbranchen være drivkraft for tillidsfuld og værdiskabende brug af AI, mener Dansk Erhverv.
andre tilmelder sig
Bootcamp: Cyberkrisehåndtering i praksis
-
Medlemmer0 kr.
-
Ikke-medlemmer0 kr.
-
No show gebyr500 kr.
Lageroverenskomsten med 3F
-
Medlemmer0 kr.
-
Ikke-medlemmer2.995 kr.
-
No show gebyr500 kr.
Nye og potentielt billigere betalinger med kontobetalinger
-
Medlemmer0 kr.
-
Ikke-medlemmer990 kr.
Kontakt