I et interview bragt i OPS-Indsigt kommenterer Dansk Erhvervs branchedirektør for velfærd og samfund, Tony Bech, Social- og Boligministeriets analyse af botilbudsområdet: Analysen giver et misvisende billede af, hvad der driver udgiftsudviklingen og kan dermed føre politikerne på afveje.

Social- og Boligministeriet offentliggjorde i februar 2026 en velfærdspolitisk analyse af botilbudsområdet. Analysen ser på udgiftsudviklingen siden 2018 og har til formål at belyse, hvad der driver de stigende udgifter, herunder fordelingen mellem kommunale og private leverandører.

I Dansk Erhverv vurderer vi imidlertid, at analysen giver et misvisende og forsimplet billede af udviklingen på botilbudsområdet.

Dansk Erhverv finder det bemærkelsesværdigt, at analysen konkluderer, at omkring 75 pct. af udgiftsstigningen siden 2018 kan henføres til stigende køb hos private botilbud, særligt længerevarende tilbud efter servicelovens §108.

Når man læser analysen, fremstår konklusionen klar og entydig. Men ved nærmere eftersyn bygger den på et selektivt og misvisende udgiftsperspektiv, der giver et skævt og unuanceret billede af udviklingen, siger Tony Bech til OPS-Indsigt.

Kapacitetsændringer kan fremstå som merudgifter
Ifølge Dansk Erhverv tager analysen ikke i tilstrækkelig grad højde for kommunernes egne kapacitetsændringer. Mange kommuner har gennem en årrække reduceret eller lukket egne tilbud og i stedet købt pladser hos private eller selvejende aktører.

Når kommuner nedlægger egne pladser og køber eksternt, flyttes udgifter fra interne løn- og driftskonti til køb af ydelser. Det registreres som en merudgift, selv om der i praksis kan være tale om en omplacering. Denne sammenhæng indgår imidlertid ikke i ministeriets samlede forklaring på udgiftsudviklingen.

Samtidig peger ministeriets analyse på, at en del af stigningen i kommunernes udgifter på §105 kan forklares med ændret konteringspraksis. Før en ændring i den kommunale kontoplan blev en del af udgifterne registreret som “socialpædagogisk støtte”, mens de efterfølgende blev bogført under §105.

Hvis ændret registrering kan forklare udgiftsstigninger på §105, burde det ifølge Dansk Erhverv tilsvarende undersøges, om kommunernes kapacitetsændringer kan have påvirket opgørelsen af udgifterne på §108. Dermed behandles mulige forklaringer ikke ens i analysen.

Borgernes behov og kompleksitet mangler
Dansk Erhverv peger desuden på, at analysen ikke i tilstrækkelig grad forholder sig til udviklingen i borgernes behov og kompleksitet. Analysen har et klart fokus på leverandørtype og fordelingen mellem kommunale og private tilbud, men inddrager ikke systematisk ændringer i målgruppernes sammensætning.

Tal fra KL viser, at andelen af borgere over 65 år i botilbud er steget i perioden 2018–2022. Stigningen ses særligt blandt de 65-79-årige, hvor antallet er vokset med 13 pct. Det betyder, at en større del af beboerne i botilbud i dag er ældre end tidligere.

Ældre borgere har generelt flere somatiske og aldersrelaterede udfordringer og et højere forbrug af sundhedsydelser. Det afspejles i, at op mod 99 pct. af beboere over 65 år i gennemsnit har mere end 20 årlige kontakter med almen praksis. Et stigende sundhedsforbrug kan indebære behov for mere omfattende og tværfaglige indsatser, hvilket påvirker det samlede udgiftsniveau.

Det er derfor utilstrækkeligt alene at forklare udgiftsudviklingen med leverandørtype, hvis udviklingen i borgernes alder, sundhedstilstand og indsatsbehov ikke samtidig inddrages.

Behov for en mere dybdegående analyse
Dansk Erhverv vurderer samlet set, at analysen ikke bør danne grundlag for større politiske beslutninger på socialområdet uden en bredere og mere nuanceret gennemgang.

Hvis man vil forstå, hvad der driver udgifterne på botilbudsområdet, kræver det en langt mere dybdegående analyse af pris, varighed, borgerkompleksitet, målgruppeudvikling og kommunal adfærd, siger Tony Bech til OPS-Indsigt.

Der er derfor behov for at styrke den økonomiske specialisering på socialområdet, så beslutninger i højere grad kan baseres på viden om effekt, investering og kvalitet i de sociale indsatser.

Læs hele artiklen i OPS Indsigt her