Spring til indhold

Grønt Topmøde 2026: Se billeder fra dagen

26. februar 2026

Dansk Erhverv samlede beslutningstagere, erhvervsliv og eksperter til Grønt Topmøde for at drøfte, hvordan vi skaber en mere uafhængig og sikker fremtid med mulighederne i den grønne omstilling. 

Billede af deltagere til Groent Topmoede 2026

Selv i en tid præget af geopolitiske spændinger, usikre forsyningskæder og en udfordret europæisk konkurrenceevne er der fortsat stor handlekraft i erhvervslivet. Det viste dette års Grønt Topmøde.

Til topmødet lancerede Dansk Erhverv en ny analyse: Et frit og trygt Danmark i et stærkt Europa, der sætter fokus på de strukturelle udfordringer, der præger Europa og Danmark. Afhængighed af andre lande udenfor EU i forhold til import af både energi og ressourcer er blevet en strategisk sårbarhed. Der eksisterer et markant pres på den europæiske innovations- og konkurrencekraft i forhold til USA og Kina.

Samlet understreger det behovet for at zoome ind på to grundlæggende spørgsmål: Hvordan sikrer vi, at Danmark og Europa tager nøglerne tilbage til vores energisystem og bliver uafhængige? Og hvordan sikrer vi, at virksomheder i vores del af verden kan fastholde og udbygge deres styrkepositioner i konkurrencen med kinesiske højteknologiske virksomheder, så vi ikke gentager historien fra solcelleindustrien?

Topmødet blev afholdt den 23. februar 2026 på Axelborg, og en lang række spændende talere var på scenen. Nedenfor kan du se billeder og højdepunkter fra topmødet.

Brian Mikkelsen, administrerende direktoer i Dansk Erhverv
Velkomst ved Brian Mikkelsen, administrerende direktør i Dansk Erhverv

Topmødet blev indledt med en velkomst fra Dansk Erhvervs administrerende direktør, Brian Mikkelsen.

 

Jan Rosenow, Professor of Energy and Climate Policy, Oxford University
Dagens keynote speaker Jan Rosenow, Professor of Energy and Climate Policy, Oxford University.

Jan Rosenow, Professor på Energy and Climate Policy, Oxford University, satte i sin keynote fokus på, om Europa kan udvikle sig til at blive en stor elektrostat. Herunder skiftet fra energiuafhængighed til energisikkerhed som følge af en ny geopolitisk situation, der kræver hurtigere omstilling af det danske energisystem. Jan Rosenow afsluttede med at understrege, at Danmark er et foregangsland, men at der fortsat er behov for et markant politisk skub for at fastholde og styrke positionen.

 

Gert Vinther Joergensen, Group CEO i Norlys
Interview med Gert Vinther Jørgensen, Group CEO i Norlys.

Interview med Gert Vinther Jørgensen, Group CEO i Norlys. Interviewet zoomede ind på de udfordringer, som en stor energi- og telekoncern som Norlys står overfor lige nu i en tid præget af geopolitisk usikkerhed, digitale trusler og stigende krav til robusthed. Budskabet var klart - vi har travlt. Ingen sektor kan løfte elektrificeringen alene, og derfor skal vi styrke samarbejdet og opbygge sikkerheden på tværs af sektorer.

 

Sofie Irgens, CEO i Schneider Electric, Christian Houborg, Senior Vice President and Site Lead i FUJIFILM Biotechnologies Denmark, Morten Dyrholm, Group Senior Vice President i Vestas og Rasmus Skov, Chief Public Affairs Officer i KK Group
Paneldebat med Sofie Irgens, CEO i Schneider Electric, Christian Houborg, Senior Vice President and Site Lead i FUJIFILM Biotechnologies Denmark, Morten Dyrholm, Group Senior Vice President i Vestas og Rasmus Skov, Chief Public Affairs Officer i KK Group.

Dagen bød også på en paneldebat om, hvordan virksomheder kan være med til at lede vejen til et sikkert og uafhængigt Europa. Der var bred enighed om, at elektrificeringen skal være det attraktive valg.

 

Billede af Lars Midtiby, direktoer i Danmarks Naturfredningsforening, Birgit S. Hansen, Repraesentant for Groen Trepart i KL, Jens Rasmussen, CEO i Eurowind Energy og Kenneth Norre, CEO i LE34
Paneldebat med Lars Midtiby, direktør i Danmarks Naturfredningsforening, Birgit S. Hansen, repræsentant for Grøn Trepart i KL, Jens Rasmussen, CEO i Eurowind Energy og Kenneth Norre, CEO i LE34.

Den næste paneldebat satte fokus på, hvordan Danmarks arealer kan udnyttes klogest i en tid, hvor der er brug for, at Europa står mere på egne ben. Hertil blev flere centrale overvejelser belyst i arbejdet med at finde en pragmatisk balance mellem natur, klima og energiproduktion. Der blev blandt andet drøftet, hvordan natur og vedvarende energi kan sameksistere i et reelt samspil uden at svække hinanden.

 

Susanne Palsten Buchardt, CEO i Algiecel, og Camilla Fenneberg, CEO i EvodiaBio
  Susanne Palsten Buchardt, CEO i Algiecel, og Camilla Fenneberg, CEO i EvodiaBio.  

Herefter pegede Susanne Palsten Buchardt, CEO i Algiecel, og Camilla Fenneberg, CEO i EvodiaBio, på, hvordan biosolutions kan være en vej til at reducere Europas globale afhængighed. Samtidig understregede de, at manglende skalering og adgang til kapital bremser udviklingen, og at et stærkere kapitalmarked blandt andet er afgørende for at realisere potentialet.

 

Billede af Thomas Kolbeck Valbjørn, COO i J. Jensen, Annica Flade-Rasmussen, CEO i RECYCON Element og Christian Mouroux, kommunikationsdirektør i IKEA
Fælles interview med Thomas Kolbeck Valbjørn, COO i J. Jensen, Annica Flade-Rasmussen, CEO i RECYCON Element og Christian Mouroux, kommunikationsdirektør i IKEA.

I et fælles interview drøftede Thomas Kolbeck Valbjørn, COO i J. Jensen, Annica Flade-Rasmussen, CEO i RECYCON Element og Christian Mouroux, kommunikationsdirektør i IKEA, hvordan nye materialer og cirkulær produktion kan styrke Danmarks sikkerhedspolitiske robusthed. De delte konkrete erfaringer og pegede på, hvad der skal til for at sikre en mere bæredygtig og fremtidssikret produktion.

 

Billede af Mona Juul (K), Martin Lidegaard (R), og Morten Messerschmidt (DF)
Grøn partilederdebat med Mona Juul (K), Martin Lidegaard (R), og Morten Messerschmidt (DF).

I partilederdebatten var det centrale spørgsmål: Hvordan kan grøn omstilling ruste Danmark i en usikker verden?

Mona Juul, Martin Lidegaard og Morten Messerschmidt debatterede, hvordan den grønne omstilling kan styrke Danmarks sikkerhed, uafhængighed og konkurrenceevne. Selvom der var forskellige bud på tempo og teknologivalg, var der enighed om, at energi, investeringer og stabile politiske rammer er afgørende for Danmarks fremtidige robusthed.

 

Billede af Ulrich Bang, vicedirektør i Dansk Erhverv
Afslutning med Ulrich Bang, vicedirektør i Dansk Erhverv

Afslutningsvist bandt Ulrich Bang, vicedirektør i Dansk Erhverv, en sløjfe på dagens topmøde.

 

Download analysen Et frit og trygt Danmark i et stærkt Europa her: 

Et frit og trygt Danmark i et stærkt Europa
pdf

Kontakt

Klima & Energi

Nanna Skovgaard Mortensen

Politisk konsulent