Formueskatten er igen dukket op den politiske debat. Men det er udtryk for misundelse og vil gøre Danmark fattigere. Vi har i forvejen det højeste samlede skattetryk i OECD. Så hvornår er nok, nok?  

Kommentar af Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv

Formueskatten er et gammelt ondt spøgelse fra fortiden, som nu er vakt til live i den politiske debat. Senest har Enhedslisten gjort genindførelsen af formueskatten til et krav for at støtte en fremtidig regering. 

Lad mig slå det fast én gang for alle: Den snak må stoppe nu! 

Det er et udtryk for misundelse, der vil gøre Danmark fattigere og risikerer at drive nogle af de danskere, der driver væksten i dansk økonomi, ud af landet. 

Formueskatten fremstilles igen som nøglen til mere lighed og retfærdighed. De rigeste skal betale lidt mere, og pengene skal bruges til et ædelt formål, så vi øger ligheden og sammenhængskraften i Danmark. Det kan lyde besnærende enkelt, men hvornår er nok egentlig nok?  

I Danmark har vi i forvejen det højeste samlede skattetryk i OECD, og når vi ser på Europa, har vi suverænt førstepladsen på marginalskatten på de højeste indkomster og på kapitalgevinstgevinster. Der er ikke brug for at bremse væksten yderligere med endnu en skat på dem, der er med til at skabe ny vækst og finansiering af fremtidens velfærd. Tværtimod. 

En formueskat vil simpelthen være direkte skadelig for Danmarks økonomi. Den vil ikke alene ramme penge på en bankkonto, for alt efter hvordan den laves risikerer en formueskat også at ramme værdier investeret i virksomheder og boliger. Både nu og i fremtiden. Det kan tvinge ejere til at sælge ud eller holde igen frem for at investere i vækst. Formueskat bremser investeringer, viser alle erfaringer og undersøgelser.   

Så dét, der bliver kaldt en formueskat, fungerer i praksis som en investeringsbremse. 

Konsekvensen er, at kapital og investeringer vil søge mod andre lande, hvor afkastet efter skat er højere.  

Årsagen er enkel: Lavere investeringer betyder lavere beskæftigelse, som igen betyder lavere skatteprovenu fra både indkomstskat, selskabsskat og moms. Staten taber langt mere, end den vinder.  

Derfor rammer formueskatten ikke kun de 2–3 pct. rigeste, som betaler skatten. Den økonomiske byrde bæres bredt gennem lavere lønninger, færre job og svagere vækst. Det er lose, lose, lose!  

Formueskatten er klassisk symbolpolitik: Den signalerer handlekraft og mere lighed, men efterlader regningen hos hele samfundet og gør Danmark fattigere.  

Så stop nu snakken om formueskat!