Spring til indhold

Ændringer i lukkeloven vedtaget: Det skal du vide

05. januar 2026

Folketinget har vedtaget at ændre lukkeloven og give butikker i bymidterne i byer med færre end 16.850 indbyggere ret til at holde åbent på helligdage. De nye regler træder i kraft den 1. januar 2027. 

personale i butik
De nye ændringer i lukkeloven er nu vedtaget og giver blandt andet nye muligheder for mindre butikker.

Som et led i regeringens turismestrategi ”Veje til bæredygtig turismevækst” har Folketinget nu vedtaget ændringer til lukkeloven, der skal sikre, at turister og lokale i mindre byer ikke mødes af tomme facader og livløse gader, hvis de bevæger sig rundt i bymidterne. 

Reglerne gælder for byer med færre end 16.850 indbyggere
I byer med færre end 16.850 indbyggere vil butikker, der er placeret indenfor bymidten, kunne holde åbent på lukkelovens lukkedage. Hvis en by ikke har en udlagt bymidte, vil butikker beliggende i et lokalcenter blive omfattet af de nye regler og vil altså kunne holde åbent på lukkedagene. Reglerne gælder også for butikker i storcentre eller øvrige centre samt stormagasiner eller hypermarkeder med et samlet bruttoetageareal til butiksformål på op til 15.000 kvadratmeter. 

Storcentre eller øvrige centre samt stormagasiner og hypermarkeder på mere end 15.000 kvadratmeter er derimod ikke omfattet af de nye regler og her skal butikkerne altså fortsat holde lukket på lukkelovens lukkedage. 

Årlig liste over omfattede byer
Erhvervsstyrelsen vil hvert år udarbejde en bekendtgørelse over hvilke byer, der har færre end 16.850 indbyggere og dermed er omfattet af de nye regler. Det betyder også, at en by kan blive fjernet fra listen over omfattede byer, hvis byen vokser og får flere indbyggere. På samme måde kan nye byer komme til, hvis byens indbyggertal falder og kommer under grænsen på de 16.850 indbyggere. 

Det skal være lettere at få dispensation med særlige lejligheder
I dag skal en kommunalbestyrelse søge dispensation hos Erhvervsstyrelsen hver gang, at de ønsker at lade butikker holde åbent på helligdage i forbindelse med særlige begivenheder. Med de nye regler vil kommunalbestyrelserne kunne søge om dispensation for en periode på 10 år, hvis der er tale om årligt tilbagevendende begivenheder, som for eksempel et pinsekarneval, en blomsterfestival eller idrætsbegivenheder. Der vil heller ikke længere være krav om, at der skal være tale om arrangementer af officiel karakter for, at der kan gives dispensation. 

Dispensationen kan fortsat ikke gives til enkeltbutikker, men gælder for en bestemt lokation, der kan være såvel en hel kommune, en egn, en hel by eller blot en bydel i den enkelte kommune. Hvis den begivenhed, der er grundlag for dispensationen, ikke længere afholdes eller ændre karakter eller lokation, bortfalder dispensationen og der skal søges en ny dispensation. 

Lukkelovens lukkedage er:

  • Nytårsdag,
  • Skærtorsdag,
  • Langfredag,
  • Første og anden påskedag,
  • Kr. himmelfartsdag,
  • Første og anden pinsedag,
  • Første og anden juledag,
  • Grundlovsdag,
  • Juleaftensdag; samt
  • Nytårsaftensdag efter kl. 15

Hvis du er medlem af Dansk Erhverv og har spørgsmål til de nye regler, er du velkommen til at kontakte vores erhvervsjurister.

Læs også

Topchef i Lidl: Vi skal have bedre adgang til kvalificeret arbejdskraft

Lidl har flyttet hovedkontoret til Aarhus for at få bedre adgang til kvalificeret arbejdskraft. Men kampen om talenterne er stadig hård, og adm. direktør Georgios Tokatlis har derfor en klar opfordring til politikerne: Gentænk kandidatreformen, så virksomhederne har adgang til den arbejdskraft, de har brug for.

Nyhed

Giver reglerne om produktsikkerhed (GPSR) også dig panderynker? Ny vejledning kan hjælpe dig med at overholde reglerne

EU-Kommissionen har udsendt en omfattende vejledning, som hjælper virksomhederne med at overholde reglerne produktsikkerhed i almindelighed (GPSR). Læs med og hent vejledningen her.

Andre tilmelder sig

Webinar

Click to Pay: Fremtidens betalingsløsning for e-handel

Boost din webshop med Click to Pay! Deltag i vores webinar og lær, hvordan du gør online betaling hurtigere og mere brugervenlig end traditionelle kortbetalinger.
6 dage til tilmeldingsfrist
Online
  • Medlemmer
    0 kr.
  • Ikke-medlemmer
    990 kr.
Ekskl. moms
Webinar

Erhvervsjuridisk kørekort: Køb og salg af varer mellem virksomheder

Når du driver virksomhed, vil du typisk have samhandel med andre virksomheder. Du sælger måske til en butik eller importerer varer fra udlandet. Uanset hvad, har du behov for at vide noget om, hvilke regler der gælder, og hvilke handlemuligheder du har.
Online
  • Medlemmer
    0 kr.
  • Ikke-medlemmer
    249 kr.
Ekskl. moms

Kontakt

Handel

Bo Dalsgaard

Fagchef for Forbrugeraftaler og Forbrugerklagesystemer