Spring til indhold

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen slår ned på kortgebyrer: Betalingsmodtagere risikerer påbud og bøder.

20. januar 2026

Det er ikke tilladt at opkræve et betalingskortgebyr, når kunder betaler med private EU-udstedte betalingskort. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i konkrete afgørelser udstedt påbud om at stoppe ulovlige gebyropkrævninger til flere virksomheder. Manglende efterlevelse kan føre til tvangsbøder.

Billede af forbruger som betaler med kort
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i flere sager grebet ind over for ulovlige kortgebyrer og understreger, at betalingsmodtagere selv har ansvaret for korrekt opsætning af betalingsløsninger. 

Når kunder betaler med private betalingskort, må forretninger som udgangspunkt ikke lægge et ekstra gebyr oveni. Det understreger Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i nyere sager, hvor flere virksomheder er blevet mødt med reaktioner for at opkræve gebyrer for sine kunders betalinger med private betalingskort og via Mobilepay. I flere af sagerne vurderer styrelsen, at virksomhederne har overtrådt betalingslovens § 121, stk. 3 ved at pålægge gebyr på private kunders brug af EU-udstedte betalingskort, og der er derfor givet påbud om at stoppe gebyropkrævningen. Overtrædelserne kan i værste fald føre til bøder. 

I en af afgørelserne oplyser virksomheden. at deres terminal havde været forkert opsat. Det er betalingsmodtagerens ansvar at sikre, at der ikke opkræves ulovlige gebyrer, også hvis det skyldes terminalopsætning eller leverandørens software. Derfor bør forretniger og andre betalingsmodtagere kontakte deres leverandør, hvis der er tvivl om, hvorvidt terminalen er opdateret og indstillet korrekt.

Kort genopfriskning af reglerne for opkrævning af gebyrer

  • Kortbetalinger: Hvis kunden betaler med et privat betalingskort udstedt inden for EU, må du ikke opkræve et særskilt gebyr.
  • Mobile betalingsløsninger: Hvis mobilbetalingen er baseret på et betalingskort, må du ikke opkræve gebyrer (f.eks. via MobilePay eller Apple Pay).

For betalingsmodtagere er budskabet altså klart: Tjek opsætningen af terminal og betalingsløsninger, og vær sikker på, at eventuelle gebyrer følger reglerne, så man ikke risikerer påbud og sanktioner. 

Webinar

Nye og potentielt billigere betalinger med kontobetalinger

Opdag nye muligheder for betalinger med kontobetalinger! Bliv klogere på løsninger, priser, fordele og offline muligheder for både fysisk handel og nethandel.
Online
  • Medlemmer
    0 kr.
  • Ikke-medlemmer
    990 kr.
Ekskl. moms

Kontakt

Handel

Henrik Lundgaard Sedenmark

Fagchef for betalinger og detailhandelssikkerhed