De volatile strømpriser hen over døgnets 24 timer er en god anledning til at sætte fokus på, hvor meget strøm du bruger, og ikke mindst hvornår du bruger den. Her giver Arne Lohmann Rasmussen, chefanalytiker hos Global Risk Management, dig gode råd til, hvad du kan gøre nu.

Af: Søren Willemoes

Der er næppe gået nogen forbi, at der er hedebølge over det meste af Europa i denne uge. Og det er bestemt ikke gået ubemærket hen i elmarkedet. Her har det forstærket en udvikling, som allerede har været i gang i flere år.

Dagen starter med relativt høje strømpriser, når folk står op og tænder for kaffemaskinen og toasteren. Men i takt med at solen kommer højere op på himlen i løbet af dagen, sender det elpriserne langt ned, efterhånden som solcellerne kommer op i gear. Til gengæld stiger prisen i takt med, at solen går ned, og europæerne kommer hjem fra arbejde og begynder at lave mad – den såkaldte kogespids. Det giver den karakteristiske "duck curve" for strømprisen, hvis man afbilder prisen over døgnets 24 timer, forklarer Arne Lohmann Rasmussen, chefanalytiker hos Global Risk Management.

Ekstrem situation
I øjeblikket betyder hedebølgen, at det europæiske strømforbrug er rekordhøjt, da de stadig flere airconditionanlæg kører på fuld kraft, ikke mindst om aftenen, når mange kommer hjem fra arbejde.

For det andet er vinden stort set forsvundet under hedebølgen. Og for at gøre ondt værre er de europæiske og nordiske vandmagasiner i den lave ende, mens den franske atomkraft er påvirket af de stigende temperaturer i floderne, som benyttes til køling, forklarer Arne Lohmann Rasmussen.

Det betyder igen, at kraftværkerne – især under kogespidsen – må gå længere ud ad den såkaldte "merit order" og starte gas- og kulfyrede kraftværker op for at imødekomme efterspørgslen. Og ikke alene er gas- og CO₂-prisen høj; der er også omkostninger for kraftværkerne ved at starte op. Det skal dækkes ind med endnu højere priser, siger Arne Lohmann Rasmussen:

”De europæiske elnet er tæt forbundne, så varme floder i Frankrig eller mangel på vind i Tyskland påvirker også danske elpriser.” 

Det er med andre ord en næsten perfekt storm uden vind i øjeblikket. Det har i strømverdenen fået navnet Hitzeflaute, hvor Hitze betyder varme, og Flaute betyder vindstille eller ingen vind. Det er sommerens pendant til den mere kendte og lidt mere kedelige Dunkelflaute, som er en periode uden vind og sol, og som vi typisk ser i efteråret.

Hvad kan virksomhederne gøre?
Det er en udfordring for mange virksomheder – særligt dem med stort energiforbrug. En del af løsningen er at forsøge at mindske forbruget i de dyre timer, som typisk er om aftenen, og forsøge at flytte energitunge processer til dagtimerne eller natten. Men er man en restaurant, er det i praksis næppe muligt. For mange virksomheder vil der dog givetvis være en gevinst ved at have fokus ikke bare på mængden af MWh, man bruger, men også på, hvornår man bruger dem, forklarer chefanalytikeren.

Virksomheder kan naturligvis også forsøge at investere i egenproduktion, for eksempel solceller eller vindenergi, enten via egne anlæg eller en langsigtet PPA-aftale. Problemet er dog fortsat, at man producerer på de forkerte tidspunkter, hvor prisen er lav. Det kræver således, at man kobler batterier til anlægget og gemmer strømmen til de dyre timer, pointerer han.

”Det løser dog ikke hele problematikken, for dels skal anlægget forrentes, dels kan man jo i princippet vælge at levere strømmen til nettet frem for at bruge den selv.”

Der er naturligvis også mulighed for at få en mere skræddersyet prisaftale. Én ting er at afdække risikoen for generelt stigende elpriser. Noget andet er de store prisudsving, der kan opstå i løbet af dagen. De er typisk ikke dækket af en almindelig fastprisaftale eller en traditionel finansiel afdækning, som ofte tager udgangspunkt i et jævnt elforbrug fordelt over døgnets 24 timer.

Markedet udvikler sig dog hurtigt. I dag kan både fysiske leverandører og finansielle produkter i højere grad tilpasses virksomhedens konkrete forbrug – ikke kun hen over året, men også på forskellige tidspunkter af døgnet. Det kan eksempelvis være aftaler, der kun fastlåser prisen i udvalgte tidsrum, som nat, sen aften eller den særlige aftenblok.

Den fleksibilitet har naturligvis en pris. Den leverandør, der påtager sig risikoen for at levere strøm til en fast pris i de timer, hvor priserne kan eksplodere under en Hitzeflaute eller Dunkelflaute, vil tage sig betalt for det, siger Arne Lohmann:

”For de fleste virksomheder vil den bedste løsning derfor være en mere enkel og gennemsigtig afdækning af den generelle elpris kombineret med en accept af, at prisen enkelte dage kan være høj i nogle få timer."

Over tid vil problemet med store prisforskelle hen over døgnet forsvinde
De store prisforskelle hen over døgnet, ikke bare under Hitzeflaute og Dunkelflaute, men især om sommeren, betyder, at markedet for batterier er blevet mere og mere interessant for vindmølle- og solcelleejere.

Over tid kan batterier udligne priserne hen over døgnet, men der er vi slet ikke endnu i Europa. Man ser dog i Australien, hvor batterier er meget mere udbredte, at "duck curven" er blevet fladere, fordi strøm flyttes fra de billige timer til de dyre timer.