Circular Economy Act er på vej: Hvad betyder det for din virksomhed?
EU arbejder i øjeblikket på en ny stor lovpakke: Circular Economy Act (CEA). Forslaget forventes fremlagt efter sommer 2026 og bliver et centralt element i EU’s arbejde med at styrke konkurrenceevnen og den grønne omstilling.
Men hvad er det egentlig, CEA skal løse – og hvad kan virksomheder forvente?
Et fragmenteret regelsæt står i vejen
Baggrunden for CEA er, at det i dag er svært at drive cirkulær forretning på tværs af EU.
Som det også fremgår af Kommissionens analysearbejde, er der især tre udfordringer:
- Fragmenterede regler på tværs af medlemslande
- Høje administrative byrder og komplekse krav
- Et svagt marked for genanvendte materialer
Resultatet er, at mange cirkulære løsninger ikke kan skaleres – selv når de giver god mening både økonomisk og miljømæssigt.
Hvad skal Circular Economy Act gøre?
CEA forventes at fokusere på tre overordnede spor:
- Reducere afhængigheden af råmaterialer
EU vil øge genanvendelsen af kritiske råstoffer og holde værdifulde materialer i Europa. - Fjerne barrierer i det indre marked
Et centralt mål er at gøre det lettere at operere på tværs af lande – bl.a. ved at harmonisere regler og reducere administrative byrder. - Styrke markedet for genanvendte materialer
Der arbejdes med tiltag, der skal øge både udbud og efterspørgsel efter sekundære råvarer.
I det igangværende analysearbejde, og i den annoncerede miljøomnibus, er der allerede identificeret en række konkrete tiltag – bl.a.:
- Harmonisering af regler for affald og genanvendte materialer
- Bedre rammer for producentansvar (EPR)
- Tiltag for at sikre mere ens regler på tværs af EU
- Initiativer til at øge genanvendelse og materialegenbrug
Det er dog vigtigt at understrege, at mange af forslagene stadig er under udvikling og ikke nødvendigvis ender i den endelige lovgivning. I udspillet forventes der at være tale om både udmeldinger om fremtidige intentioner samt reelle lovkrav.
Særligt fokus: Producentansvar (EPR)
Et af de områder, hvor der er størst fokus, er producentansvar (EPR).
I dag skal virksomheder registrere sig i hvert enkelt land, rapportere i forskellige formater og håndtere forskellige gebyrer og krav. Det skaber store administrative byrder – især for virksomheder, der opererer i flere lande . Derfor arbejdes der bl.a. med en model for et EU-wide “single entry point”, hvor virksomheder kan:
- registrere sig ét sted
- rapportere data én gang
- få beregnet forpligtelser på tværs af EU
Sådanne løsninger kan reducere administrative byrder markant – op til flere hundrede millioner euro årligt.
Dansk Erhverv: Fokus på færre byrder og et reelt indre marked
Dansk Erhverv arbejder aktivt for, at CEA bliver et reelt løft af virksomhedernes rammevilkår – ikke bare små justeringer.
Vi har særligt fokus på:
- Ét samlet system for producentansvar (EPR)
Vi arbejder for et EU-wide one-stop-shop, hvor virksomheder kun skal rapportere ét sted, og hvor data automatisk fordeles til relevante lande.
Det skal reducere dobbeltarbejde og gøre det langt lettere at operere på tværs af EU. - Ens regler på tværs af lande
I dag fortolkes regler forskelligt. Vi arbejder for mere harmonisering, så virksomheder møder de samme krav i hele EU. - Mindre bureaukrati – ikke bare andre krav
CEA skal give reelle administrative lettelser, fx ved at samle rapportering og fjerne overlap mellem regler. - Et stærkere marked for genanvendte materialer
Vi arbejder for bedre rammer for brug af genanvendte materialer og mere klare regler, så virksomheder tør investere i cirkulære løsninger.
Hvad sker der nu?
- Kommissionen færdiggør analyser og konsekvensvurdering i 2026
- Forslag til Circular Economy Act forventes fremlagt efter sommer
- Derefter følger forhandlinger i EU
Dansk Erhverv følger processen tæt og arbejder for, at virksomhedernes erfaringer bliver omsat til konkrete forbedringer.
Andre tilmelder sig også:
Green Energy Export Day
-
Medlemmer0 kr.
-
Ikke-medlemmer0 kr.
Kontakt
Miljø
Andreas Hastrup Clemmensen
Fagchef for Cirkulære materialer, produkter og emballager
Klima & Energi
Nanna Skovgaard Mortensen
Politisk konsulent