Spring til indhold

Den usynlige frontlinje: Landinspektører spiller en nøglerolle i Danmarks datasikkerhed

19. maj 2026

Landinspektører fylder sjældent i debatten om kritisk infrastruktur, men de spiller en central rolle i beskyttelsen af samfundskritiske data. Bag kort, opmålinger og digitale modeller gemmer sig detaljerede oplysninger om alt fra forsyningsnet  til strategiske anlæg, og ifølge LIFA er der god grund til at have fokus på netop dette led i værdikæden.

Thomas Hornbæk Boding, adm. direktør og partner i LIFA,
 Landinspektører håndterer nogle af samfundets mest følsomme geodata. Ifølge LIFA bør datasikkerhed tænkes ind som et fast krav i kritiske infrastrukturprojekter.

Vi har talt med Thomas Hornbæk Boding, adm. direktør og partner i LIFA, om datasikkerhed i en tid, hvor trusselsbilledet mod Danmark er skærpet. 


”Det samlede niveau for datasikkerhed i kritiske infrastrukturprojekter er i vores øjne bekymrende - især når man ser på hele leverandørkæden,” siger han. 


Et system uden klare incitamenter 
Selvom mange virksomheder arbejder med datasikkerhed, sker det i dag på forskellige måder og med varierende niveau. Det skyldes ikke nødvendigvis manglende vilje, men snarere fraværet af en ensartet tilgang og klare forventninger i markedet. Ifølge LIFA bliver datasikkerhed sjældent efterspurgt systematisk fra bygherrernes side, og dermed mangler der også incitament til at prioritere området. 
  
Datasikkerhed kræver investeringer, både økonomisk og organisatorisk. Når hensynet ikke indgår tydeligt i udbudsprocesser, vil det i praksis ofte blive afvejet i forhold til andre parametre som pris og tid. Samtidig viser undersøgelser, at der på tværs af især små og mellemstore virksomheder ikke arbejdes struktureret nok med it-sikkerhed set i forhold til deres risikoprofil. Det er en udfordring i en sektor, hvor projekter ofte involverer mange aktører på tværs af værdikæden. 
  
Når geodata bliver et sikkerhedsspørgsmål 
Geodata spiller en afgørende rolle i planlægning og drift af kritisk infrastruktur. Men i dag er det langt mere end blot kortmateriale. Det er præcise, digitale beskrivelser af samfundets fysiske struktur - ned til koordinatniveau. Disse data deles på tværs af bygherrer, rådgivere, entreprenører og underleverandører. Og netop her opstår sårbarheden: Hvis blot ét led i kæden ikke har et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau, kan hele datasættet kompromitteres.

”Hvis følsomme geodata lander i de forkerte hænder, kan det i værste fald sætte vores samfund ud af spil enten ved direkte angreb eller som led i hybrid krigsførelse,” forklarer Thomas Hornbæk Boding. Det understreger, at datasikkerhed ikke kun er et teknisk anliggende, men et spørgsmål om national robusthed. 
  

Udbud uden sikkerhed 
På trods af den stigende cybertrussel oplever LIFA, at datasikkerhed stort set ikke indgår som parameter i udvælgelsen af leverandører - heller ikke i store offentlige og statslige projekter. Her vægtes pris, referencer og kompetencer højt, mens datasikkerhed sjældent er en del af ligningen.

Det skaber et paradoks: Samtidig med at kravene til cybersikkerhed skærpes gennem regulering som NIS2-direktivet, afspejles det ikke i praksis i markedet. Når datasikkerhed ikke tænkes ind fra starten af en udbudsproces, er det vanskeligt at rette op senere. Dermed bliver det en strukturel udfordring, som den enkelte rådgiver har begrænset mulighed for at ændre. 
  
Et fælles ansvar og en politisk mulighed 
Ifølge LIFA er der behov for at løfte datasikkerhed op på et samfundsniveau. Det handler ikke kun om landinspektørbranchen, men om hele bygge- og anlægssektoren og de forsyningskæder, som Danmark er afhængig af.

LIFA foreslår derfor, at datasikkerhed gøres til et fast kriterium i offentlige udbud på linje med pris og kvalitet. Det vil skabe et konkret incitament for virksomheder til at investere i sikkerhed og bidrage til at løfte niveauet bredt i markedet.

Offentlige indkøb er et stærkt styringsværktøj. Og netop her ligger en mulighed for at påvirke adfærd og skabe varige forbedringer. Budskabet fra LIFA er i samme åndedrag klart: Datasikkerhed skal ikke være en eftertanke, men en integreret del af den måde, vi planlægger og gennemfører kritiske infrastrukturprojekter på. For i en verden med stigende digitale trusler er den usynlige infrastruktur - dataene - blevet lige så vigtig at beskytte som den fysiske. 

Andre tilmelder sig også:

Kursus

Bliv Certificeret Vikarkonsulent - Aarhus

Brancheforening Fleksibel Arbejdskraft (BFA) i Dansk Erhverv udbyder nu nye hold på uddannelsen Certificeret Vikarkonsulent. Uddannelsen udbydes eksklusivt for medarbejdere, der arbejder i et vikarbureau, som er medlem af Brancheforening Fleksibel Arbejdskraft.
8230 Åbyhøj
  • Medlemmer
    5.000 kr.
Ekskl. moms
Kursus

Bliv Certificeret Vikarkonsulent - København

Brancheforening Fleksibel Arbejdskraft (BFA) i Dansk Erhverv udbyder nu nye hold på uddannelsen Certificeret Vikarkonsulent. Uddannelsen udbydes eksklusivt for medarbejdere, der arbejder i et vikarbureau, som er medlem af Brancheforening Fleksibel Arbejdskraft.
1215 København
  • Medlemmer
    5.000 kr.
Ekskl. moms
Kursus

Klausuler i ansættelsesforholdet

Få styr på, hvordan du effektivt beskytter din virksomhed mod konkurrence og kundetab, når medarbejdere skifter job. På kurset får du et klart overblik over reglerne i klausulloven – og hvornår dine klausuler faktisk er gyldige og kan håndhæves. Du får samtidig en gennemgang af mulighederne for at sikrer dine forretningshemmeligheder i praksis.
1217 København K
  • Medlemmer
    1.495 kr.
  • Ikke-medlemmer
    2.995 kr.
  • No show gebyr
    500 kr.
Ekskl. moms

Kontakt

Rådgivning

Jeppe Kirk Øxenvad

Erhvervspolitisk konsulent

Sidste nyt fra Dansk Erhverv i din indbakke

Tilmeld nyhedsbrev

Når du tilmelder dig nyheder fra Dansk Erhverv, giver du samtykke til at modtage faglige og politiske nyheder og analyser, samt efter omstændighederne tilbud om kurser, netværk, konferencer og andre events, der i nogle tilfælde leveres af eller i samarbejde med vores partnere. Du vil også kunne modtage information om rabat på produkter og services i vores medlemsfordelsprogram.

Indtast dit fornavn
Indtast dit efternavn
Indtast en gyldig email

Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet. Læs mere om vores persondatapolitik her.