De sidste fire uger har alle øjne været rettet mod Mellemøsten og krigen i Iran, som har ført til en lukning af Hormuzstrædet.

Strædet er hovedpulsåren for de globale energimarkeder, hvor omtrent 20 procent af den globale olie og flydende gas, LNG, passerer hver dag.

Her giver Arne Lohmann Rasmussen, chefanalytiker hos Global Risk Management, sin vurdering af den aktuelle situation og de mulige konsekvenser for energipriserne. 

Mange så mod det forkerte marked
Ifølge Arne Lohmann Rasmussen reagerede både olie- og aktiemarkederne overraskende rolig de første par uger. Den toneangivende Brent-oliepris lukkede for eksempel under 80 US dollars den første dag, svarende til en beskeden stigning på omkring 10 procent i oliemarkedet. Og selv med en Brent pris på over 100 US dollars er prisen under niveauet i 2002, da krigen i Ukraine startede. Aktiemarkedet tog også krisen roligt i starten.

Mange analytikere og medier fokuserede dog på det forkerte marked, vurderer Arne Lohmann Rasmussen:

Det er ikke i råvareoliemarkedet, at problemerne er størst; det er i markedet for raffinerede produkter såsom diesel og flybrændstof - det, vi betegner som produkterne.

Her har prisstigningerne ifølge Arne Lohmann Rasmussen været markant større. Efter en måned er prisen på gasolie (diesel) i Rotterdam steget med omtrent 35 US dollars mere pr. tønde end den toneangivende Brent-råolie. Flybrændstof er steget med omtrent 75 US dollars mere end råolien og er mere end fordoblet i pris. Prisforskellen mellem de raffinerede produkter og råolie såsom Brent pr. tønde betegnes som cracket.

”Prisstigningen i gasolie (diesel) skal ses i lyset af, at de globale lagre er små, og at mange raffinaderier er afhængige af de specifikke olietyper fra Den Persiske Golf. Især i EU er vi eksponerede, da omtrent 30 procent af importen kommer fra Mellemøsten, hvoraf to tredjedele passerer Hormuzstrædet,"

siger han og uddyber:

”Situationen er endnu værre markedet for flybrændstof, hvor det er op imod halvdelen. I forbindelse med sanktionerne mod først russisk diesel og siden januar sanktionerne mod produkter produceret af russisk råolie er EU’s afhængighed af Mellemøsten steget markant.”

For forbrugerne og virksomhederne er stigningerne i ”cracket” mere alvorlige, for bortset fra raffinaderier køber de ikke råolie. De køber diesel, benzin, jetbrændstof, skibsolie (bunker), kemiske produkter, gas og kunstgødning. Og her blev det hurtigt klart, at panikken bredte sig langt hurtigere, pointerer Arne Lohmann Rasmussen.

Markedet undervurderede varigheden af krigen
Arne Lohmann Rasmussen vurderer, at markedet undervurderede varigheden af konflikten:

"I starten var der nok en tro på, at USA og Israel hurtigt ville vinde krigen. Selv amerikanerne har måske i beruselsen over, hvor smertefrit det gik i Venezuela, undervurderet situationen og Irans vilje til at eskalere situationen fra dag ét."

Ifølge Arne Lohmann Rasmussen er det umuligt at sige, hvor højt olieprisen skal op. Hvis krigen slutter i morgen, vil prisen falde tilbage, men næppe til prisen før krigen startede. Der er blandt ødelagt raffinaderikapacitet og i gasmarkedet er 17 procent af LNG-produktionen i Qatar sat ud af kraft i flere år ifølge Qatar selv. Men den kan også trække ud i månedsvis eller længere og forværre situationen yderligere:

"I det scenarie skal olie-, produkt- og gaspriserne videre op. Vi skal måske helt derop, hvor efterspørgslen for alvor påvirkes, og da energi er et såkaldt inelastisk gode, hvor mindre prisændringer ikke påvirker efterspørgslen, kan det betyde, at vi potentielt kan se ind i et grimt scenarie, hvor der skal store prisstigninger til for at dæmpe efterspørgslen. Det var netop det, vi så i gasmarkedet i 2022."

Han vurderer umidelbart ikke, at vi skal så højt op. Men så længe Hormuzstrædet er lukket, er risikoen for stigende priser meget stor.