EU-Kommissionen klar med ny vejledning til emballageforordningen: Se, hvad den betyder for din virksomhed
EU-Kommissionen har netop offentliggjort en vejledning til emballageforordningen (PPWR). Hent vejledningen og få hjælp til at forstå reglerne frem mod, at forordningen træder i kraft den 12. august 2026.
EU-Kommissionen har nu offentliggjort sit længe ventede vejledningsdokument til emballageforordningen (PPWR).
Vejledningen skal hjælpe virksomheder og myndigheder med at forstå og anvende reglerne korrekt frem mod, at forordningen træder i kraft den 12. august 2026.
Baggrunden er, at Kommissionen har modtaget en lang række spørgsmål fra både medlemsstater og virksomheder om fortolkningen af de nye regler.
Vejledningen giver derfor en første samlet afklaring af centrale bestemmelser i forordningen – men det understreges samtidig, at den ikke er juridisk bindende, og at den endelige fortolkning fortsat ligger hos EU-Domstolen.
Hvad indeholder vejledningen?
Vejledningen dækker en lang række centrale områder i PPWR og giver konkrete fortolkninger af, hvordan reglerne skal forstås i praksis.
Nedenfor er de vigtigste temaer.
Afklaring af centrale definitioner
Et af de vigtigste fokusområder er definitioner, herunder:
- Hvad der er emballage – og hvad der ikke er
- Hvem der er producent
- Hvem der er fabrikant
- Hvad der er en importør
Kommissionen lægger blandt andet vægt på, at det ikke nødvendigvis er den, der fysisk producerer emballagen, der er “fabrikant”, men den aktør der importerer eller bestemmer design og branding.
Samtidig præciseres det, at der kun er én fabrikant i værdikæden, mens producentansvaret kan ligge hos en anden aktør afhængigt af, hvor emballagen bringes i omsætning.
Forskellen på fabrikant og producent – og hvorfor det er vigtigt
En af de vigtigste afklaringer i Kommissionens vejledning er forskellen mellem fabrikant og producent – to begreber, som har forskellige roller og forpligtelser i emballageforordningen.
En fabrikant er den virksomhed, der har ansvar for, at emballagen lever op til kravene i forordningen. Det er typisk den aktør, der bestemmer designet og specifikationerne for emballagen, importerer eller den virksomhed, der får emballagen produceret med eget navn eller logo. Fabrikanten har dermed ansvar for, at emballagen overholder krav til bl.a.:
- Bæredygtighed
- Genanvendelighed
- Indhold af stoffer
- Mærkning og dokumentation (såsom overensstemmelseserklæring)
En producent er derimod den virksomhed, der har det økonomiske ansvar for emballagen, når den bliver til affald. Producenten er den aktør, der først bringer emballagen i omsætning i det land, hvor den bliver til affald, og som derfor skal registreres i producentregisteret, indberette emballagemængder og betale til producentansvaret.
Det betyder, at fabrikant og producent ikke nødvendigvis er den samme virksomhed. I praksis vil det ofte være:
- Fabrikanten = Emballagefremstiller, importør eller brand-owner (eget navn/logo).
- Producenten = den aktør, der sælger eller importerer til det konkrete marked
Forskellen er vigtig, fordi virksomheder kan have to forskellige roller med to forskellige sæt forpligtelser. En virksomhed kan fx være fabrikant med ansvar for emballagens design, men samtidig være producent i ét land og ikke i et andet, afhængigt af hvor produktet sælges.
Kommissionens vejledning understreger derfor, at virksomheder bør gennemgå deres værdikæder nøje for at sikre, at både ansvar og forpligtelser er korrekt placeret.
Samspil mellem PPWR og Engangsplastdirektivet
Kommissionen adresserer også forholdet mellem emballageforordningen og engangsplastdirektivet (SUP). Her fremgår det blandt andet, at:
- PPWR i visse tilfælde overtrumfer Engangsplastdirektivet, fx ved emballageforbud
- Begge regelsæt fortsat gælder parallelt
- Kompositemballage med mere end 5 % plast kan være omfattet af PPWR-forbud
Det er et område, hvor mange virksomheder har været i tvivl, og hvor vejledningen giver vigtig afklaring.
Krav til genanvendelighed
Vejledningen præciserer også kravene til genanvendelighed. Alle emballager skal som udgangspunkt være genanvendelige fra 2026, men de konkrete designkrav træder først fuldt i kraft fra 2030 og afhænger af kommende delegerede retsakter.
Indtil da gælder de eksisterende regler fra det tidligere emballagedirektiv.
PFAS-forbud i fødevarekontaktmaterialer
Et centralt nyt krav er forbuddet mod PFAS i fødevarekontaktmaterialer fra 2026.
Vejledningen præciserer blandt andet:
- Hvilke grænseværdier der gælder
- Hvordan PFAS skal måles
- at der ikke er overgangsordning for lagerbeholdninger
Det betyder, at emballage, der bringes i omsætning efter 12. august 2026, skal overholde kravene.
Genbrug og genbrugsmål
Vejledningen indeholder også fortolkning af genbrugsmålene. Det fremgår blandt andet, at:
- Genbrugsmål for transportemballage gælder for brugeren af emballagen
- Visse emballagetyper kun er omfattet, hvis genbrug er teknisk og økonomisk muligt
- Medlemsstater kan indføre undtagelser under visse betingelser
Der gives også eksempler på, hvornår genbrug ikke er realistisk – fx ved emballage med fødevarerester eller kemikalier.
Nationale regler og fleksibilitet
Endelig giver vejledningen en vigtig afklaring af medlemsstaternes råderum.
Det fremgår, at:
- PPWR er fuldt harmoniseret lovgivning
- Medlemsstater kun i begrænset omfang kan indføre nationale særregler
- Nationale krav må ikke skabe barrierer for det indre marked
Det er vigtigt for virksomheder, der opererer på tværs af EU.
Hvad betyder vejledningen for virksomheder?
Vejledningen ændrer ikke reglerne, men giver en første indikation af, hvordan de vil blive fortolket og håndhævet. Det er derfor en vigtigt skridt frem mod 12. august 2026, hvor PPWR træder i kraft.
Virksomheder bør særligt være opmærksomme på:
- Hvordan deres rolle klassificeres (producent vs. fabrikant)
- Hvor producentansvaret opstår geografisk
- Krav til dokumentation og genanvendelighed
Kommissionen lægger samtidig op til, at vejledningen vil blive opdateret løbende, efterhånden som der opstår flere praktiske erfaringer med reglerne.
Andre tilmelder sig:
Morgenmøde biodiversitet - Afhængigheder og muligheder
-
Medlemmer0 kr.
-
Ikke-medlemmer0 kr.
-
No show gebyr500 kr.
Medlemstur til Bruxelles
-
Medlemmer0 kr.
Kontakt
Miljø
Andreas Hastrup Clemmensen
Fagchef for Cirkulære materialer, produkter og emballager