Konflikten i Iran og de fortsatte forstyrrelser i Hormuz-strædet skaber i disse uger markante udsving på de globale energimarkeder. Samtidig ligger energipriserne fortsat på et højt niveau. Dansk Erhverv følger udviklingen tæt.

Dansk Erhvervs vurdering af udviklingen
Krigen i Iran, lukningen af Hormuz-strædet og den generelle uro i den Persiske Golf sætter tydelige spor på de globale energimarkeder.

Hormuz-strædet er en af verdens vigtigste energitransportruter, hvor omkring 20 pct. af verdens olie og 20 pct. af den flydende naturgas (LNG) passerer. Konflikten i Mellemøsten påvirker energimarkederne direkte, når infrastruktur, skibsruter og energiproduktion bliver forstyrret eller angrebet.

Siden optrapningen af konflikten er olie- og gaspriserne steget markant. Tirsdag var prisen på Brent-olie i underkanten $100 pr. tønde, hvilket skal sammenholdes med, at Økonomiministeriet i december sidste år forventede, at olieprisen i gennemsnit ville være $64 pr. tønde i 2026. Der har været tilsvarende kraftige stigninger på naturgas globalt.

Samtidig er energimarkederne præget af betydelige udsving. Priserne reagerer hurtigt på nyheder, herunder meldinger om fredsforhandlinger, angreb på energiinfrastruktur eller ændringer i forsyningssituationen. Der har eksempelvis været daglige udsving i olieprisen på over 10 pct., hvilket er usædvanligt og afspejler en markant forhøjet volatilitet i markedet.

Konflikten rækker imidlertid ud over energi. Landene omkring Den Persiske Golf leverer både kritiske råvarer til europæisk produktion og spiller samtidig en væsentlig rolle i forhold til de produkter, vi importerer. Det gælder blandt andet aluminium til bygge- og industriproduktion, svovl og svovlsyre til den kemiske industri samt kunstgødning, som er afgørende for landbruget.

Selv i tilfælde af en deeskalering eller fred i regionen er det ikke givet, at energipriserne vender tilbage til niveauet før konflikten. Skader på energiinfrastruktur, ændrede forsyningsmønstre og en vedvarende risikopræmie knyttet til usikkerheden i regionen kan betyde, at priserne i en periode forbliver forhøjede. Samtidig vil en normalisering af transport og produktion dog kunne reducere prisudsvingene.

Hvad betyder det for europæisk og dansk erhvervsliv?
Europa er særligt eksponeret, da regionen fortsat er afhængig af importerede fossile brændsler. Det gælder også Danmark.

Det må forventes, at energipriserne i den kommende tid i perioder vil ligge væsentligt over niveauet før konflikten. Markedets forventninger er aktuelt, at energipriserne vil være forhøjet frem mod årsskiftet.

På kort sigt må virksomheder og husholdninger også forvente fortsat betydelige udsving i energipriserne. Selv mindre hændelser eller nyheder kan få stor betydning for prisniveauet.

Udviklingen på de globale energimarkeder slår hurtigt igennem i Danmark. Ser man på brændstofpriserne, ligger benzin aktuelt omkring 17 kr. pr. liter og diesel omkring 19 kr. pr. liter, hvilket gør et betydeligt indhug i danskernes privatøkonomi og øger omkostningerne for særligt transportsektoren.

Olie og gas til opvarmning er ligeledes blevet dyrere og forventes allerede at påvirke energiregningerne for husholdninger med olie- og gasfyr.

Når gaspriserne stiger, slår det typisk også igennem på elpriserne, fordi gas ofte sætter prisen i det europæiske elmarked. Danmark er dog, alt andet lige, mindre eksponeret end mange andre lande på grund af en høj andel vedvarende energi. De observerede elpriser i Danmark har ikke udvist markante udsving siden konfliktens udbrud, hvilket understøtter dette billede.

Forstyrrelser i forsyningen af øvrige kritiske råvarer fra den Persiske Golf, herunder aluminium og kunstgødning, kan desuden få bredere konsekvenser i form af højere inputpriser og øgede transportomkostninger. Samlet set kan udviklingen bidrage til et opadgående pres på inflationen i både Danmark og Europa, hvis ikke konflikten deeskaleres, og forsyningerne normaliseres.

Hvad er vejen ud af krisen?
Den aktuelle situation kalder på, at situationen monitoreres tæt, og at der forberedes og evt. iværksættes akutte tiltag samtidig med, at der sættes skub på den langsigtede omstilling.

På kort sigt opfordrer Dansk Erhverv til, at situationen monitoreres tæt, og det afsøges, om der bør iværksættes målrettede, midlertidige tiltag, som kan afhjælpe likviditetspresset hos virksomheder, der er hårdt ramt af de stigende energipriser. Det kan være midlertidige initiativer, der giver virksomhederne den nødvendige luft uden at svække incitamentet til omstilling. En mulighed kan være at udskyde moms for de virksomheder, der er hårdest ramt. Det er et kendt værktøj, som blev anvendt med succes under covidkrisen.

Samtidig understreger krisen, hvor afgørende det er at reducere Danmarks og Europas afhængighed af fossile brændsler. Det kræver en markant acceleration af elektrificering, energieffektivisering og udbygning af vedvarende energi samt en styrket elinfrastruktur.

En hurtigere omstilling vil ikke alene bidrage til at nedbringe udledninger, men også gøre Danmark og Europa mere robuste over for geopolitiske chok og skabe et mere stabilt og konkurrencedygtigt energisystem på sigt.