Fra skovbørnehaver til friplejehjem: Politikere besøger velfærdsmedlemmer over hele landet
Mona Juul, Mette Abildgaard, Stephanie Lose, Lars Løkke Rasmussen, Iben Krog og Marie-Louise Brehm Nielsen besøgte Dansk Erhvervs medlemmer og fik indblik i hverdagen fra dagtilbud til ældrepleje – og de rammer, der er afgørende for kvalitet, kapacitet og valgfrihed
I ugerne op til valget har Dansk Erhverv haft en række politikere på besøg hos medlemmer på tværs af velfærdsområdet. Besøgene har givet anledning til konkrete drøftelser om rammevilkår, valgfrihed og fremtidens løsninger inden for både dagtilbud, ældrepleje og specialiserede indsatser.
Fælles for besøgene er et klart budskab: Skal vi bevare kvalitet og mangfoldighed i velfærden, kræver det politisk handling.
Mona Juul: Flere friplejeboliger og reelt frit valg for ældre
Sammen med Mona Juul fra Det Konservative Folkeparti besøgte Dansk Erhverv Kjellerup Friplejehjem ved Silkeborg, der er en del af Danske Diakonhjem. Her var der fokus på behovet for flere plejeboliger og bedre vilkår for friplejehjem.
Med en markant stigning i antallet af ældre i de kommende år står Danmark over for et stigende pres på kapaciteten. Allerede i dag er mange bekymrede for, om de kan få en plejebolig, når behovet opstår. Samtidig kender en stor del af de ældre ikke deres rettigheder, selvom det frie valg har været lovsikret i mange år.
Derfor er det afgørende, at der både skabes flere friplejeboliger, og at rammerne gør det lettere at etablere nye tilbud, så de ældre reelt får flere valgmuligheder.
Mette Abildgaard: Udfordringer med rekruttering og ulige vilkår i dagtilbud
I Rudersdal besøgte Mette Abildgaard fra Det Konservative Folkeparti Børnehuset Skovstjernen sammen med ledere fra flere selvejende dagtilbud.
Samtidig er der store udfordringer med at rekruttere pædagoger, og flere peger på, at faget i stigende grad omtales negativt i den offentlige debat.
De selvejende institutioner bidrager med fleksibilitet og mulighed for lokale løsninger, men oplever også ulige vilkår, som skaber usikkerhed om fremtiden.
Stephanie Lose: Økonomiske barrierer bremser udviklingen af dagtilbud
Økonomiminister Stephanie Lose besøgte Eventyrhuset i Fredericia, der er en del af Børnevennerne, hvor der blev sat fokus på de strukturelle barrierer, som private og selvejende dagtilbud møder.
Selvom rammerne på papiret er til stede, oplever institutionerne i praksis en række benspænd. Krav om driftsgarantier, manglende gennemsigtighed i tilskudsmodellerne og begrænsede finansieringsmuligheder gør det vanskeligt både at etablere og udvikle tilbud. Det betyder, at gode initiativer, særligt i områder med stort behov, risikerer ikke at blive realiseret.
Lars Løkke Rasmussen: Behov for en national plan for palliation
I forbindelse med en gåtur Lars Løkke Rasmussen gik med erhvervslivet, satte Sankt Lukas Stiftelsen fokus på fremtidens palliative indsats.
Her pegede drøftelserne på behovet for en mere sammenhængende national ramme, hvor forskning, samarbejde og planlægning i højere grad tænkes sammen. Målet er at sikre bedre og mere rettidige forløb for mennesker med livstruende sygdom og dermed højere livskvalitet og værdighed.
Iben Krog: Små dagtilbud presset på økonomien
I skovbørnehaven Den Blå Anemone på Lolland deltog blandt andre Venstres folketingskandidat Iben Krog og borgmester Marie-Louise Brehm Nielsen i en drøftelse af vilkårene for mindre dagtilbud.
Her blev det tydeligt, hvordan økonomien udfordrer driften. Tilskuddene afspejler ikke de reelle omkostninger, og institutionerne mangler mulighed for at sikre sig mod sygdom og uforudsete udgifter. Samtidig tager de nuværende tildelingsmodeller ikke tilstrækkeligt højde for de mindre enheders vilkår.
Det er en udfordring, fordi netop disse tilbud ofte leverer høj kvalitet og stærk trivsel og bidrager til mangfoldigheden i det lokale pasningstilbud.
Dansk Erhverv peger på behovet for bedre rammer og politisk handling
Private og selvejende velfærdstilbud spiller en afgørende rolle i at sikre kvalitet, innovation og valgfrihed for borgerne.
Samtidig er der gennemgående udfordringer med økonomisk bæredygtighed, uigennemsigtige rammevilkår og begrænsede muligheder for at etablere nye tilbud. Derfor er der behov for en uafhængig analyse af de reelle driftsomkostninger og en modernisering af lovgivningen, så den afspejler nutidens krav.
For os i Dansk Erhverv hænger erhvervslivet og velfærden uløseligt sammen og det kræver stærke rammevilkår til virksomheder og organisationer, der løfter opgaverne i hverdagen.
Skal valgfrihed, kvalitet og økonomisk gennemsigtighed i velfærden styrkes, kræver det klare rammer og politisk handling.
Andre læser også
Velfærd og folketingsvalg - vi skal til stemmeurnerne den 24. marts
I Dansk Erhverv forventer vi, at velfærden i Danmark bliver et centralt tema under valgkampen, og der vil vi fra Dansk Erhvervs side opfordre kandidater og partier til at fremtidssikre velfærden ved at sætte fokus på kvalitet, valgfrihed og økonomisk gennemsigtighed.
Ministeriets nye analyse giver et for snævert billede af botilbudsområdet – og risikerer at føre politikerne på afveje
I et interview bragt i OPS-Indsigt kommenterer Dansk Erhvervs branchedirektør for velfærd og samfund, Tony Bech, Social- og Boligministeriets analyse af botilbudsområdet: Analysen giver et misvisende billede af, hvad der driver udgiftsudviklingen og kan dermed føre politikerne på afveje.
Formueskat vil ramme hårdt uden for Nordsjælland, Hovedstaden og de store byer
Det kommer til at koste vækst og arbejdspladser i Danmarks landkommuner, hvis formueskatten bliver til virkelighed. Nye tal fra Dansk Erhverv viser, at halvdelen af danskerne, der kan blive omfattet af en formueskat, bor uden for de store byer. Dansk Erhverv opfordrer til at lægge planerne om den skadelige skat på danske virksomheder tilbage i skuffen.
Andre tilmelder sig
Møde i netværk for ældrepleje
-
Medlemmer0 kr.
Møde i netværk for ældrepleje
-
Medlemmer0 kr.
Kontakt