Danmark får ikke råd til fremtidens velfærd uden højere produktivitet i den offentlige sektor. Det kræver mere konkurrence, fuld gennemsigtighed i prissætningen og klare, enklere rammer for samarbejdet mellem offentlige og private aktører. Derfor peger Dansk Erhverv på fem konkrete reformområder, der kan sikre en bæredygtig velfærd.

Mere konkurrence – mere velfærd for pengene
Danmark får ikke råd til fremtidens velfærd uden at øge produktiviteten i den offentlige sektor. I dag bliver kun omkring 27 pct. af de konkurrenceegnede kommunale opgaver sendt i udbud. Det betyder, at knap tre ud af fire opgaver løses uden reel konkurrence. Samtidig viser analyser, at prisen i gennemsnit er 10–13 pct. lavere, når flere virksomheder byder på en opgave. Der ligger altså et betydeligt potentiale i at bruge konkurrencen aktivt.

Derfor bør en kommende regering sætte et konkret og forpligtende mål om at hæve konkurrenceudsættelsesgraden med minimum ét procentpoint om året – fra 27,9 pct. i 2024 til 32,9 pct. i 2029. Målopfyldelsen bør indgå i de årlige økonomiforhandlinger med kommunerne, og der bør være konsekvenser, hvis målene ikke nås.

Økonomisk gennemsigtighed i velfærden
I dag mangler der grundlæggende gennemsigtighed i det offentliges prissætning af egne ydelser. På en række velfærdsområder er det kommunernes beregning af egne omkostninger forbundet med at levere et tilbud, der ligger til grund for afregning af de privat- og selvejende tilbud. Altså i teorien samme betaling for samme ydelse, men desværre er det ikke altid, at det offentlige får alle omkostninger med, når prisen på et tilbud skal beregnes. Konsekvensen er, at de ikke-offentlige leverandører underbetales ift. det offentlige selv.

Det er både et demokratisk og et økonomisk problem. På områder som daginstitutioner, BPA, ældrepleje, det specialiserede socialområde og sundhed risikerer den manglende gennemsigtighed desuden at skævvride konkurrencen og svække borgernes valgfrihed. Derfor bør der gennemføres en økonomisk gennemsigtighedsreform, som sikrer fuld transparens i prissætningen på tværs af velfærdsområderne. Kender vi ikke den reelle pris, kan vi heller ikke sikre den bedste kvalitet for pengene.

National strategi for offentlig-privat samarbejde
Danmarks vigtigste råmateriale er vores evne til at samarbejde. Alligevel udnytter vi ikke det fulde potentiale i samarbejdet mellem offentlige myndigheder og private virksomheder. Reglerne er komplekse, indkøbene fragmenterede, og gode erfaringer bliver sjældent udbredt nationalt. Det svækker både innovationen, konkurrencekraften og kvaliteten i den offentlige opgaveløsning.

Derfor har Danmark brug for en national strategi for offentlig-privat samarbejde. Strategien skal skabe klare og ensartede rammer, reducere bureaukrati og professionalisere de offentlige indkøb. Den skal aktivt bringe markedets innovationskraft i spil – også i den grønne omstilling – og sikre fair konkurrence. Vækst og fremskridt opstår i samspillet mellem offentlige institutioner og private virksomheder. Det samspil skal styrkes, hvis Danmark fortsat skal være et foregangsland for kvalitet og bæredygtighed.

Afskaf dækningsafgiften
Dækningsafgiften er en kommunal særskat på erhvervsejendomme, som alene betales af virksomheder. Indtægterne indgår ikke i den kommunale udligning, men går direkte i den enkelte kommunes kasse. Det betyder, at investeringer i arbejdspladser og produktion beskattes ekstra, og at der skabes skævhed mellem kommunerne.

Samtidig er dækningsafgiften administrativt tung og ressourcekrævende for både virksomheder og kommuner. I en tid, hvor vi taler om at reducere bureaukrati og styrke dansk konkurrenceevne, fastholder vi en skat, der gør det dyrere og mere besværligt at drive virksomhed. Det svækker incitamentet til at investere i nye faciliteter og arbejdspladser – ikke mindst uden for de største byer. En afskaffelse af dækningsafgiften vil mindske uligheden i beskatningen, reducere bureaukratiet og styrke private investeringer i hele landet.

Lovfæst kommunalfuldmagten
Kommunalfuldmagten er i dag ikke samlet i en egentlig lov, men bygger på praksis, afgørelser og løbende fortolkninger. Det gør det vanskeligt at gennemskue, hvad kommuner må og ikke må, og det fører til omfattende juridiske vurderinger og unødigt bureaukrati. Usikkerheden hæmmer både effektiv forvaltning og fair konkurrence mellem offentlige og private aktører.

En lovfæstelse af kommunalfuldmagten vil skabe klare og tilgængelige rammer for kommunernes virke. Det vil reducere behovet for løbende fortolkninger, styrke gennemsigtigheden og sikre en tydeligere afgrænsning mellem offentlige og private opgaver. Et gennemarbejdet lovudkast findes allerede, hvilket gør forslaget både realistisk og hurtigt at implementere. Klare regler skaber handlekraft – og det er en forudsætning for et mere effektivt og moderne velfærdssamfund.