Uroligheder i Iran og forstyrrelser i Hormuzstrædet presser olie- og gaspriserne op og øger risikoen for dyrere energi for europæiske virksomheder. Bliv klogere på udviklingen her. 

Urolighederne i Iran har sat mærkbare aftryk på de finansielle markeder. Samtidig har det bremset skibstrafikken igennem Hormuzstrædet.  

Det giver store problemer, fordi Hormuzstrædet er et af de mest trafikerede stræder i verdenen – og omkring 20 pct. af verdens olie passerer igennem Hormuzstrædet. 
 
Det har især haft betydning for energipriserne, som er steget kraftigt. Mandag er prisen på Brent olien steget til over $100 pr. tønde. Til sammenligning blev olien i slutningen af 2025 handlet til $61 pr. tønde. 

Globalt og i Europa er gaspriserne samtidig steget kraftigt. Det skal ses i lyset af den øgede risiko samt den manglede transport igennem Hormuzstrædet. Derudover har det statsejede energiselskab, QatarEnergy, rapporteret, at deres produktion af LNG har været udfordret ovenpå angreb på produktionsfaciliteter. 
 
Qatar er blevet en vigtigere leverandør af gas til Europa ovenpå Ruslands invasion af Ukraine, der har fået Europa til at begrænse afhængigheden af gas fra Rusland. Når det er sagt, er Qatar stadig ikke den vigtigste leverandør af gas til Europa. Men de europæiske gaspriser stiger af frygt for, at forsyningsproblemerne af LNG til Asien vil få køberne af gas til at kigge andre veje og øge den globale konkurrence om LNG, hvilket vil få priserne til at stige. 
 
Den kraftige reaktion i de europæiske gaspriser skal samtidig ses i lyset af, at de europæiske gaslagre gik ind i 2026 på et relativt lavt niveau sammenlignet med tidligere år. Dertil har vinteren været ekstraordinær kold, hvilket giver en mindre mulighed for at absorbere forstyrrelserne i udbuddet af gas. 

Når priserne stiger på olie og gas, sætter det sig også i elmarkedet. En stigning i særligt gasprisen risikerer at have en afsmittende effekt på elpriserne, da gaspriserne ofte er prissættende for elprisen i store dele af Europa. Dermed risikerer jeres virksomhed altså at se ind i forhøjede priser på energiregningen. 
 
Hvad betyder det for Europas forsyningssikkerhed?
Europa står dog ikke det samme sted som i 2022. Siden energikrisen har Europa i højere grad diversificeret sin energiforsyning og sine importkilder. Europa er derfor i dag mindre afhængig af én enkelt leverandør af naturgas, hvilket står i kontrast til situationen i 2022, hvor en stor del af gasimporten kom fra Rusland. 

Men der består stadig en grundlæggende sårbarhed, fordi EU er nettoimportør af energi. Med andre ord importerer Europa langt mere energi, end vi selv producerer. 

De aktuelle chok på energimarkederne understreger derfor også behovet for at udbygge vedvarende energi og accelerere elektrificeringen af energiforbruget i Europa. 

Jo mere energi vi selv kan producere, desto mindre sårbare bliver vi over for geopolitiske kriser og forstyrrelser i de globale energimarkeder. 

Det er vigtigt at understrege, at EU-Kommissionen og medlemslandene vurderer, at der ikke er nogen umiddelbar risiko for mangel på olie eller gas i EU trods urolighederne i Mellemøsten og problemer i Hormuzstrædet. EU’s olie- og gaslagre vurderes fortsat at være på et stabilt niveau, og der har ikke været behov for at frigive strategiske olielagre.  

Dansk Erhverv følger situationen tæt.