Som følge af krigen i Mellemøsten stiger oliepriserne i et voldsomt tempo, der kan måle sig med de mest hektiske dage under inflationskrisen i 2022. De stigende priser kan øge inflationen og ramme danske virksomheder.

Oliepriserne fortsætter den vilde stigning. Mandag morgen åbnede prisen på en tønde olie således i et niveau på ca. 110-115 USD pr. tønde. Det er det højeste niveau i over 4 år, og vi begynder at nærmere os samme niveauer som under inflationskrisen i 2022.

Hvis udviklingen i olieprisen fortsætter stigningen i løbet af ugen, så kan vi meget hurtigt stå overfor de højeste oliepriser i knap 20 år.

Olieprischok kan ramme virksomheder og skære en stor luns af væksten
Uviklingen er skidt nyt for dansk økonomi. En stigning i olieprisen rammer dansk økonomi på samme måde som en skattestigning, der øger både virksomhedernes og husholdningers energiudgifter. Særligt fremstillings- og transportvirksomheder, hvor olie er et væsentligt produktionsinput, kan blive hårdt ramt. Endelig vil stigningen i olieprisen trække i retning af at dæmpe væksten i vores samhandelslande, og dermed forværres de danske virksomheders eksportmuligheder. Det afspejler samtidig et mere strukturelt forhold i europæisk økonomi, idet en betydelig del af energiforsyningen fortsat baserer sig på import af fossile brændsler, hvilket øger økonomiens følsomhed over for geopolitiske spændinger.

Ifølge tidligere beregninger fra blandt andet De Økonomiske Råd og Finansministeriet, så vil en (permanent) stigning i olieprisen på 10 dollars, mindske BNP med ca. 0,2-0,3%, svarende til produktionstab på ca. 5 mia. kr.

Som tommelfingerregel gælder dertil, at en 10% stigning i olieprisen målt i danske kroner alt andet lige øger inflationen med 0,1 procentpoint. Hvis olieprisen holder sig på det nuværende niveau, så vil forbrugsprisinflationen potentielt blive øget med omkring 0,3 procentpoint i 2026.

Vi står altså potentielt i en situation, hvor et nyt vedblivende olieprischok kan skære en ordentlig luns af væksten herhjemme og løfte inflationen på ny. Hvis det nuværende niveau for olieprisen låser sig fast, så kan det potentiel øge inflationen med 0,6-0,75 procentpoint. Dertil kan der blive skåret ca. 0,5 procentpoint af BNP-væksten.

Ved årsskiftet var det til sammenligning Regeringens forventning, at der var udsigt til en BNP-vækst i 2026 på 2,2%, mens inflationen ville aftage til 1,0%.

Priserne på en lang række andre produktioner, herunder fødevarer, vil desværre også blive ramt. Det skyldes, at energi er et helt naturligt produktionsinput og at transportomkostningerne også bliver påvirket.

Et spørgsmål om tid
Det er stadig et basisscenarium hos de fleste analytikere, at USA og Israel vil begrænse sig til militære aktioner fra luften, og at de økonomiske omkostninger for USA og Vesten som helhed forbundet med en langvarig militær indsats overfor Iran taler for en luftkampagne, der varer nogle uger og ikke flere måneder. Jo længere konflikten trækker ud, jo mere går det ud over private husholdninger og virksomheder på begge sider af Atlanten, ligesom det vil reducere investeringslysten og mindske beskæftigelsen i en tid, hvor den globale økonomi i forvejen er kendetegnet af historisk høj usikkerhed. 

Imod et vedblivende prischok på energi taler også, at olie- og gasindustrien forventes over tid at kunne afbøde noget af presset på udbudssiden ved at øge produktionen bl.a. takket være forbedringer i udvindingsteknologi. Industrien har således over en bred kam de senere år formået at bore længere lateralt end tidligere, hvilket har gjort det muligt at tilgå større, produktive dele af eksisterende olie- og gasdepoter og øge deres operationelle effektivitet.     

Dansk Erhverv følger situationen helt tæt og giver dig nyt, når den aktuelle udvikling afføder nye risici, meromkostninger eller andre forretningsnære udfordringer for danske virksomheder.