Spring til indhold

Tillykke til demokratiet og det nye Folketinget: Husk nu erhvervslivets rammevilkår

25. marts 2026

Dansk Erhverv glæder sig i kølvandet på Folketingsvalget over Danmarks stærke demokrati og ønsker alle valgte tillykke med valget. Samtidig minder Dansk Erhverv om, at der i det kommende regeringsgrundlag i de kommende år må og skal være fokus på erhvervslivets rammevilkår. For truslerne og udfordringerne er mange, der skal penge i kassen og Danmark skal fremtidssikres. 

Brian Mikkelsen
Dansk Erhvervs adm. direktør, Brian Mikkelsen, kommenterede valgresultatet på TV2 News i morges. Her sagde han blandt andet: "Konkret kan vi i hvert fald nu konstatere, at der er mere end 100 mandater, som har erklæret sig imod idéen om en skadelig formueskat. Så vi er optimistiske lige i forhold til den, men det handler jo ikke kun om at begrænse skader."

Det netop afholdte Folketingsvalg viste med al tydelighed, at Danmark har et stærkt og levedygtigt demokrati. En livlig valgkamp, der kulminerede med demokratiets festdag med en høj stemmeprocent, understreger, at vi i Danmark har et samfund og en styreform, som vi med rette kan være stolte af og glade for.

”Først og fremmest vil Dansk Erhverv gerne sige stort tillykke til alle dem, der blev valgt til Folketinget. Vi vil også gerne sige tak til alle dem, som stillede op og tog en demokratisk tjans, som man slet ikke får nok tak for, men som er en bærerende del af vores demokrati. De frivillige fortjener også anerkendelse for deres store arbejde. Men der er ingen laurbær at hvile på, for verden er urolig, en demografisk krise lurer og Danmark og Europas konkurrenceevne er presset. Derfor skal det nye Folketing hurtigst muligt i arbejdstøjet og sikre en politik, der giver svar på de mange udfordringer, der venter lige om hjørnet," siger Dansk Erhvervs adm. direktør, Brian Mikkelsen, og uddyber:

"Konkret kan vi i hvert fald nu konstatere, at der er mere end 100 mandater, som har erklæret sig imod idéen om en skadelig formueskat. Så vi er optimistiske lige i forhold til den, men det handler jo ikke kun om at begrænse skader. Det handler om at træffe de rigtige beslutninger, og selv om det ikke kræver en spåkugle at kunne se, at de kommende regeringsforhandlinger nok bliver langstrakte, så både tror og håber vi, at de munder ud i et regeringsgrundlag, der peger i den klart rigtige retning."

Brug for mange tiltag
Brian Mikkelsen understreger, at der er brug for politisk mod og brede indsatser, hvis Danmark skal fremtidssikres. For det er med rettidig omhu og handling, at dansk erhvervsliv kan få de rammevilkår, der gør, at der kan skabes vækst og tjenes penge til velfærden.

”Der er blandt andet brug for tiltag, der sikrer et større arbejdsudbud. For vi og resten af Europa er bliver stærkt udfordrede af, at der bliver færre i den såkaldt arbejdsdygtige alder. Dernæst er det bydende nødvendigt med et opgør med bureaukratiske byrder. De tynger Danmark og Europa i en sådan grad, at det giver for eksempel Kina og USA helt urimelige fordele. Rammevilkårene skal også forbedres i form af, at vi sænker selskabsskatten til 19 procent og indfører en flad aktieindkomstskat på 27 procent. Der er også brug for at investere i forskning og uddannelse, lige som vi skal sikre en ambitiøs grøn omstilling. Forsvaret er vigtigt og en styrkelse af det offentligt-private samarbejde,” siger Brian Mikkelsen.

Brian Mikkelsen tilføjer, at det nye Folketing hellere end gerne må læse med i Dansk Erhvervs 2035-plan og lade sig inspirere til det kommende arbejde. Der er nemlig tale om en plan, der er mere end fuldt finansieret, styrker arbejdsudbud det med omkring 35.000 fuldtidspersoner, anviser potentialer for yderligere 17.500 personer og øger BNP med over 70 mia.kr. – samtidig med at der reserveres et betydeligt råderum til usikkerheder og uforudsete hændelser og sikrer et moderne velfærdssamfund.

 For yderligere kontakt Dansk Erhvervs pressetelefon på 70228010

BRUG HANDLEKRAFTEN Dansk Erhvervs 2035-plan
pdf

Folketingsvalg 2026

Nyhed

Vil din virksomhed have politikerbesøg i valgkampen?

Du er velkommen til at skrive til Dansk Erhverv, hvis din virksomhed har et ønske om at få politikerbesøg i valgkampen. Vi er i tæt dialog med politikere i alle partier og kan muligvis formidle kontakt.

Nyhed

Legeakademiets stiftere advarer mod formueskat: Det gør Danmark fattigere på idéer, arbejdspladser og skatteindtægter

Formueskat kan bremse væksten i danske virksomheder og skubbe iværksættere mod udlandet, siger stifterne af Legeakademiet, Jane Vestergaard og Ann Riemer. Det kan koste arbejdspladser og svække finansieringen af vores fælles velfærd.

Nyhed

Formueskat er et kæmpe selvmål

Med valgudskrivelsen har statsministeren annonceret, at Socialdemokratiet går til valg på at indføre en formueskat for de rigeste. Det er et kæmpe selvmål, som vil gøre Danmark fattigere. Lad mig derfor endnu en gang slå fast: Den snak må stoppe nu!

Nyhed

Dansk Erhverv til politikerne: Valget skal handle om at gøre Danmark rigere

Folketingsvalget er udskrevet, og nu bør politikerne have fokus på, hvordan vi gør Danmark rigere, styrker erhvervslivets rammevilkår og sikrer bedre velfærd, lyder opfordringen fra Dansk Erhverv.

Nyhed

Dansk Erhverv: Arbejdskraft er fortsat den vigtigste valuta

Nu kommer Dansk Erhverv med et opråb forud for regeringens økonomiske plan og folketingsvalget, hvor vi minder om, at arbejdskraft fortsat er den vigtigste valuta. For netop arbejdskraft er afgørende for at kunne opretholde vores vækst og velfærd i det kommende årti.

Nyhed

Dansk Erhverv om regeringens økonomiske plan: Stort behov for reformer bør stå krystalklart

Det er trist og fantasiløst, at regeringen med ny økonomisk plan ikke anviser veje til reformer og til at gøre Danmark rigere, mener Dansk Erhverv-topchef. ”Uansvarligt ikke at tage ansvar for at løse de svære ting,” siger Brian Mikkelsen. Til gengæld hilses fokus på at reducere erhvervslivets byrder velkommen.

Nyhed

Dansk Erhverv lancerer 2035-plan – og kommer med klar opfordring til politikerne: Kridt skoene og lav reformer

Midt i en tid med geopolitisk uro og pres på Danmarks og Europas konkurrenceevne kommer Dansk Erhverv nu med en ambitiøs 2035-plan, der vil øge velstanden og sikre bedre velfærd. Med 39 konkrete forslag efterlyser planen reformer af både skat, tilbagetrækningsordninger og international arbejdskraft. ”Vi skal skabe de bedst mulige rammer for Danmarks fremtid,” lyder det fra Dansk Erhverv.