Spring til indhold

Virksomheder kan nu se og betale offentlig gæld i én digital løsning

06. marts 2026

Gældsstyrelsens digitale løsning Mit gældsoverblik er nu åbnet for virksomheder. Det giver virksomheder med gæld til det offentlige et samlet overblik ét sted samt mulighed for at betale direkte i løsningen. 

Dame ved skrivebord med lommeregner
Virksomheder kan nu se og betale deres gæld til det offentlige i én samlet digital løsning

Nu har virksomheder med gæld til det offentlige også adgang til Gældsstyrelsens digitale løsning Mit Gældsoverblik. Her kan virksomheder nu se deres samlede gæld til det offentlige ét sted og betale den direkte via løsningen.  

Udvidelse af Gældsstyrelsens digitale selvbetjeningsløsning 
Mit gældsoverblik blev lanceret til borgere i maj 2024. Først viste løsningen gæld fra det nye inddrivelsessystem, og senere blev også gæld fra det ældre inddrivelsessystem inkluderet. Den samme funktionalitet bliver nu tilgængelig for virksomheder. 

Udvidelsen skal give virksomheder en mere enkel og gennemsigtig måde at forholde sig til deres gæld til det offentlige på. 

Over 700 mio. kr. betalt via løsningen
Den digitale løsning har virket efter hensigten: Siden lanceringen i maj 2024 er der betalt cirka 738 mio. kr. tilbage til det offentlige via Mit gældsoverblik, fordelt på ca. 146.000 indbetalinger. Virksomheder står for omkring 4 mio. kr., som er indbetalt siden slutningen af november 2025. 

Virksomheder kan tilgå Mit gældsoverblik ved at logge ind med deres virksomhedsoplysninger enten via Gældsstyrelsens hjemmeside eller på mitgældsoverblik.dk 

Om Gældsstyrelsen
Gældsstyrelsen er statens inkasso og inddriver gæld fra borgere og virksomheder på vegne af hundredvis af offentlige kreditorer – fx kommuner, politiet og andre styrelser i skattevæsenet. Gælden kan omfatte ubetalte skatter, afgifter, bøder m.v. Inddrivelsen sker med forskellige værktøjer, bl.a. fogedudlæg hos virksomheder, lønindeholdelse og modregning i offentlige udbetalinger.

ANDRE LÆSER OGSÅ

Nyhed

Dansk Erhverv lancerer 2035-plan: Her er tre vigtige punkter for transporten

Transportsektoren forener Danmark og er et afgørende bindeled for et velfungerende og konkurrencedygtigt samfund. Derfor indgår området også i den ambitiøse 2035-plan, som Dansk Erhverv netop har lanceret med en række forslag til at styrke Danmarks konkurrencekraft.

Nyhed

Overgang til sommertid: Det betyder skiftet for medarbejderens arbejdstid

Natten mellem lørdag den 28. marts og søndag den 29. marts 2026 skal uret stilles en time frem. Det vil få betydning for de medarbejdere, som skal arbejde på det tidspunkt.

Nyhed

Formueskat er et kæmpe selvmål

Med valgudskrivelsen har statsministeren annonceret, at Socialdemokratiet går til valg på at indføre en formueskat for de rigeste. Det er et kæmpe selvmål, som vil gøre Danmark fattigere. Lad mig derfor endnu en gang slå fast: Den snak må stoppe nu!

Kontakt

Skat

Fie Møller Jensen

Skattepolitisk chefkonsulent

Skat

Kasper Svendsen

Skattepolitisk chef