Spring til indhold

Styrelsen for Samfundssikkerhed med nye anbefalinger efter uautoriseret adgang til CPR-registret

06. oktober 2026

CPR-numre på omkring 8,8 millioner registrerede personer er havnet i de forkerte hænder. Her får du gode råd til, hvordan virksomheder bør reagere efter den alvorlige hændelse.

Det er alvorligt, at de mange CPR-numre er havnet i forkerte hænder. Bliv klogere på, hvad din virksomhed bør gøre nu. 

Vi ved endnu ikke, hvad der er sket, hvem der står bag, eller hvad oplysningerne skal bruges til. Men som virksomhed kan det være en god idé at overveje, om oplysningerne kan blive brugt til svindel.

Kan en kunde eller medarbejder i dag identificere sig hos jer alene ved at oplyse navn, adresse og CPR-nummer? Hvis svaret er ja, bør I ændre proceduren.

Myndigheder anbefaler, at alle er ekstra opmærksomme og bruger alternative metoder til at bekræfte identiteten, når en henvendelse fx kan føre til ændrede kontaktoplysninger, udbetalinger eller adgang til systemer.

Er man i tvivl, kan en enkel løsning være at afslutte samtalen og ringe tilbage på et telefonnummer, I allerede har registreret.

Hvad kan I bruge i stedet?
Der findes ikke én metode, der passer til alle situationer.

En kunde, der spørger til åbningstider, behøver naturligvis ikke samme kontrol som en kunde, der vil ændre kontooplysninger eller have udbetalt penge.

Jo større konsekvensen af en fejl er, desto stærkere bør autentifikationen være.

Anbefalinger fra Styrelsen for Samfundssikkerhed: 5 ting I kan gøre allerede i dag

  1. Henvis borgeren til login i et selvbetjeningssystem, fx med MitID.
  2. Send en engangskode til et telefonnummer eller en e-mailadresse, der allerede er registreret om borgeren.
  3. Stil kontrolspørgsmål, der ikke alene bygger på oplysninger, som kan være lækket, og som tager udgangspunkt i den konkrete relation. For virksomheder kan det fx være kundenummer, aftalenummer eller oplysninger om seneste fakturanummer. For offentlige myndigheder kan det fx være tidligere adresse eller oplysninger om seneste kontakt eller sagsforløb.
  4. Ring tilbage til borgeren på et telefonnummer, der allerede er registreret til borgeren, i stedet for et nummer oplyst i den aktuelle henvendelse.
  5. Bed borgeren møde fysisk op med legitimation, hvis henvendelsen handler om særlige ændringer af økonomisk eller sikkerhedsmæssig karakter.
  6. Indfør manuel kontrol eller karensperiode ved ændringer, der kan have økonomisk eller sikkerhedsmæssig betydning.

Oplever virksomheden konkrete forsøg på svindel, bør de anmeldes til politiet.

Se rådene fra Styrelsen for Samfundssikkerhed her

Bruger I selv CPR-opslag?
Private virksomheders adgang til CPR blev midlertidigt lukket i forbindelse med sikkerhedshændelsen, men er ifølge CPR-administrationen åbnet igen.

Hvis jeres opslag fortsat fejler enten direkte eller gennem leverandører af eksempelvis løn-, kunde- eller kreditsystemer, bør I kontakte leverandøren eller CPR's servicedesk.

Har I selv adgang til CPR, er hændelsen samtidig en god anledning til at gennemgå jeres egen brug. Hvem har adgang? Ville I opdage et usædvanligt stort antal opslag? Og har I overhovedet behov for at indsamle og opbevare CPR-numre alle de steder, hvor I gør det i dag?

Jo færre steder oplysningerne ligger, desto mindre er der at miste ved en kommende sikkerhedshændelse.

Andre læser

Nyhed

Alle virksomheder bliver hacket - er du klar, når det sker?

Deepfakes, falske sms'er og hackere med AI-superkræfter gør det stadig sværere at holde angriberne ude. Derfor skal virksomhederne være klar med modsvar, når angrebet rammer. I Supertrends ser vi på, hvordan virksomheder kan forberede sig på en virkelighed, hvor alle kan blive snydt.

Nyhed

Hele Danmark Øver: Alle danske virksomheder rammes af cyberangreb i oktober – hvis de vil

Hvordan reagerer din virksomhed, hvis et cyberangreb pludselig rammer? Med Hele Danmark Øver kan I teste jeres beredskab i praksis uden at sætte forretningen på spil. Deltag gratis, og bliv bedre forberedt, hvis angrebet en dag bliver virkelighed.

Nyhed

Ny service fra D-mærket: Nu kan SMV’er få hjælp til at styrke deres cybersikkerhed

Med D-mærkets Cyber Survey kan små og mellemstore virksomheder hurtigt få et overblik over deres cybersikkerhed og identificere områder, hvor beredskabet kan styrkes. Tag testen her.

Kontakt

Digitalisering, Teknologi & Tele

Joen Magieres

Chefkonsulent