Dansk Erhverv: Kontakt jeres it-leverandør nu og opdater jeres systemer med det samme
Der er fundet to kritiske sikkerhedshuller i PHP, som bruges bag mange hjemmesider, netbutikker og andre it-løsninger. Fejlene kan give uvedkommende mulighed for at overtage berørte servere. Der er udsendt sikkerhedsopdateringer, og Dansk Erhverv opfordrer virksomheder til at reagere med det samme.
At en løsning er sårbar, betyder ikke i sig selv, at virksomheden er blevet angrebet. Men det er vigtigt både at få lukket sikkerhedshullerne og undersøgt, om de allerede er blevet udnyttet.
Dansk Erhverv anbefaler følgende:
- Kontakt jeres it-ansvarlige eller leverandør med det samme. Bed om at få afklaret, om jeres hjemmeside, netbutik eller øvrige systemer bruger PHP – også løsninger, som andre driver for jer.
- Få installeret sikkerhedsopdateringerne hurtigst muligt. Prioritér systemer, der kan tilgås fra internettet. Det er selve PHP-softwaren bag løsningen, der skal opdateres; en opdatering af eksempelvis hjemmesidens indholdssystem er ikke nødvendigvis tilstrækkelig. Husk også produkter med indbygget PHP.
- Begræns adgangen, hvis opdatering ikke kan ske straks. Aftal med jeres leverandør, om berørte løsninger midlertidigt skal tages af nettet. Midlertidige sikkerhedstiltag kan reducere risikoen, men erstatter ikke opdateringen.
- Undersøg, om der har været ubudne gæster. Bed den it-ansvarlige gennemgå systemernes logfiler og se efter mistænkelig aktivitet. Ved tegn på indbrud bør I få professionel hjælp til at afgrænse hændelsen og genetablere en sikker løsning. En opdatering fjerner ikke nødvendigvis en angribers eksisterende adgang.
Husk at anmelde potentielle hændelser og databrud via virk.dk.
Tre spørgsmål til jeres leverandør: Er vi berørt? Er sikkerhedsopdateringen installeret og kontrolleret? Har I undersøgt tegn på misbrug?
Vigtig info til den it-ansvarlige: Rettelserne er udgivet i PHP 8.5.12, 8.4.27, 8.3.36 og 8.2.35. Nogle leverandører leverer rettelser under andre versionsnumre; følg derfor leverandørens sikkerhedsvejledning.
9 konkrete råd, der styrker jeres cybersikkerhedStyrelsen for Samfundssikkerhed har udarbejdet ni virksomhedsrettede råd, der skal hjælpe særligt små virksomheder med at styrke cybersikkerheden i lyset af det skærpede trusselsbillede. 1) OVERBLIK Få overblik over jeres IT-systemer, værdifulde data og leverandører |
Deltag i Hele Danmark Øver: Sådan bliver du klar, hvis din virksomhed rammes af et cyberangrebHele Danmark Øver er en national cyberberedskabsøvelse for virksomheder i Danmark, Grønland og på Færøerne. Tre interaktive timer, hvor I mærker angrebet indefra – og træffer beslutningerne, før det gælder. |
Mere om cybersikkerhed:
Alle virksomheder bliver hacket - er du klar, når det sker?
Deepfakes, falske sms'er og hackere med AI-superkræfter gør det stadig sværere at holde angriberne ude. Derfor skal virksomhederne være klar med modsvar, når angrebet rammer. I Supertrends ser vi på, hvordan virksomheder kan forberede sig på en virkelighed, hvor alle kan blive snydt.
Hele Danmark Øver: Alle danske virksomheder rammes af cyberangreb i oktober – hvis de vil
Hvordan reagerer din virksomhed, hvis et cyberangreb pludselig rammer? Med Hele Danmark Øver kan I teste jeres beredskab i praksis uden at sætte forretningen på spil. Deltag gratis, og bliv bedre forberedt, hvis angrebet en dag bliver virkelighed.
Kontakt
Digitalisering, Teknologi & Tele
Joen Magieres
Chefkonsulent