Spring til indhold

Dansk Erhverv kræver opgør med administrative byrder på skatteområdet

01. september 2026

Dansk erhvervsliv bruger samlet 42.000 årsværk på at administrere skatter og afgifter, viser ny analyse. Det svarer til over 24 mia. kr. Derfor efterlyser Dansk Erhverv et markant opgør med administrative byrder på skatteområdet. ”Vi har bureaukrati til overflod, og det har udviklet sig til en trussel mod virksomhedernes konkurrenceevne,” siger adm. direktør Brian Mikkelsen.

Kvinde sidder ved bærbar
Den nye analyse viser, at danske virksomheder bruger 42.000 årsværk og over 24 mia. kr. på at administrere skatter og afgifter.

Mængden af regler og byrder på skatteområdet koster danske virksomheder dyrt. 

En ny analyse fra Dansk Erhverv viser, at dansk erhvervsliv bruger 42.000.000 årsværk på at håndtere skatter og afgifter – hvilket svarer til 24,3 mia. kr. 

Det svarer til, at alle indbyggere i Furesø Kommune arbejder fuld tid med administrative regler og opgaver på skatteområdet.

”Tænk engang, det er dét, niveau, vi er nået til. Det er jo helt vanvittigt. Danmark har et af verdens højeste skattetryk. Det er imidlertid ikke kun skattesatserne i Danmark, der er høje, det samme gør sig gældende for bunkerne af lovgivning, der følger med det danske skattesystem. Det koster virksomhederne ressourcer og kompetencer på at håndtere skatter og afgifter, der kunne være brugt på innovation og vækst,” siger Brian Mikkelsen, adm. direktør i dansk Erhverv.

Den ny analyse er en understregning af, at skattesystemet generelt er en udfordring for danske virksomheder. På Dansk Erhvervs Konkurrenceevnebarometer indtager Danmark en plads som nummer 34 – sidstepladsen – blandt 34 OECD-lande, når vi ser på det samlede skattetryk.

Bureaukrati til overflod 
Byrden fra de mange administrative regler hæmmer virksomhedernes konkurrenceevne. Derfor bifalder Dansk Erhverv regeringens ambition om at reducere mængden af administrative byrder med 25 pct. i 2035. Men det bør gå endnu hurtigere, lyder opfordringen.

”Vi har bureaukrati til overflod, og det har udviklet sig til en trussel mod virksomhedernes konkurrenceevne. Når danske virksomheder oplever, at regler og administrative byrder står i vejen for vækst og udvikling, går det ikke kun ud over den enkelte virksomhed. Det skader det danske samfund, for det er virksomhederne, der sikrer velstand og dermed vores allesammens velfærd,” siger Brian Mikkelsen. 

Skatterne og afgifterne dækker bl.a. over skat af medarbejdernes løn såsom AM-bidrag, barselsbidrag, arbejdsskadeforsikring, energi- og miljøafgifter, registrerings- og brændstofafgift, ejendomsværdiskat, kapital- og aktieindkomst samt punktafgifter, særskatter og internationale skatter.

Behov for tempo på opgør med byrder 
Analysen om de 42.000 årsværk, som danske virksomheder bruger på at håndtere skatter og afgifter, kommer i kølvandet på en analyse, der tidligere har vist, at dansk erhvervsliv bruger omkring 90.000 årsværk på at overholde regulering og lovgivning generelt. Det svarer til minimum 49 mia. kr.

7 ud af 10 virksomheder – 71 pct. – angiver i en ny medlemssurvey foretaget af Dansk Erhverv besværlig regulering til at have været den største udfordring eller bekymring for omsætning og muligheder for vækst de seneste 12 måneder. Det er en signifikant stigning sammenlignet med 2024, hvor det gjaldt for 64 pct. af de adspurgte virksomheder. 

”Trods gentagne opråb, er det bøvl og byrder største udfordring for flere og flere virksomheder. Det er næsten ikke til at hold ud. Vi er nødt til at forbedre vilkårene for dansk erhvervsliv i den stigende internationale konkurrence. Derfor er vores opfordring til politikerne klar: Sæt tempo på opgøret med administrative byrder,” siger Brian Mikkelsen.

8 ud af 10 virksomheder svarer i Dansk Erhvervs en medlemssurvey, at det er vigtigt, at politikerne gennemfører initiativer fra regeringsgrundlaget om at reducere regler og byrder.

Det kræver 42.000 årsværk at administrere skatter og afgifter i dansk erhvervsliv
pdf

Kontakt

Presse

For mere information kontakt Dansk Erhvervs pressetelefon

Sidste nyt fra Dansk Erhverv i din indbakke

Tilmeld nyhedsbrev

Når du tilmelder dig nyheder fra Dansk Erhverv, giver du samtykke til at modtage faglige og politiske nyheder og analyser, samt efter omstændighederne tilbud om kurser, netværk, konferencer og andre events, der i nogle tilfælde leveres af eller i samarbejde med vores partnere. Du vil også kunne modtage information om rabat på produkter og services i vores medlemsfordelsprogram.

Indtast dit fornavn
Indtast dit efternavn
Indtast en gyldig email

Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet. Læs mere om vores persondatapolitik her.