Dansk Erhverv støtter indsats mod kviklån

Ordet ”kviklån” bruges om forskellige typer lån, nogle gange desværre også om ordentlige og gennemsigtige lån. Dansk Erhverv er enig i, at der i dag findes forbrugslån, der er problematiske og er med til at skabe gældsproblemer for forbrugerne, og derfor er der også brug for at styrke indsatsen i forhold til disse lån.

Samtidig er det vigtigt at huske på, at der også er rigtig mange detailbutikker, der enten på egen hånd eller i samarbejde med banker og finansieringsselskaber tilbyder forbrugerne lånemuligheder, der er fuldt ud konkurrencedygtige eller bedre end bankernes tilbud. Et lavt ÅOP-loft risikerer at ramme de ordentlige lån, som detailhandlen udbyder.

Fokuser på andet end bare ÅOP-loft
Dansk Erhverv frygter, at et ensidigt fokus på fastsættelse af et ÅOP-loft vil ramme unødigt hårdt på små lån med kort løbetid, selvom disse udbydes på helt rimelige vilkår. Alene den korte løbetid på lånet vil være med til at drive ÅOP-satsen op uden, at der efter vores opfattelse er tale om lån, der udbydes på problematiske vilkår.

Hvis politikerne ønsker at indføre et ÅOP-loft, opfordrer Dansk Erhverv til, at det ikke sættes så lavt, at det vil forhindre forbrugerne i at tage kortvarige lån på rimelige vilkår, hvis forbrugerne står i en akut situation, hvor vaskemaskinen skal skiftes, eller et familiemedlem skal have briller.

Dansk Erhverv anbefaler, at der udover ÅOP-loft også kigges på følgende elementer i forbindelse med arbejdet:

• Kreditvurderingen: Hvordan sikres det, at långiverne har adgang til de nødvendige oplysninger til at foretage en grundig kreditvurdering. Bedre kreditvurderinger vil føre til færre misligholdte lån, og det er derfor vigtigt, at långiverne har adgang til alle de oplysninger, der er relevante i kreditvurderingen. Det kan for eksempel være en adgang til at se, hvorvidt forbrugeren allerede har optaget andre forbrugslån, og om forbrugeren har udestående betalinger på disse lån.
• Håndhævelse: De relevante myndigheder skal have tilstrækkelige ressourcer til at håndhæve eventuel ny lovgivning således, at det sikres, at der skrides ind overfor de virksomheder, der ikke overholder reglerne. Det gælder f.eks. ressourcer til, at Forbrugerombudsmanden kan sætte ind overfor vildledende markedsføring og urimelige aftalevilkår. Det er væsentligt, at der også kan håndhæves selvom långiveren har hjemsted i et andet EU-land.
• Eksisterende lovgivning: Kreditaftaleloven indeholder allerede nogle sanktionsmuligheder, og samtidig har man indført lov om forbrugslånsvirksomheder, der trådte i kraft den 1. juli. Der bør skeles til, om den eksisterende lovgivning giver tilstrækkelige muligheder for at gribe ind overfor de problematiske lån, inden der indføres nye regler.
• Afdragsfrihed: Mange af de ”klassiske” kviklån udbydes som løbende kreditter, hvor der alene betales renter, og hvor forbrugeren derfor reelt aldrig får nedbragt sin gæld til långiveren. Det kunne overvejes, om der for nogle forbrugslån skulle være et krav om, at der løbende skal afdrages på lånet således, at forbrugeren fra starten kan se, hvornår lånet er betalt ud.

Ordentlige lån rammes af for lavt ÅOP
I nedenstående PDF-dokument følger fire eksempler på låntyper, som en forbruger typisk vil kunne benytte sig af, hvis der skal lånes penge til forbrug. Eksemplerne viser, at tre ordentlige forbrugslån i henholdsvis bank og detailhandel vil blive ramt af et ÅOP-loft på 25 pct.

De to første eksempler er fra detailhandelsvirksomheder, hvor kunderne kan få finansieret deres køb (men ikke få pengene i hånden), det tredje eksempel er fra en bank, og det fjerde er fra en af de virksomheder, der typisk betegnes som kviklånsvirksomheder. Med et ÅOP-loft på 25 procent vil de to detailhandelsvirksomheder ikke længere kunne tilbyde forbrugerne finansiering på henholdsvis 4000 kroner og 2000 kroner, da ÅOP i begge tilfælde ligger over 25 procent. Banken vil heller ikke længere kunne tilbyde forbrugslånet på de eksisterende vilkår, da ÅOP også her ligger over 25 procent. Alle tre lån adskiller sig væsentligt fra det sidste eksempel, som er et typisk kviklån med et ÅOP på 816 pct.

I det sidste eksempel 4 er der tale om en løbende kredit, hvor forbrugeren som udgangspunkt ikke betaler af på lånet, men blot betaler renter hver måned. Hvis forbrugeren låner 2.000 kr. hos en kviklånsvirksomhed og vælger at afvikle lånet over 12 måneder, ender ÅOP på lidt over 816 procent og forbrugeren ender med at have betalt mere end 2630 kroner i omkostninger, men hvis forbrugeren låner 2000 kr. hos den detailhandlende i eksempel to, ender omkostningen kun på 350 kr. når lånet afvikles over 10 måneder.

I begge eksempler er ÅOP over 25 procent, men omkostningerne er meget forskellige. Dette illustrerer, at et ÅOP-loft på 25 procent ikke i sig selv er den rette løsning.