; ;
Gemt

Danskernes e-handel runder 140 milliarder kroner

2018 tyder på at blive endnu et rekordår for e-handel i Danmark, og e-handlen er dermed fortsat et markant vækstområde i detailhandlen. En ny prognose fra Dansk Erhverv spår, at danskernes onlineforbrug vil stige med 9 procent i 2018.

Nyhed

pressemeddelelse den 28. december 2018

Danskerne vil e-handle varer og services for mindst 140 mia. kroner i 2018 – en stigning på 9 procent sammenlignet med 2017. Knap 2/3 af det beløb bestod af serviceydelser, mens resten var fysiske varer.Det viser foreløbige beregninger fra Dansk Erhvervs nye e-handelsrapport.

”Danskerne bruger stadigt flere penge online, og det ser ikke ud til at have toppet endnu. Mængden af varer der sælges online, sammenlignet med i fysiske butikker, varierer fortsat en del alt efter varetype, så der er stadig et vist potentiale. Det skal man selvfølgelig forholde sig til som detailvirksomhed. Men det er også vigtigt at huske, at langt hovedparten af forbruget stadig ligger i de fysiske butikker”, siger Henrik Hyltoft, markedsdirektør i Dansk Erhverv, og henviser til at ca. 88 procent af danskernes samlede varekøb ligger offline ifølge rapportens estimat. 

84 procent af danskerne har e-handlet indenfor de seneste 6 måneder ifølge Dansk Erhverv. Det tilsvarende tal for 2017 var 83 procent.

Danskerne er blandt de flittigste e-handlere i Europa
Danske forbrugere er blandt dem, som handler mest online i EU. Ifølge tal fra EU Kommissionen er det kun Sverige og Storbritannien der knebent fører over Danmark på den front. 

”E-handel ligger godt til de danske forbrugere. Danmark er et gennemdigitaliseret land, hvor en stor del af befolkning har adgang til en stabil internetforbindelse og er fortrolig med IT. Selv blandt den ældste del af befolkningen er det hovedparten der har prøvet at e-handle, så det er ikke kun et fænomen blandt de yngste aldersgrupper.” siger Henrik Hyltoft, og peger på, at andelen der e-handler er stort set ens for aldersgrupperne fra 18 til 49 år.

2018 e-handlens nøgletal

pdf

Download

Kontakt