Gemt
Presse og Nyheder

Omfanget af ulovlig download og streaming er stadig for stort

Dansk Erhverv har undersøgt danskernes brug af ulovlige tjenester til download og streaming af kreativt indhold og sport.

Nyhed

Danskernes brug af online streamingtjenester har aldrig været større, og senest har vi set en øget efterspørgsel på online indhold som for eksempel film og serier under corona-krisen.

Der findes et stort udbud af velfungerende streaming- og downloadtjenester med indhold til enhver smag, lige fra musik, film og serier til bøger, spil og sport. Men alligevel bliver der i stort omfang stadig streamet og downloadet digitalt indhold på ulovlig vis i Danmark.

Desværre. For det ulovlige forbrug er et stort problem. Ikke kun for de kunstnere, producenter og andre rettighedshavere, som går glip af indtægter, men også for de mange danskere som bryder loven, og som samtidigt har en øget risiko for at få virus på computeren eller få misbrugt Visakortet.

I en ny analyse har Dansk Erhverv undersøgt danskernes brug af ulovlig streaming og download. Analysen bekræfter med al tydelighed, at ulovlig streaming og download stadig er et problem i Danmark. Mere end hver tiende voksne dansker har i løbet af de seneste 12 måneder foretaget ulovlig download eller streaming af digitalt indhold, og blandt de 18-29-årige er det fire ud af ti. Det er særligt film og serier, som det går ud over, men også musik, spil, bøger og sport forbruges ulovligt på nettet.

Vi kigger også nærmere på danskernes holdninger til problemet. Analysen viser, at hver tredje voksne dansker desværre ikke tager klart afstand fra ulovlig streaming og download af digitalt indhold på nettet. Det tyder på, at der er brug for en generel holdningsændring, hvis vi skal komme problemet til livs. På den positive side viser analysen også, at fire ud af 10 danskere ønsker hjælp til at vurdere om en download- eller streamingtjeneste er lovlig eller ulovlig.

Ulovlig streaming og download i Danmark i 2020

pdf

Download

Kontakt os

Rådgivning & Videnservice

Charlotte Enevoldsen

Fagchef for medier og kreative erhverv
Medarbejderprofil

Der anvendes cookies til at forbedre din oplevelse af websitet. Du accepterer ved at navigere videre. Læs mere om website cookies.